Gå til indhold

Uddannelse er regeringens svar på krisen

Uddannelsesminister Morten Østergaards tale ved indvielse af Aalborg Universitets nye Campus i Sydhavnen, København 3. september 2012.

Det talte ord gælder.

 

Kære bestyrelsesformand, rektor, ansatte og gæster.

Tillykke med samlingen af universitetets uddannelser her i København, og tillykke med de attraktive lokaler her i Nokia Danmarks gamle hovedsæde.

Det er godt, at I udvider kapaciteten. Jeg er glad for, at I understøtter regeringens målsætninger om, at flere skal have en uddannelse. For det er et stort, ambitiøst uddannelsesløft, der skal fremtidssikre Danmark. Uddannelsesløftet handler om at hæve niveauet på alle områder:

  • Ved at flere ufaglærte bliver faglærte
  • Ved at flere studenter får sig en erhvervs- eller professionsrettet uddannelse
  • Ved at flere professionsuddannede supplerer med en overbygning
  • Ved at akademikere får større del i den praksisnærhed, som eksempelvis professionshøjskolerne er garanter for
  • Ved mere efteruddannelse til alle.

Mere uddannelse er regeringens svar på krisen. For tiden er ledigheden højere end vi kunne ønske os. Men det er værd at understrege, at ledigheden for danskere med en videregående uddannelse er lavere end blandt ufaglærte og danskere med blot en gymnasial uddannelse. Og fremskrivninger viser, at gabet vil vokse fremover.

Verden er forandret. Og Danmark er udfordret af en ny verdensorden, hvor sent udviklede lande vækster med en voldsom hastighed, mens finanskrisen har afdækket dybe revner i fundamentet under den vestlige verden.

De ufaglærte job, vi har mistet under krisen, kommer ikke igen. Danmarks konkurrenceevne er ikke lave lønninger. Det er en veluddannet og forandringsparat arbejdsstyrke.

Nokia og forandringsparathed

Det er interessant, at I samler jeres aktiviteter her i Nokias gamle hovedsæde i København.

Den finske mobilgigant rummer en lærerig og interessant historie, der netop handler om forandringsparathed. I dag er det en virksomhed i modvind, men historisk har virksomheden demonstreret et fantastisk overlevelsesinstinkt. Styrken har netop været evnen til at følge med tiden og håndtere og forudse forandringer.

Nokia blev etableret i 1865, og startede som en papirfabrik, da der på det tidspunkt var en kolossal efterspørgsel i Europa efter papir. Siden udvidede man med produktion af gummistøvler, regnfrakker og bildæk. Og efter 2. verdenskrig, da der for alvor kom gang i udbygningen af elektricitet og telefonnetværket i Finland, blev Nokia involveret i produktion af gummikabler. Nokias tilknytning til telekommunikation blev udvidet i 60'erne. Og i 70'erne og 80'erne introducerede Nokia nye og revolutionerende mobiltelefoner.

I 90'erne, der var præget af en dyb økonomisk recession i Finland, valgte Nokia at satse fuldt ud på mobiltelefoner, og skar andre af virksomhedens aktiviteter væk. Med stor succes. Efterspørgslen efter mobiltelefoner var galoperende. I de følgende år blev Nokia den største mobiltelefonproducent i verden.

Den finske virksomhed blev en global virksomhed med over 100.000 ansatte på verdensplan. Og i 2006 var Nokias omsætning højere end Finlands statsbudget.

Men i den seneste tid har mobilkoncernen fået en ordentlig mavepuster. Der tabes markedsandele, der afskediges medarbejdere, og Nokias ellers historiske evne til at omstille sig er udfordret.

Nokias direktør udtalte selv for nogle måneder siden, at netop virksomhedens manglende evne til at forudse de hastige forandringer på mobil-området var skyld i de problemer, som virksomheden lider under i dag. Nokias situation er ikke enestående. Nokias udfordringer er alle virksomheders udfordringer.

Forandring er et grundvilkår. Og det er udfordringer, der skal adresseres med uddannelse, forskning og innovation.

Nokia flytter ud. Aalborg Universitet rykker ind

Det er således på en kedelig baggrund, at lokalerne her i Sydhavnen er blevet ledige. Jeg tror, at de fleste kan huske meldingen sidste år om, at Nokia ville lukke afdelingen i København. Det kom bag på mange. Afdelingen i København var en udviklingsafdeling og en dynamo i Danmarks bestræbelser på at vise, at vi er med helt fremme, når det gælder teknologisk knowhow og ingeniørmæssig kunnen. De ansatte var højtuddannede, dygtige ingeniører og it-specialister.

Her blev vi virkelig udfordret på vores selvforståelse. For det var de job, som vi regnede med, at vi kunne tiltrække. Det var de job, Danmark skulle leve af. Nokias lukning af deres udviklingsafdeling i Danmark viser, at vi ikke kan tage noget for givet. Vi må indse, at vi ikke længere har det forspring, vi engang havde. Vi må redefinere vores rolle og sikre os, at vi udvikler os for igen at komme på forkant.

Konkurrencen er benhård. Den eneste konstant er forandring.

Det stiller enorme krav til vore kompetencer og til vores arbejdsstyrke, hvis Danmark skal være konkurrencedygtige. Og hvis Danmark skal kunne tiltrække udenlandske firmaer til at etablere sig i Danmark.

Derfor kunne det heller ikke være mere passende, at et universitet nu rykker ind i Nokias gamle bygninger. For svaret på en verden i forandring er uddannelse, uddannelse og uddannelse. Og det er vel at mærke uddannelse, der er dynamisk, der følger med tiden, og løbende udvikles og nytænkes.

Det stiller store krav til uddannelsesinstitutionerne. Og det stiller store krav til, at samfundet vil investere i uddannelse, forskning og innovation.

Uddannelse, uddannelse og uddannelse

Så der er god grund til, at regeringen har sat sig for, at den nuværende ungdomsgeneration skal blive den dygtigste nogensinde. Uddannelse er topprioritet.

  • Det fremgik tydeligt af regeringsgrundlaget.
  • Det er fremgået af regeringens 11 første måneder ved roret.
  • Og med forslaget til finansloven i sidste uge har vi endnu engang sat en streg under, at vi også er parate til at betale regningen.

Aldrig har så mange tilmeldt sig en ungdomsuddannelse som i 2012. Og aldrig er så mange blevet optaget på universiteterne som i 2012.

Med finanslovforslaget 2013 sikrer regeringen finansiering af den positive udvikling på uddannelsesområdet med flere studerende. Regeringen afsætter i alt næsten 2,9 mia. kroner ekstra i 2013 til uddannelsesudgifter og SU. Vi viderefører det midlertidige løft af taxametrene på humaniora og samfundsvidenskab. Vi igangsætter universitetsbyggeri for over 6,5 mia. kroner i 2012 og 2013 til blandt andet en modernisering af universitets laboratorierne.

Og vi opretholder det historisk høje niveau for de offentlige forskningsbudgetter på trods af globaliseringsaftalens udløb. Endelig får de videregående uddannelser for første gang fuld tryghed om deres basisbevillinger med en treårsaftale, der alene for universiteterne løber op i 8,4 milliarder årligt. Det giver bedre mulighed for at tilrettelægge forskning og uddannelser. Og det giver en længere planlægningshorisont, sådan som universiteterne har efterspurgt – herunder også Aalborg Universitet.

Og Aalborg Universitets horisont er blevet udvidet. Nu med en samling af aktiviteterne i København. Aalborg er jo ikke kommet ind med firetoget til København. Faktisk har I jo været her et stykke tid, som Finn også nævnte.

Det er et spændende sted, I har valgt, og det er interessant, at en del af lokalerne også udlejes til virksomheder, der har relevans til universitetets uddannelser og forskning. Jeg er ikke i tvivl om, at det skaber rammer for et tæt samspil mellem universitet og virksomheder. Og jeg er ikke i tvivl om, at det samspil giver et dynamisk studiemiljø, og rummer et stort potentiale for at nye idéer og innovative processer opstår, og bidrager til, at de studerende bliver erhvervsparate. Det har vi i den grad brug for.

Ad nye veje

Nokia har i en årrække haft sloganet: Connecting people.

Måske skulle virksomheden skele til Aalborg Universitets motto: Viis Novis. Eller på nordjysk: "Ad nye veje".

For vi lever i en tid, hvor forandring er den eneste konstant. Vi skal gå nye veje. Vi skal tænke nyt, og vi skal være innovative.

Virksomheders evne til at vækste og skabe nye arbejdspladser vokser proportionalt med antallet af højtuddannede blandt virksomhedens ansatte.

Regeringens svar på krisen er et uddannelsesløft på alle niveauer. Vi kan ikke blive for kloge. Og jeg er glad for, at Aalborg Universitet bidrager til at højne uddannelsesniveauet.

Så endnu engang tillykke med samlingen af aktiviteterne her i København. Tillykke med denne spændende lokalitet. Og lykke til med det nye studieår

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 07. februar 2024