Gå til indhold

Brug for større indsigt i de finansielle mekanismer

Uddannelsesminister Morten Østergaards tale ved overrækkelsen af Nykredits Forskningspris den 7. november 2013 i København.

Det talte ord gælder

Jeg vil gerne starte med at kvittere for, at Nykredits Fond ønsker at stimulere forskningen i Danmark inden for det finansielle område, HR- området og CSR-området.

Og at I igen i år hædrer danske forskere på området. Mange gange tillykke til: professor David Lando, lektor Tanja Jørgensen og adjunkt Robert Strand.

I mine øjne er det helt rigtig set, at Nykredit tildeler priserne til original og nytænkende forskning. For det er det, vi har brug for, hvis vi skal nå til nye erkendelser. Og der er nok at tage fat på.

For knap to måneder siden – den 18. september – udkom en længe ventet rapport. Nemlig rapporten fra udvalget om finanskrisens årsager – eller det såkaldte Rangvid-udvalg – med den meget sigende titel:

Den finansielle krise i Danmark – årsager, konsekvenser og læring.

Hvad angår konsekvenserne er rapporten klar. Den finansielle krise har været omkostningsfuld.

De samlede nedskrivninger i pengeinstitutterne var i perioden 2008-2012 på 174 mia. kr. Og det samlede produktionstab over de fem år 2009-2013 svarer til omkring 200 mia. kroner.

Ser man på årsagerne, er svaret ikke så entydig.

Rapporten konkluderede, at årsagen til finanskrisen er en kombination af mange faktorer. Og at det ikke er muligt at udpege én årsag eller én skurk bag den finansielle krise.

Udvalget konkluderede også, at Danmark ikke kunne have undgået at blive ramt af den internationale krise.

Men påpegede samtidig, at styrken i gennemslaget af den finansielle krise i Danmark kunne have været mindre, hvis der havde været ageret anderledes forud for krisen.

Jeg er ikke i tvivl om, at der er meget, vi kan lære af den finansielle krise. Som det tidligere er sagt: Never waste a good crisis.

For det første er der behov for mere viden om de finansielle sammenhænge – og de redskaber, der kan være med til at få os gennem krisen i dag.

For det andet er der behov for viden og redskaber, der kan være med til at forhindre nye kriser og modvirke økonomiske nedture – og i stedet skabe velfungerende markeder.

Men et er krisen og dens årsager. Et andet er de muligheder,  der ligger i at skabe fornyet vækst og beskæftigelse – også i den finansielle sektor.

Som det gør sig gældende inden for de fleste af Danmarks styrkepunkter, er medarbejdernes kompetencer i sagens natur og i denne forbindelse helt afgørende.

Og derfor er det også af afgørende betydning for potentialet og vækstmulighederne, at vi nu igangsætter arbejdet for at realisere vores ambition om at øge kvaliteten i vores videregående uddannelser.

Vi skal turde udfordre os selv på kvaliteten af uddannelserne, og vi skal turde udfordre alle unge til at yde deres bedste – helt fra folkeskolen til ph.d.

Derfor har vi i regeringen lavet en folkeskolereform, vi har præsenteret en reform for vores erhvervsuddannelser, og derfor har vi nu nedsat et kvalitetsudvalg, som skal komme med anbefalinger til at forbedre de videregående uddannelsers kvalitet og relevans.

Og dette uanset om det handler om de studerende, der bliver uddannet til banksektoren på vores erhvervsakademier, om det er professionsbachelorerne i finansiering eller om det er cand.oecon, cand.merc., cand.aud, eller cand.scient’er eller i sidste ende ph.d.er.

Vi skal have ambitionen om at alle – på alle niveauer – kan blive bedre. Så samlet set har vi brug for mere viden – både igennem uddannelse men også igennem forskning.

Derfor prioriterer regeringen også forskningen. Aldrig tidligere har vi anvendt så mange penge på forskning – hverken som andel af BNP eller i kroner og øre.

Men al finansiering af forskning behøver ikke nødvendigvis at komme fra de offentlige kasser.

Der er ligeledes brug for bidrag fra det private erhvervsliv. Også fra den finansielle sektor.

Her i første halvår af 2013 havde realkreditinstitutterne og pengeinstitutterne et samlet overskud før skat på 15 mia. kr.

Der er noget på spil; for finanssektoren, og for hele samfundsøkonomien. Så der er god grund til at få større indsigt i de økonomiske og finansielle mekanismer.

Derfor er der også endnu engang grund til at understrege, hvor godt og hvor rigtig en investering, det er, når Nykredits Fond uddeler en Forskerpris og to talentpriser.

Det er en god måde at tage medansvar på. Det er en god investering, der ikke kun giver flere ressourcer; det styrker også sammenhængen mellem forskning og erhvervsliv.

Så endnu engang tak til Nykredits Fond for det gode initiativ.

Og endnu engang tillykke til David Lando, Tanja Jørgensen og Robert Strand.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 07. februar 2024