Det talte ord gælder.
Regeringens svar på de globale udfordringer
Grækenland i frit fald. Europa i knæ.
Syv milliarder mennesker på kloden.
Oversvømmelser i Thailand. Kina køber SAAB.
De seneste ugers overskrifter viser tydeligt, at udfordringerne er til at tage og føle på.
Det gælder både de globale – som klimaforandringer, mangel på rent vand, energikrise og en fortsat eksplosiv befolkningstilvækst. Og det gælder de regionale og nationale udfordringer – den økonomiske krise i Europa, den lave produktivitet og den stigende konkurrence fra de østasiatiske lande.
Men de store udfordringer rummer samtidigt et stort potentiale. Og forskningen og de videregående uddannelser er en del af svaret på udfordringerne. Viden og uddannelse er grundlaget for fremtidens velstand.
Regeringen tager udfordringerne seriøst. Og vi er ambitiøse.
- Regeringen vil øge innovationen i et samspil mellem vores uddannelsesinstitutioner og virksomheder.
- Vi vil investere i viden – og kanalisere den strategiske forskning ud i færre, større satsninger.
- Og vi vil oprette flere uddannelsespladser og skabe større fleksibilitet og mangfoldighed i uddannelseslandskabet.
En national innovationsstrategi
For regeringen er det helt centralt, at vi kobler de globale udfordringer med danske spidskompetencer. Danmark har en række stærke globale styrkepositioner. Dem skal vi satse på målrettet at udvikle.
Derfor vil regeringen udarbejde Danmarks første nationale innovationsstrategi. Det handler ikke om en "pick the winner"-strategi. Det handler om en "pick the challenge".
De steder, hvor Danmark i dag har globale styrkepositioner i form af klynger med viden, kompetencer og virksomheder, skal kortlægges.
Regeringen vil anvende en analytisk tilgang. Vi spærrer ikke nogle politikere inde i et lokale, og så kommer de ud med en strategi. Innovationsstrategien skal være bredt funderet. Den skal udarbejdes i tæt samarbejde med relevante aktører – ikke mindst uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet.
Men lad mig lige stoppe op engang. Nu har jeg jo muligheden for at stille spørgsmål til 200 nøgleaktører inden for uddannelse, forskning og erhvervsliv. Den mulighed vil jeg ikke forpasse.
På en skala fra 1 til 5, hvor 1 er meget uenig, og 5 er meget enig – hvor enig er du så i følgende udsagn: Innovation er afgørende for vækst i Danmark?
[Kommentar til resultat]
Jeg er selv på en femmer. Vi kommer ikke uden om innovation.
Et sigende eksempel kommer fra virksomheden Grundfos, som i dag er en af verdens førende pumpeproducenter. Grundfos' altoverskyggende produkt er i dag pumper. Men virksomheden har en ambition om, at en tredjedel af virksomhedens omsætning i 2025 skal komme fra andre produkter end pumper – produkter, de ikke har på markedet i dag!
Den ambition tror jeg, at vi alle kan lære af. For hvis vi i Danmark ikke er i stand til at udvikle nye produkter og serviceydelser, som resten af verden vil købe, så kan vi godt glemme alt om at forblive blandt verdens rigeste lande.
Investeringer i forskning
I går indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og De Konservative om fordelingen af forskningsreserven for 2012.
Jeg er glad for, at det lykkedes at nå til enighed om en fælles aftale med den bredest mulige opbakning i Folketinget. Det er et klart signal til forsknings- og innovationsverdenen. Samlet fordeles 986 millioner kroner til forskning og innovation.
Jeg er glad for aftalen, men jeg vil samtidig understrege, at dette års finanslov kun er første skridt på vejen til at rette op på den tidligere regerings underfinansiering på området. Vi kan ikke indfri alle forventninger i første omgang. Men vores ambition fremgår både af regeringsgrundlaget og finanslovsforslaget. Og det er ingen hemmelighed, at dette års finanslov kun er begyndelsen.
Den internationale Barcelona-målsætning om anvendelse af én procent af bruttonationalproduktet til offentlig forskning skal være et gulv – ikke et loft. Regeringen satser først og fremmest på flere basismidler og midler til fri forskning.
Midler til den strategiske forskning skal kanaliseres ud på færre indsatsområder, der netop afspejler vores styrkepositioner. Vi skal turde at prioritere.
Samtidig skal uddannelsesinstitutionerne åbne sig mere op og dele viden med det omgivende samfund. Universiteterne har gjort en stor indsats i de senere år, men det gode arbejde skal fortsætte og udvikles.
Regeringen vil skabe et nationalt partnerskab mellem universiteter, erhvervsliv og offentlige myndigheder.
Vi skal blive bedre til at nyttiggøre forskningen i Danmark. Og vi skal udvikle modeller for erhvervssamarbejder, der giver merit og større mobilitet for forskeren.
Det skal gøres attraktivt for forskere at arbejde praktisk med deres forskning. Der skal gives merit for private ansættelser i lighed med publicering i internationale tidsskrifter.
Og lad mig komme med et spørgsmål i den sammenhæng. For der er plads til forbedring.
Hvor oplever du, at den største barriere for et mere flydende samarbejde mellem det private erhvervsliv og den offentlige forskning ved universiteterne er?
A. På universitetet
B. Hos den enkelte forsker
C. I virksomhederne
Nu har jeg lært i statistik og metode, at der bør være en "ved ikke kategori". Men blandt dette oplyste publikum er jeg sikker på, at der ikke er så meget svinger i valsen.
[Kommentar til resultat]
Flere i uddannelse og færre regler
Innovation og forskning kan ikke stå alene.
De videregående uddannelser spiller også en central rolle for Danmarks fremtid. Videregående uddannelse er grundlaget for en kompetent arbejdsstyrke.
Regeringen vil have flere i uddannelse. Vi vil have højere kvalitet. Og vi vil have færre regler. Vi skal sikre, at organiseringen af vores videregående uddannelser er den bedst mulige.
Regeringen vil skabe sammenhæng. Derfor har vi også samlet de videregående uddannelser i ét ministerium. Et mere sammenhængende uddannelsessystem skal bidrage til at øge antallet af højtuddannede. For vi har brug for, at flere unge tager en uddannelse.
Derfor har regeringen hævet målsætningen for, hvor stor en andel af en ungdomsårgang, der skal gennemføre en videregående uddannelse til 60 procent.
Regeringen vil fra 2012 til 2020 oprette 10.000 flere studiepladser ved de videregående uddannelser. Vi skal af med nogle af de blindgyder, der er i dag. De studerende skal have større mulighed for at sammensætte deres uddannelse på tværs.
Der skal ligeledes være bedre mulighed for studieskift og for at bygge oven på eksisterende uddannelser. For den enkelte studerende vil det resultere i en uddannelse med større fleksibilitet og mulighed for at skræddersy sin uddannelse.
De studerende skal udfordres og afprøve den viden, de tilegner sig.
Men det er ikke kun de studerende, der skal have flere muligheder. Universiteterne skal også have større handlefrihed. Regeringen ønsker at ændre på styrings- og bevillingssystemet for universiteter og de øvrige videregående uddannelser.
Uddannelsesinstitutionerne skal have større frihed, mindre kontrol og mere selvregulering. Til gengæld skal der være håndfaste forpligtelse til at levere resultater. Vi har et fælles ansvar.
Universiteterne skaber værdi
Klimaforandringer, energikrise, en aldrende befolkning. Stigende global konkurrence, lavkonjunktur og gældskrise i Europa. Udfordringerne står i kø. Og vi får ikke noget foræret.
Regeringen har ikke færdige svar og løsninger på alle udfordringerne. Men der er ingen tvivl om, at universiteterne har en hovedrolle. Og der er ingen tvivl om, at universitetet skaber afgørende værdi for det danske samfund.
Regeringen vil prioritere forskningen og oprette flere uddannelsespladser. Vi vil give de videregående større frihed og ansvar. Og vi vil styrke innovationen.
Jeg ser frem til det videre samarbejde. Og nu tror jeg, at det er jeres tur til at stille mig spørgsmål.