Det talte ord gælder
Kære alle sammen
Jeg begyndte dagen i dag på Zoologisk Museum.
Omgivet af skeletter fra en mammut, en kaskelothval og en amerikansk dinosaur skød jeg sammen med Kronprinsesse Mary en uge med Forskningens Døgn i gang. De næste 7 dage løber mere end 600 arrangementer af stablen i hele Danmark. De handler om alt fra hjernegymnastik til laksens biologi, og fra robotter til stamceller.
Det bliver en uge, hvor forskning er i centrum – og hvor alle danskere, blandt andet her i hovedstadsområdet, er inviteret ind i det skatkammer af viden, som dansk forskning udgør i dag.
Selvom der kan synes langt fra dinosaurer og hvalskeletter til programmet for konferencen her i dag, hænger tingene alligevel rigtigt godt sammen.
For det er netop forskning og viden, som vi skal leve af i fremtiden. Og det er forskning og viden, der i dag fungerer som den benzin, som driver Hovedstadens motor fremad. Viden skaber vækst.
Hovedstaden er et center for viden og vækst
I 2014 stod hovedstadsområdet for næsten 40 procent af Danmarks samlede økonomi, målt i BNP.
Og Hovedstadsregionen har de sidste mange år været dygtig til at tiltrække investeringer i gode ideer, forskning og viden. Det er vigtigt for Danmark.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at knap 4,8 procent af Region Hovedstadens BNP bestod af danske private og offentlige investeringer i 2014. Det er rigtigt meget.
Og det betyder konkret, at Københavnsområdet er med i den globale elite af vækstcentre som Baaden-Württemberg i Tyskland og Californien og Washington i USA, når man ser på koncentrationen af viden og forskning.
Det kan vi være stolte af.
Vækst i hele landet
For regeringen er det en vigtig politisk prioritet, at vi får et Danmark i bedre balance.
Vi skal have et land, hvor der ikke kun sker udvikling i hovedstadsregionen, men hvor vi har vækst og udvikling i hele landet – fra Skagen til Sønderborg og fra Rønne til Rømø.
Derfor har regeringen for nylig vedtaget en vækstaftale, som indeholder en række initiativer, som skal skabe vækst og udvikling i hele landet.
For vi har brug for udvikling både her i Hovedstadsregionen og i resten af Danmark, hvis vi som land skal have vækst og velstand i fremtiden.
Besparelser
Vi har et godt udgangspunkt for at skabe vækst og nye arbejdspladser i Danmark. Men vejen dertil er ikke fri for udfordringer. Dansk økonomi er under pres. Derfor må vi tilpasse de offentlige udgifter. Det gælder nu også universiteterne, som ellers har været friholdt for besparelser i en årrække.
De sidste mange år er bevillingerne til forskning steget markant. Selv efter den besparelse, som regeringen vedtog i efteråret, er forskningsbudgettet i dag stadig 44 procent større end i 2005.
Vi har en forskningsindsats i Danmark, som vi kan være stolte af.
Regeringen fastholder, at bevillingerne til den offentlige forskning forsat skal udgøre 1 procent af BNP.
Og vi har stadig et forskningsbudget på mere end 20 milliader kroner, som kan bidrage til at skabe ny viden, ny vækst og nye arbejdspladser
Copenhagen Science City
Et sted, hvor forskningskronerne lige nu gør gavn, er Copenhagen Science City. Det er området omkring Københavns Universitets Nørre Campus, hvor vi også i dag skød Forskningens Døgn i gang.
Som den tidligere dekan for KU’s naturvidenskabslige fakultet, Niels Andersen, vist yndede at sige, er Copenhagen Science City snart det sted i Nordeuropa, der har den højeste IQ per kvadratmeter. Området indeholder både afdelinger fra KU, Professionshøjskolen Metropol og Rigshospitalet, og har tilmed sin egen forskerpark, COBIS.
Til sammen giver det en af Europas højeste koncentrationer af uddannelse, grundforskning og anvendt forskning inden for farmaci, sundheds- og naturvidenskab.
Og viden tiltrækker viden.
Derfor etablereres der også en række virksomheder i forskerparken. Højteknologiske virksomheder som for eksempel kinesiske Beijing Genomics Institute har valgt at lægge sit europæiske hovedkvarter lige netop her.
Det viser, at Nørre Campus har fat i noget. Området har potentiale til at skabe både banebrydende forskning, men også vækst og arbejdspladser til resten af regionen – og til hele Danmark.
Vi skal have et bedre match
Hvis vi skal have en Hovedstadsregion, der kan fortsætte væksten i fremtiden, har vi brug for forskningsbaserede uddannelser af høj kvalitet, og vi har brug for kvalificeret arbejdskraft til nye og gamle virksomheder.
Det kræver, at vi får et bedre match mellem uddannelse og job.
Alt for mange dygtige unge mennesker tager i dag en videregående uddannelse, blot for at opdage, at det eksamensbevis, som de står med i hånden, ikke kan danne fundament for et solidt fodfæste på arbejdsmarkedet.
Det er tragisk for den enkelte. Og det er dyrt for Danmark.
Samtidig mangler vi en række mennesker med kompetencer, som virksomhederne efterspørger, men som de i dag må opgive at finde eller hyre fra udlandet.
Puslespillet går ikke op. Vi har for mange brikker, som ikke passer ind. Og vi har for mange huller, vi ikke kan dække. Derfor skal blandt andet et nyt bevillingssystem og et styringseftersyn understøtte, at vi får et bedre match mellem uddannelse og job.
Overledighed og mangel på kompetencer skal ikke begrænse vores vækst i fremtiden.
Og i de kommende år venter flere vigtige investeringer, som har potentiale til at sætte yderligere skub i Hovedstadsregionen.
ESS – forskning og vækst til hovedstadsregionen
På den anden side af sundet, i Lund, ligger ESS, som står for European Spallation Source.
Det er verdens største anlæg for neutronspredning og kan bidrage afgørende til udviklingen af nye og bedre computere, effektive rengøringsmidler, nye funktionelle tekstiler og materialer, bedre brændstoffer og meget mere.
Selve anlægget ligger i Lund, mens dets datacenter er en del af Copenhagen Science City ved KU’s Nørre Campus.
Fra 2014-2022 investerer Danmark to milliarder kroner i ESS, mens Europa samlet set lægger to milliarder EURO.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har for nylig lanceret en samlet ESS-strategi, som sætter fokus på, hvordan vi bedst muligt kan høste frugten af de mange investeringskroner.
Som første skridt i at omdanne viden til vækst på ESS, har Innovationsfonden givet et tocifret millionbeløb til et nyt initiativ.
Det går ud på, at universiteterne skal hjælpe danske virksomheder med at bruge ESS-anlægget til at udvikle deres forskning og produkter.
Initiativet er et godt eksempel på, hvordan vi kan understøtte, at al den viden, vi skaber, også kommer ud og arbejder for og med borgere og virksomheder, så den skaber vækst og arbejdspladser.
Vores forskning har værdi i sig selv, når der gøres nye opdagelser, skabes nye sammenhænge eller erkendelser.
Men den får for alvor konkret værdi for samfundet, når den formidles til omverdenen og omsættes til undervisning af høj kvalitet. Eller når den omdannes til virksomheder, produkter og danske arbejdspladser.
Det er en opgave, som vi skal løse i fællesskab. Og dér har regeringen brug for jeres hjælp.
Rundt om på de enkelte uddannelsesinstitutioner og i kommunerne kan I bidrage til, at vores viden og forskning spredes bedst muligt – og at den måske endda udvikles og bruges i tæt samspil med det lokale erhvervsliv.
Det håber jeg, I vil bidrage til.
For kun viden, der kommer ud og arbejde i samfundet, kan skabe vækst for Danmark.
Afrunding
Som jeg startede med at fortælle, har vi i dag skudt gang i 7 dage med Forskningens Døgn.
Et af ugens store projekter går ud på, at 10.000 skoleelever deltager i læringsprogrammet Hvem styrer din hjerne?
Hvad der styrer de unges hjerner, bliver vi måske klogere på i løbet af ugen.
Men det står allerede klart, at det er deres hjerner, der skal styre og styrke Danmark og Hovedstadsregionen i fremtiden.
De unges viden kommer til at skabe fremtidens arbejdspladser.
Og med mere videnspredning, forskning i verdensklasse og uddannelser, der matcher arbejdsmarkedet, kan Danmark og Hovedstaden fortsætte væksten - også i fremtiden.
Tak for ordet.