Du er her: Forside Ministeriet Ministeren Taler 2018 Ravnen er den klogeste fugl i skoven

Ravnen er den klogeste fugl i skoven

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pinds tale ved Innovationsfondens prisuddeling den 26. januar 2018.

Det talte ord gælder.

Kære bestyrelse

Kære prismodtagere

Mine damer og herrer

Det er en mørk tid, som vi lever i. Solen står op klokken 8.14 og går ned klokken 16.31. Det er nu, mens trækfuglene stadig er på ferie, at den sorte ravn har sin storhedstid. 

Der findes cirka 700 ravnepar i de danske haver og skove. De lever i små samfund med alle deres konflikter og hierarkier. På den måde adskiller de sig ikke stort fra os politikere på Christiansborg

Nu troede I måske uglen var det klogeste dyr i skoven. Men, forget it. Ravnen er en ren Einstein.

Den snu fugl vil helst have kød på bordet. Men her ved vintertide er det småt med føde i det danske landskab.

Så hvad gør ravnen, når den ser en kokasse på marken? Den flyver ned, stikker næbet i kokassen og vender den ligeså forsigtigt om. På den anden side af kokassen findes nemlig de lækre insektlarver, som ravnen har brug for for at kunne overleve.

At vende tingene på hovedet

Kære prismodtagere, mine damer og herrer - det synes jeg er innovativt.

Evnen til at få en god ide. Evnen til at vende tingene på hovedet. Evnen til at vriste hjernen ud af vanetænkningen.

Uden nytænkning, opfindsomhed og innovation går vores samfund i stå.

Derfor er jeg glad for at stå her i dag. Og stolt over at være med til at hylde jer prismodtagere. For I er - om nogen - eminente til at vende tingene på hovedet.

Lad os tage et eksempel fra dagens vinderprojekter; projektet om genetisk udvælgelse af tyresæd.

Den danske malkeko er en af vor tids største klimasyndere. Når den lægger sin kokasse på marken, udleder den en masse uheldige drivhusgasser. Den mest oplagte løsning på det problem, var at sige: Så spiser vi mindre kød – vi indfører kødfri dage. Men den løsning er Jan Lassen, Peter Løvendahl og Henrik Bjørn Nielsen ikke tilfredse med. Som de fremragende forskere, de er, har de vendt tingene på hovedet og i stedet udviklet en klimavenlig ko.

Metoden er kompliceret. Den indbefatter både bedre foderudnyttelse og genetisk udvælgelse af tyresæd. Jeg kan ikke redegøre for den præcise tilvejebringelse af forskningen.

Men resultatet er genialt. For den nye variation af tyresæd kan bruges til at avle køer, der udleder mindre drivhusgas. Det er virksomheden VikingGenetics godt tilfreds med. De lever af at sælge sæd af tyre med høj økonomisk værdi. Så det er ikke bare miljøet, der bedres her. Også dansk økonomi kan få en energiindsprøjtning.

Ravnen ned på jorden

Fra den gode danske malkeko tilbage til ravnen. Ravnen er en klog fugl. Men den er også sky. Mange års erfaring har lært den at tage sig i agt for mennesker. Derfor bygger den ofte sin rede højt oppe i træerne.

På det punkt håber jeg ikke, I forskere slægter ravnen på. Det er rigeligt, at visse politikere er gode til at kravle i træer

For god og innovativ forskning kræver samarbejde med omverdenen. Samarbejde om viden, ideer og opfindelser, som kan sætte blus under vækst og fornyelse i virksomhederne.

Her har vi stadig noget at lære i Danmark.

Kortere vej mellem universiteter og virkelighed

En gang var et dansk universitet sit helt eget lille univers. Man talte sit eget sprog – latin. På Københavns Universitet havde man endda sit eget retssystem, sin egen domstol.

Vidste I, at der stadig eksisterer et lokale på Frue Plads, som hedder Fangekælderen? Her blev uvorne studerende smidt ned, når de havde begået gadeuorden eller drukket rigeligt med brændevin.

I dag er de danske universiteter ikke længere verdensfjerne planeter, der cirkler rundt om sig selv i himmelrummet. Heldigvis. Gennem årene har man i høj grad øget samarbejdet med virksomheder og andre offentlige institutioner.

Men universiteter og industri kan stadig blive bedre til at indgå partnerskaber med den gode forskning som fælles mål.

Innovationsfondens rolle

Det er blandt andet derfor, vi har Innovationsfonden.

I skal stræbe efter at få universiteternes forskning til at øve gavn. Øve gavn i samfundet, i fællesskabet. I skal få den bedste forskning på universiteterne til at mødes med den bedste forskning i virksomhederne.

Derfor er jeg også glad for, at niveauet for fonden er løftet i år - efter flere år med nedgang. I år er bevillingerne hævet med 10 procent i forhold til sidste år. Og det er godt. I år kan vi bruge 1,3 milliarder kroner i regi af Danmarks Innovationsfond.

Man må jo håbe og tro, at det giver flere fremragende ideer.  Mere viden og innovation. Flere projekter, der vender tingene på hovedet.

En strategi for fremtiden

Forskning og innovation er vores nøgle til fremtiden. Vi har brug for viden. Klogskab. Vilde ideer. Nytænkning. Nysgerrighed. Derfor investerer Danmark 1 procent af BNP i forskning hvert eneste år.

Det er mange penge. Og derfor skal forskningen også gøre gavn i det danske samfund.

Med regeringens nye forsknings- og innnovationspolitiske strategi er visionen, at Danmark skal være en forskningsnation i den absolutte verdenselite.

Under Fogh øgede man investeringerne markant. Det løft, vi lavede dengang, har vi – Danmark – nydt godt af i mange år. Vi kan ikke lave det samme løft igen. Vi kan ikke doble antallet af hverken det ene eller det andet en gang til. Det vi skal se på nu, det er, hvordan vi bruger pengene klogere.

Med strategien rækker vi både ud efter stjernerne og griber ned i værkstøjskassen for at løse nogle af de problemer, der er opstået over årene.

Vi vil blandt andet se på, hvordan vi kan blive bedre til at understøtte et innovationssystem i verdensklasse. Og vi vil bede en række internationale eksperter komme med anbefalinger til, hvordan vi kan løfte innovationsarbejdet til nye højder.

I har også – som dagens prismodtagere – et ansvar for at vise den næste generation af forskere, hvordan man vender kokassen på hove-det og samarbejder meningsfuldt med virksomheder og omverden.

Jeres forskning er ikke bare excellent. Den skaber også værdi ude i virkeligheden.

Det er et godt eksempel til efterfølgelse.

Ravne med udsyn

Det var ikke noget dårligt valg, gudernes konge Odin tog, da han udpegede ravne til at være sine nærmeste politiske rådgivere.

Ravne flyver vidt omkring og kan se det hele lidt fra oven. Hugin og Munin hed de to ravne, der satte sig på Odins skuldre og fortalte ham, hvad der var sket i den vide verden i Midgård. 

Jeg håber, at I prismodtagere - ligesom ravnen - også husker udsynet. Og bliver ved med at spørge jer selv, hvor i verden jeres viden kan bruges. For det har Danmark brug for.

Vi har brug for jeres evne til at tænke nyt og vende verden på hovedet. Vi har brug for jeres udsyn.

Hjertelig tillykke med priserne. Tak for ordet.

Senest opdateret 26. januar 2018