Du er her: Forside Ministeriet Ministeren Taler 2018 Kampen for den frie, kritiske og dannede tanke

Kampen for den frie, kritiske og dannede tanke

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pinds tale ved Uddannelses- og Forskningsmødet, 5. april 2018

Det talte ord gælder.

Kære alle sammen

Velkommen til Kolding. Velkommen til Uddannelses- og Forskningsmødet 2018. Og tak fordi I vil bidrage til debatten om dannelse i det 21. århundrede.

I 1844 tog en ældre, gråhåret herre dampfærgen her til Kolding for at holde en fem kvarter lang tale.

Her lidt syd for Kolding – på Skamlingsbanken – talte han varmt for at fremme det danske sprog i Slesvig, hvor man den gang talte både tysk, plattysk, frisisk og dansk.

Budskabet var et slag i hovedet på datidenskongelige overhovede. Christian den V III havde anstrengt sig for at finde en løsning, der gjorde alle tilfredse, både de tysk- og dansktalende indbyggere.

Vores ældre ven blev derfor lagt på is af Kongehuset. Det tog han dog ikke så tungt. Han var vant til verbale tæsk og kolde skuldre.

For ham var den frie, selvstændige tanke vigtig. Åndsfrihed og ytringsfrihed var kernen i det Danmark, han drømte om. Og intet måtte spærre for den frie samtale.

I har sikkert gættet det. Navnet på den ældre herre: Nicolai Frederik Severin Grundtvig.

Hvad vi skal med Grundtvig i dag

Så hvad skal vi med Grundtvig i dag? I en tid, hvor viden er mere tilgængelig end nogensinde før, hvorfor så lytte til en bedaget præst og hans uhåndterbare snak om dannelse og åndsfrihed?

Jeg vil vove den påstand, at det altid er en god ide at lytte til en gråhåret. Ikke mindst når det gælder præster og politikere.

Og Grundtvig vil os stadig noget.

For den frie, kritiske tanke er udfordret i vores fælleskab i dag.

Ikke, at vi savner ytringsfrihed. Den har vi til overflod. Men friheden til at ytre sig er ikke meget værd, hvis den ikke hviler på et solidt fundament af dannelse.

Det er som om, folk i dag langt hellere vil synes end vide. Langt hellere vil tro end tænke. Og ofte i en tone, som er rå og respektløs.

Hvis man er i tvivl om, hvad jeg mener, så tjek bare debatten på Ekstra Bladets ’Nationen’ eller kommentarsporet på diverse sociale medier.

Den frie tanke skal bygge på viden

Den respektfulde udvekslen af anskuelser er under pres. Det samme er den faktabaserede viden.

Viden bliver i stigende grad erstattet af tro og meninger. Det gælder, når vi diskuterer integration. Det gælder, når vi diskuterer vacciner. Det gælder endda, når vi diskuterer et emne som klodens geometriske beskaffenhed.

Der er folk, der i ramme alvor mener, at jorden er flad. Mener, at jorden er flad. Der var den igen. Og de får sendetid. Masser af sendetid i et bredt udvalg af medier. Jo mere grotesk et synspunkt, des mere sendetid, lader det til.

Vi kan ikke have en fornuftig demokratisk debat, hvis vi ikke gør os umage med at efterstræbe sandheden. Vi kan ikke have en fri og kritisk tanke, hvis den ikke bygger på et solidt fundament af viden. Vi kan ikke navigere i nettets dunkle skov af hekse og trolde, hvis vi ikke kender os selv og har påtaget os den opgave at få et sikkert indre kompas.

Derfor er Grundtvigs budskab om dannelse stadig vigtigt. Og hans kamp for den frie selvstændige - og ikke mindst dannede - tanke er evig aktuel.

Bud efter menneskelige evner på arbejdsmarkedet

Forskning og uddannelse er i sig selv et værn mod falske nyheder, populisme og lette påstande. Forskning og uddannelse gør os rigere og klogere som samfund og fællesskab. Derfor skal vi række ud efter stjernerne i vores forskningspolitik, så ny viden ser dagens lys.

Vi har sat en retning:

Forskningskvaliteten skal styrkes i hele sin videnskabelige bredde. Talentfulde forskere skal have attraktive karrieremuligheder. Toppen af dansk forskning skal være på Nobelpris-niveau. Vi skal stræbe højt.

Og så skal vi tale forskningen op. Der er kun fem procent af danskerne, der ved, at dansk forsknings gennemslagskraft ligger markant over gennemsnittet. Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen: Vi skal genskabe respekten for forskning og viden i det her land.

Samtidig skal vi styrke kvaliteten på vores videregående uddannelser. Vi har sat os tre mål:

1. Tæt sammenhæng mellem de videregående uddannelser og samfundets kompetencebehov.
2. En veluddannet befolkning med mange år på arbejdsmarkedet.
3. Og så har vi en målsætning, som jeg synes er særlig vigtig: Vi skal have uddannelser med ”høj faglighed og stor læringsudbytte, der fremmer ånd, viden og kritisk sans.”

Sagen er, at det ikke er ligegyldigt, hvordan vi forsker og uddanner. Der skal være større fokus på det dannende element. Det indre kompas.

Det er ikke bare en skør ide fra en gråhåret minister. Adskillige analyser peger i samme retning:

Vi har brug for unge med stærke specialistkompetencer. Men vi har også brug for unge med stærke menneskelige kompetencer.

Kompetencer som samarbejdsevne, kreativitet, problemløsning, kritisk sans og social forståelse til at kunne håndtere de forandringer, vi står over for på hastigt forandret arbejdsmarked.

Dannelse er sund fornuft i det 21. århundrede. Det er det både åndeligt, men også økonomisk.

Opgaven i forhold til vores unge

Vi har også en særlig opgave i forhold til de unge. Forleden har jeg forstået på ’Orientering’ på P1, at de unge er den mest ulykkelige generation, vi har i forhold til alle generationer.

Det tror da pokker, hvis man betragter dem som skaffedyr i samfundets store hamsterhjul, hvor de bare skal komme ud og betale skat, så de gamle kan have det godt. Sådan ville jeg heller ikke bryde mig om at blive betragtet.

Jeg har tænkt meget over den gamle jødiske fabel om fuglemoderen, som har tre fugleunger og tager den første med op for at lære at flyve. Så spørger moderen: ”Hvad skal du, når du bliver stor?”

”Jamen, jeg skal da passe på dig mor,” hvorefter moderen slipper grebet om fugleungen, som falder ned og dør.

Hun tager den næste fugleunge og gør det samme. Den svarer det samme og falder til jorden og dør. Den tredje fugleunge svarer: ”Jeg skal lære at klare mig selv,” og dén unge lærer fuglemoderen at flyve.

Det kan synes som en brutal historie. Men jeg tror, der er noget at hente i den.

Når vi har smidt Gud og Marx på historiens losseplads – hvad jeg ikke har været med til – men når vi nu har gjort det, så siger det jo sig selv, at der er nødt til at være ånd og mening i det, man foretager sig, for ellers synes tilværelsen tom.

Og der har vi en opgave. Og jeg tror, at blandt andet forskning og folkestyre kan være noget, vi kan finde ånd og mening i. Derfor er dagens møde vigtigt.

Ønsker til et filosofikum

Som I ved, har jeg en ambition om at indføre et nyt filosofikum på universiteterne og senere også dannelsesforløb på de øvrige videregående uddannelser.

Et nyt filosofikum skal bygge videre på de klassiske byggesten inden for filosofi, historie og etik. Så vi lærer, hvem vi er og hvad, vi er rundet af.

Den kritiske sans skal være en kerneværdi på uddannelserne. Enhver studerende skal kunne udøve kildekritik.

Og enhver studerende skal kunne åbne sig for andre fag end deres eget.

Grundtvig var ikke bare præst. Han var også historiker, filolog, pædagog og politiker. Hans interesse for andre fag gav ham perspektiv og forståelse for sine omgivelser. Det kan vi lære af. For fremtidens globale udfordringer skal løses på tværs af fag.

Vi står på skuldrene af kæmper som Grundtvig og Kirkegaard.

Og vi står på skuldrene af store europæiske tænkere som Kant, Heidegger og Adam Smith. Vi skal være stolte af det ’vi’, som de var med til at skabe, både i en dansk og europæisk sammenhæng. Og formidle det til de studerende i en moderne udgave.

Digital dannelse er vigtig

Men et nyt filosofikum skal også omfatte naturvidenskab og teknologiforståelse. Så vi kan lære at mestre maskinerne og teknologien. Det skulle nødig blive omvendt.

De studerende skal være parate til at imødekomme teknologiens udfordringer.

De skal kunne forstå maskiner og store datamængder. Den naturvidenskabelige studerende skal kende til humanistisk tænkning. Og humanisterne skal have en basal forståelse for naturvidenskab og teknik. Begge ting er vigtige.

Vi skal trække på hinandens erfaringer

Dannelse skal ikke bare være et element, vi påklistrer vores uddannelser som et ekstra lag. Dannelsen skal integreres.

De forskellige uddannelsesområder har traditionelt haft forskellige vinkler på dannelse: Den frie tanke på universiteterne. Den etiske forholden sig til borgerne på professionshøjskolerne. Den innovative tilgang til ny teknologi på erhvervsakademierne.

På mange uddannelser underviser I allerede i dannelsesfag. På læreruddannelsen - for eksempel – undervises de studerende i kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab i faget med det charmerende navn; KLM. For mig lyder det som Kristelig Luthersk Missionsforum, men det er ligegyldigt. Jeg er også opvokset på Bornholm. 

Vi skal trække på de erfaringer, vi allerede har med at få dannelsen integreret. Så vi kan blive bedre til at inddrage dannelsen på en relevant og nærværende måde for de studerende.

Jeg har nedsat en inspirationsgruppe, som skal komme med anbefalinger til, hvordan et nyt filosofikum kan indføres. Og det er mit håb, at et nyt filosofikum og senere også nye dannelsesforløb kan være med til at gøre de videregående uddannelser endnu mere relevante, end de er i dag.

Lad os handle

Samme år som Grundtvig holdt sin tale på Skamlingsbanken, blev landets første højskole rejst i Rødding.

Skolen ligger der endnu. Ligesom vi er her endnu. Bundet sammen af de værdier om oplysning og åndsfrihed, som Grundtvig lagde fundamentet for - den gang på Skamlingsbanken.

Han lagde sig ud med mange mennesker. Oehlenschläger, H.C. Ørsted og Dronning Caroline Amalie er bare eksempler. De måtte lægge øre til meget fra den indignerede og til tider dømmesyge præst.

Men Grundtvig lod sig ikke standse. Han drømte om en nyt Danmark. Et Danmark, der byggede på klogskab og viden. På dannelse.

Og jeg tænker, at vi skal drømme videre - sammen med Grundtvig - om et Danmark, hvor den selvstændige, frie tanke har magt. Fordi den er ytret med omtanke. Fordi den er ytret med respekt. Fordi den er ytret på et solidt fundament.

Og lad os gøre mere end at drømme. Lad os handle.

Vi, der er tilstede her i dag, har ansvaret for uddannelsen af 270.000 håbefulde unge. Lad os sammen skabe verdens bedst dannede generation.

Og med afsæt i viden og klogskab få det bedste ud af de muligheder, som den hastige teknologiske udvikling bringer med sig.

Med de ord:

Velkommen til Uddannelses- og Forskningsmødet.

Tak for opmærksomheden.

Senest opdateret 05. april 2018