Du er her: Forside Ministeriet Ministeren Taler 2018 Kunsten at holde pauser

Kunsten at holde pauser

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pinds tale ved IDAs arbejdsmiljøkonference 2018: Stress af og skab overskud, 22. marts 2018

Det talte ord gælder

Kære alle,

tak for invitationen til at komme.

Jeg er glad for at få mulighed for at være her og tale om kunsten at holde pauser og fordybe sig.

Hvor mange af jer ser på jeres mobil mindst én gang i timen? Op med hånden.

Hvor mange af jer svarer på arbejdsmails udenfor arbejdstiden? Op med hånden.

Teknologien giver os mulighed for at ”være på” hele tiden, og mange af os er det næsten uafbrudt.

IPhonen er det sidste, vi siger godnat til, og det første, vi siger godmorgen til. Vi tjekker hele tiden alle mulige ting.

Ser man ved aftenstid ind i et typisk dansk hjem med børn, ser man formentlig en familie på hver sin digitale platform. Far læser nyheder, mens mor svarer på en arbejdsmail. Lillebror spiller spil på mobilen, og storesøster læser snaps fra veninderne. Det hele sker, mens der kører en film eller nyheder på fjernsynet.

Digitale medier er blevet en integreret del af den måde, vi er sammen med hinanden på, og jeg må sige det rent ud – jeg tror grundlæggende, det er usundt. Vi er til stede uden at være det, og det går ud over dem, vi er sammen med.

Trangen til at være på

Jeg har en indrømmelse til jer; jeg er selv kommunikationsnarkoman.

Det er ikke tilfældigt, at jeg er blevet politiker, for jeg elsker at sætte gang i en god debat og udveksle synspunkter. Men det er ikke gratis. For det tager tid fra det, jeg også synes vigtigt – samtaler med mine nærmeste, en gåtur eller at læse en god bog.

Det er det moderne menneskes svøbe, at vi har et hav af muligheder for at kommunikere med hinanden og blive underholdt. I disse dage ser vi tilmed, at noget af det er skabt bevidst og meget målrettet ved hjælp af algoritmer og psykologisk viden.

Vi lader os flyde med og forsvinder i overfladiske debatter og endeløse sæsoner af serier.

Udfordringen består i at tøjle sin trang til at være på og være med. Jeg har selv prøvet at tage nogle kolde tyrkere. Sidste år pålagde jeg mig en faste fra de sociale medier i flere uger op til påske.

Jeg prøver også at parkere mobiltelefonen i køkkenet, når jeg kommer hjem om aftenen, selvom det sjældent lykkes.

For jeg tror, at pauserne og fordybelsen er vigtige for os mennesker. Vi har brug for at være alene med os selv og med vores kære, så vi kan mærke og reflektere over, hvem vi er.

Hvor mange af jer har indenfor den sidste uge holdt en pause på mindst 10 minutter, hvor I lavede absolut ingenting?

Hvad med jeres arbejdsplads? Hvor ofte koncentrerer I jer om én opgave ad gangen?

Uanset hvad, så sender vi mails til hinanden i en lind strøm og kan arbejde døgnet rundt. Fordi muligheden er der, er der også en uudsagt forventning om hurtige svar.

I gamle dage – vi taler blot om at dengang, jeg var ung, og det er trods alt ikke så længe siden – blev vi nødt til at planlægge, hvornår vi ville tale med hinanden eller nyde underholdning.

Telefonen havde drejeskive – og senere trykknapper. Medierne var begrænset til Danmarks Radio, de landsdækkende aviser og Stiftstidende. I dag er vi nødt til at planlægge pauser fra nyhedsstrømmen for at holde helt fri.

Rammer for arbejdslivet

Når presset og forventningerne fra omverdenen om hurtig respons er så stærke, bliver arbejdspladsen nødt til at hjælpe medarbejderne på vej.

Jeg er inviteret her i dag fordi, jeg har meldt ud i mit ministerium, at vi ikke sender mails til hinanden om søndagen. Hvis det er meget vigtigt – for det kan det jo være i et ministerium - skal medarbejderne have en tilladelse til at sende mails.

De enkelte medarbejdere kan godt sidde hjemme og arbejde, hvis det virkelig er det, de vil. Men de må ikke forstyrre hinanden med deres arbejde, og deres chefer må ikke forstyrre deres ansatte med arbejde.

På den måde ved de, at de kan være med til barnedåben eller fodboldkampen eller bare sidde hjemme i sofaen uden, at de behøver tjekke telefonen konstant. Ingen forventer, at de lige svarer på en række forskellige småting.

Her noget tid senere tør jeg godt afsløre, at der ikke var lige udbredt tilfredshed med det, men de ansatte melder nu tilbage, at det er nogle rammer, de værdsætter.

Jeg tror, de er med til at modvirke stress. Jeg tror, det giver bedre koncentration på arbejdet resten af ugen, at man ved, at man i hvert fald har én dag, hvor man har mulighed for at koble af – nemlig hviledagen søndagen.

Jeg er overrasket og sådan set også ked af den debat, som beslutningen har skabt. For jeg synes, den vidner om, hvor langt vi er kommet ud. Den viser, at der er behov for, at vi taler om de nye vilkår, vi arbejder under, hvor grænserne mellem arbejdsliv og privatliv mildest talt er flydende. Det er en sund debat at tage med kolleger og chefer.

Hermed ikke sagt, at alle arbejdspladser skal indføre forbud mod at sende mails om søndagen. Det er bare min måde at gribe det her an på. De enkelte virksomheder må selv finde ud af, hvad der er behov for, så de udvikler en fornuftig kultur - for kerneordet her er kultur - hvor medarbejderne ikke bliver stressede.

Men jeg mener, at alle ledelser bør tænke grundigt over, om der er åndehuller for deres medarbejdere. Jeg synes også, at fagforeningerne skal tage sig noget sammen. Vi hører intet til DJØF eller andre, som beskæftiger sig med det her. Jo, man analyserer, men der er ikke nogen krav. Jeg forstår det ikke. Og det var ikke en indblanding i overenskomstforhandlingerne!

Brug for fordybelse

Jeg antydede tidligere, at det er en udfordring, at de sociale mediers algoritmer vænner os til at få alt serveret kort og letfordøjeligt. For en dyb demokrat som mig er det en sand forbandelse.

Vi læser overskrifterne om det, der interesserer os og ser måske en video på Facebook. Det går hurtigt. Og så zapper vi. Jeg håber ikke, det medfører, at vi mister evnen til at ”læse bagom” og dykke ned i nyt. For det er der noget, der tyder på.

Som uddannelses- og forskningsminister er jeg optaget af, at studerende fordyber sig i deres stof og trænes i at læse svære tekster og mange af dem. Man bliver ikke dygtig ved at zappe sig gennem viden. Jeg er også optaget af, at danskerne generelt er nysgerrige efter ny viden og giver sig tid til at fordybe sig i den.

Måske har vi brug for en national kampagne for fordybelse. En kampagne mod zapperkultur og for dannelse. En kampagne, der får os til at løfte blikket fra vores smartphone, se hinanden i øjnene, læse bøger og tale sammen.

Se indad

Vi har brug for en stærk indre kerne, der gør os i stand til at navigere i den digitale verden af uendelige muligheder, sande og falske nyheder og tilbud om hurtig underholdning.

Her kan vi hente inspiration hos Kierkegaard. Vi skal beslutte med os selv, hvilket menneske vi vil være og have fokus på de indre valg frem for de ydre. Det handler om at vælge sig selv som projekt og have viljen til at gøre sit liv bedre gennem bevidste valg.

Min opfordring til jer – til os – er, at vi skal øve os på at være i nuet. Opnå glæden ved at have tid til at koncentrere os om én ting ad gangen.

”Nuet er det punkt, hvor tiden rører evigheden”, sagde C.S. Lewis.

Vi beder om svar og svarer døgnet rundt, fordi vi kan. Vi afbryder uden tøven en opgave, vi er i gang med, fordi der tikker en ny mail ind. Den konstante strøm af opgaver og forventninger er en stressfaktor i sig selv.

Jeg tror ikke, det er godt for vores krop og sjæl at være ”på” hele tiden. Jeg er heller ikke overbevist om, at der kommer bedre arbejde ud af det. Vi er nødt til at reflektere over, hvad der er vigtigt at bruge tid på.

Vi skal være enige om, at det er okay at holde pauser fra omverdenens forventninger om, at vi altid er til rådighed. Ellers bliver vi stressede – og jeg mener i virkeligheden, at vi har brug for et helt nyt ord til at beskrive den tilstand.

Det ønsker principielt ingen arbejdsplads, men jeg ser ikke, at der er nok, der gør noget ved det.

Lav aftaler med jer selv og jeres kolleger om at give tid og rum til fordybelse og til ikke at være ”på” hele tiden. Vær til stede. Så ruster I jer til at få et godt arbejdsliv uden at brænde ud.

Vi skal have fokus på det vigtige – og så kan vi slappe af med lidt overfladisk kommunikation i ny og næ. Ingen er fuldkommen. 

Tak for ordet.

Senest opdateret 28. marts 2018