Gå til indhold

Fra Uranienborg til ESS – infrastruktur baner vejen for videnskabelige nybrud

Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs' tale til Uddannelses- og Forskningsministeriets konference "Forskningsinfrastruktur som mødested mellem forskning, innovation og erhverv" den 10. november 2016.

Det talte ord gælder.

Kære deltagere

Jeg er glad for at byde velkommen til dagens spændende konference. I dag sætter vi fokus på en af hjørnestenene i dansk forskning – vores forskningsinfrastruktur.

Regeringen er optaget af at skabe gode infrastrukturer. Vi har brug for avancerede testanlæg og moderne laboratorier. For det er en vigtig del af fundamentet for excellent forskning.

Uranienborg – en førende infrastruktur

Danmark er blandt verdens førende forskningsnationer. Vi har fokus på kvalitet, og vi har en lang tradition for at prioritere god infrastruktur.

For over 400 år siden lagde vi de første sten til en enestående facilitet – observatoriet Uranienborg på øen Hven. Det var kong Frederik II, som gav Tycho Brahe unikke rammer til forskning. Og Uranienborg blev en førende forskningsinstitution på sin tid. Øen Hven - midt i Øresund - blev Europas centrum for astronomisk forskning i renæssancen.

På Uranienborg skabte Tycho Brahe fundamentet for den moderne astronomi. Med instrumenter som kvadranten indsamlede Tycho Brahe data om universet.

Han målte planeternes bevægelser. Han fandt ud af, at verdensrummet er foranderligt. At stjerner, som Stella Nova, opstår og brænder ud.

Takket være gode faciliteter på Hvem, fik Tycho Brahe for alvor åbnet vores øjne for verdensrummet. Sidenhen har forskere som Isaac Newton anvendt Brahes observationer til at revolutionere verdensbilledet.

Med data fra Uranienborg har universet åbnet sig for os – og vi udforsker det stadig.

Vejen til videnskabelige nybrud

Infrastrukturen hjælper os med at udforske verden. Infrastrukturen er med til at bane vejen for videnskabelige nybrud.

Og med samarbejde på tværs af Øresund kan vi nu forvente spændende nybrud fra en helt ny facilitet. Det er European Spallation Source i Lund. ESS er et af de største infrastrukturprojekter i Europa. ESS bliver verdens bedste neutron-mikroskop.

I det tilhørende datacenter i København kan vi analysere materialer og magnetiske signaler på et helt andet niveau end i dag.

Erhvervslivet får også gavn af de nye faciliteter. Allerede nu er der udviklet et samarbejde mellem ESS, Max IV og fødevareindustrien. Ved hjælp af de avancerede instrumenter i Lund kan Arla blive klogere på de mikroskopiske strukturer i mejeriprodukter som yoghurt og ost og skabe bedre resultater – til gavn for produktionen, og til glæde for forbrugerne

ESS vil spille en vigtig rolle, når vi sammen skal finde løsninger på globale udfordringer. Når vi skal udvikle bedre medicin, nye energiløsninger og stærkere materialer til fly og skibe.

Forskningsmiljø i verdensklasse

På den måde flytter forskningen samfundet fremad. Forskningen skaber værdi. Derfor prioriterer regeringen forskning højt.

Vi bruger 1 pct. af BNP på forskning, og vi investerer årligt knap 600 mio. kr. i forskningsinfrastruktur. De investeringer skal understøtte, at Danmark bliver ved med at være en af verdens førende forskningsnationer.

Det er regeringens ambition, at vores forskningsmiljøer skal være i absolut verdensklasse inden for udvalgte styrkepositioner. Derfor lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet for knapt et år siden en strategi og roadmap for dansk forskningsinfrastruktur frem mod 2020.

I roadmappen har vi 22 konkrete forslag til de nyeste og vigtigste nationale faciliteter. Forslag, der kan hjælpe til at skabe det bedste grundlag for forskere, studerende og virksomheder.

Vores roadmap dækker alle videnskabelige hovedområder. Men det er vigtigt, at vi fremmer vores styrkepositioner. Der er især to danske områder, der står stærkt. Det handler om sundhed og life science. Og det handler om energi og klima.

Når vi prioriterer vores midler strategisk, er vi med til at understøtte danske kernekompetencer inden for forskning og uddannelse og erhvervslivets behov.

Som Uranienborg var en magnet for astronomisk forskning i renæssancen, skal Danmark i det 21. århundrede være en magnet for banebrydende forskning – inden for vores styrkepositioner.

Det kræver, at vi har forskning af høj kvalitet. Det kræver, at vi kan tiltrække de bedste forskere. Det kræver, at vi har excellente faciliteter.

Derfor har vi brug for stærke bånd mellem den offentlige forskning og det private erhvervsliv.

Synergi mellem forskning og erhvervsliv

Samarbejdet mellem forskning og erhvervsliv er nøglen til at omdanne viden til nye løsninger, nye arbejdsgange og bedre produkter. Det skaber vækst i Danmark. Det skaber videnintensive arbejdsplader.

Infrastrukturen understøtter viden- og teknologioverførsel. De giver mulighed for, at virksomheder kan afprøve nye produkter og metoder – selvfølgelig indenfor de regler, der er for statsstøtte.

Derfor er det vigtigt, at vores faciliteter er tilgængelige – for forskere og virksomheder.

Og derfor er jeg glad for konferencen her i dag, som handler om, hvordan vores infrastruktur kan blive brugt endnu mere. Hvordan vi bedst understøtter overførsel af viden og teknologi, så vi skaber grobund for videnskabelige nybrud.

På Uranienborg løste Tycho Brahe noget af gåden om verdensrummet. Hans dedikation og nysgerrighed satte Danmark på det internationale forskningslandkort.

Med samme dedikation, kan vi i dag nå nye højder for videnskab. Med topmoderne infrastruktur og et stærkt samarbejde mellem forskning og erhvervsliv, har vi mulighed for løse nogle af samfundets udfordringer.

Tak for ordet.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 25. september 2023