Gå til indhold

Brobygning mellem ny viden og praktisk undervisning

Uddannelsesminister Morten Østergaards tale ved præmiering af bachelorprojekter fra læreruddannelsen 30. november 2012 hos Danmarks Lærerforening.

Det talte ord gælder.

Tak for invitationen til dette interessante arrangement. Jeg vil gerne starte med at rose Fagbladet 'Folkeskolen' og professionshøjskolerne med idéen til lærerprofession.dk. Det er en fin måde at anerkende og præsentere gode bachelorprojekter og pædagogiske diplomopgaver. Det er en guldgrube af viden og inspiration for lærerstuderende, undervisere og skoleledelser. Og jeg håber, det kan give anledning til diskussionerne både i læsegrupper og på lærerværelset.

Der er god grund til, at lærerens profession drøftes og udvikles. For folkeskolen er en grundsten i det danske uddannelsessystem. Og vi må erkende, at der er nogle problemer i dag.

  • Alt for mange elever går ud af folkeskolen uden tilstrækkelige læse- og matematikfærdigheder.
  • For få skoler formår at bryde den negative sociale arv.
  • Og skolerne er generelt ikke gode nok til at indfri alle elevers potentiale.

Det skal der ændres på. Det skylder vi, ham den berømte Emil og de 712.000 øvrige elever i de danske skoler. Lærerstanden har en hovedrolle i den forandring. For læreren er den enkelte faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring. Det viser undersøgelser. Og det tror jeg, at vi alle kender fra vores egne personlige erfaringer fra vores egen skolegang. Lærerne er forandringen.

Den nye læreruddannelse

Vi har brug for dygtige lærere. Derfor er læreruddannelsen så vigtig. Så det er med rimelig god grund, at læreruddannelsen altid har været udsat for en intens politisk interesse.

Men det har også betydet, at læreruddannelsen måske har den tvivlsomme ære at være Danmarks mest gennemregulerede uddannelse. Uddannelsen har simpelthen været lagt i benlås; med for mange bindinger og for få bevægelsesmuligheder. Og der er altså ikke noget som kontrol, detailreguleringer og papirnusseri, der ødelægger det gode engagement.

Jeg tror ikke, at det er tilfældigt, at unge vælger at blive lærere. Og det er afgørende, at vi værner om og stimulerer den motivation, lærerne har med fra start. Perspektivet indgik også, da regeringen inden sommerferien indgik en aftale med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti om en ny læreruddannelse var afsættet klar: Ud med detailreguleringen – ind med frihed og tillid.

Fagligheden skal styrkes. Og vi skal have en mere attraktiv læreruddannelse.

Fra detailstyring til kompetencemål

Den nye læreruddannelse er en revolution. Fremover vil læreruddannelsen blive styret efter kompetencemål i forhold til, hvad en lærer skal kunne fremfor en indholdsmæssig detailstyring af selve uddannelsesforløbet.

Det betyder kort sagt, at det centrale spørgsmål til den nyuddannede lærer fremover vil være: 'Hvad kan du?' og ikke som tidligere: 'Hvad har du været igennem?'

Vi har givet detailreguleringen en eftersidning på ubestemt tid. Den nye lærerreform er i høj grad en tillidsreform med større frihed til professionshøjskolerne. Men det er ikke frihed til at være i fred. Der skal leveres resultater. Det, som det handler om, er, at vi skal have dygtigere lærere ud i den anden ende. Den nye læreruddannelse vil stille højere krav til, hvad de studerende skal kunne. Og arbejdsbelastningen vil være større end i dag.

Professionshøjskolerne vil med de nye udviklingskontrakter blive holdt op på, at de lærerstuderende får mere kvalitet i undervisningen. Også meget gerne i form af flere timer. De studerendes indsats vil blive målt med en grundigere bedømmelse og skærpede eksamenskrav. Der indføres karakter for bedømmelsen af praktikken. Og generelt skal praktikken styrkes, så de kommende lærere i langt højere grad er forberedt til den konkrete undervisningssituation og hverdag i folkeskolen. Der skal ganske enkelt være mere folkeskole i læreruddannelsen.

Lærerne skal undervise i fag, de har kompetence i

Og så skal lærerne undervise i fag, de har undervisningskompetence i. Eleverne skal møde lærere, der har en faglig fordybelse i netop de fag, der er på skoleskemaet. Kravene til hvad de lærerstuderende skal kunne – kompetencemålene – udarbejdes på et fagligt grundlag. Der indføres kompetencemål for de enkelte undervisningsfag, for lærernes grundfaglighed og for praktikken. Og jeg vil i samarbejde med børne- og undervisningsministeren og relevante aktører fastsætte kompetencemålene.

Hensigten er at sikre, at læreruddannelsen løbende kan tilpasse sig folkeskolens fagrække – uden at der først skal gennemføres lovændringer. Kompetencemåls metoden sikrer således en-til-en sammenhæng mellem folkeskolens fag og de fag, som de lærerstuderende kan opnå undervisningskompetence i. Samlet set skaber vi en læreruddannelse, der er fremtidssikret. Som afspejler folkeskolens behov. Og som løbende kan videreudvikles i takt med nye udfordringer.

Undervisning baseret på hvad der virker

Undervisning baseret på hvad der virker – det er i virkeligheden pegepinden i den nye læreruddannelse. Lærerne er forandringen.

Men det kræver, at forudsætningerne er til stede. Og det kræver et fornyet fokus på viden og evidens:

  • Hvordan lærer børn bedst at læse, regne og skrive – og alt det uden om, som vi gerne vil have, at de lærer?
  • Hvordan tilegner børn sig bedst fremmedsprog?
  • Og hvordan inkluderer man børn med særlige behov i den almindelige undervisning?

Det er helt afgørende, at læreruddannelsen hviler på den nyeste, evidensbaserede viden om, hvad der virker i folkeskolen. Underviserne på læreruddannelsen skal fremover langt mere systematisk basere undervisningen på praksisrelevant og evidensbaseret viden. Derfor har regeringen også afsat midler til det formål på finansloven for 2012. Over de kommende tre år vil vi bruge en milliard kroner på at styrke kvaliteten på erhvervsakademier og professionshøjskoler – herunder ikke mindst lærer- og pædagoguddannelserne.

Det skal ske gennem øget vidensbasering og forskning i blandt andet pædagogik og didaktik. Der skal uddannes ph.d.ere, der kan forske i, hvordan børn lærer noget – både generelt og i de specifikke fag. Og der skal laves forskningsprojekter om folkeskolens praksis.

Det er afgørende at sikre, at ny viden fra forskning og praksis når helt ud i klasselokalerne, og bliver omsat til kvalitet i undervisningen. Derfor skal vi bygge bro mellem ny viden og bedre undervisning. Denne brobygning er jo også i høj grad baggrunden for det nye initiativ med hjemmesiden lærerprofession.dk. For formålet med sitet er jo netop at støtte videndeling og inspiration gennem præsentation af projekter, som har en klar sammenhæng mellem teori og lærerpraksis.

Det er et godt fremadrettet initiativ. Og de bedste bachelorprojekter, som vi skal præmiere om lidt, vidner også om et højt ambitionsniveau. Og det er helt afgørende, at vi er ambitiøse. Vi skal sætte barren højt. For vi kan gøre det bedre end i dag.

Vi har taget godt hul på udfordringerne med den nye lærerreform. Med tillid og frihed. Med opbakning fra en finanslov, der giver midler til forskning. Men også med større krav om at uddanne dygtige lærere. Det er det, der giver højere kvalitet i undervisning. Det er det, som gør en forskel i klasselokalet et eller andet sted i Danmark

... Og nu glæder jeg mig til, at vi skal sætte fokus på tre dygtige studerende, der snart vil komme til at gøre en stor forskel i klasselokalet.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 07. februar 2024