Ikke et job må gå tabt
Tak fordi jeg måtte komme i dag. Det er en fornøjelse at være her. Og jeg er glad for, at I med dagens konference sætter fokus på voksen- og efteruddannelse.
I tirsdags skød statsministeren folketingssæsonen i gang, og holdt sin tredje åbningstale. Jeg tror, de færreste er i tvivl om, at regeringen stadig er en reformregering. Det demonstrerede åbningstalen med al tydelighed.
Vi ønsker stadig forandringer. Ikke mindst på uddannelsesområdet. Og vi er stadig ambitiøse. Målet er den bedst uddannede generation nogensinde.
Vi skal have flere i uddannelse. Og vi skal have bedre uddannelser. For betydningen af uddannelse er større en nogensinde.
Siden den finansielle og økonomiske krise satte ind i 2008 har Danmark tabt mere end 100.000 arbejdspladser. Og nedturen har ramt én gruppe i den danske befolkning hårdere end nogen andre; de ufaglærte.
Krisen har ikke alene synliggjort behovet for, at vi skal uddanne flere. Den har også tvunget os til at spørge os selv, om vi uddanner rigtigt og godt nok?
Under krisen har flere danske virksomheder måtte opgive at besætte stillinger eller tilmed været tvunget til at flytte arbejdspladser ud af landet, fordi der mangler kvalificeret arbejdskraft i Danmark.
På den ene side rammes de ufaglærte af den manglende vækst. På den anden side er manglende kvalifikationer netop en af årsagerne til, at væksten udebliver.
Det skal der laves om på. Vi må ikke miste et job i Danmark, fordi de rette kvalifikationer ikke findes på det danske arbejdsmarked.
Derfor var uddannelse også et omdrejningspunkt i statsministerens åbningstale. Ikke mindst erhvervsuddannelserne.
Og jeg kommer lige straks tilbage til regeringens udspil til en reform af erhvervsuddannelserne.
Det dobbelte uddannelsesløft
For mig er der ingen tvivl om, at et højt kompetenceniveau i den danske arbejdsstyrke er afgørende for, at vores virksomheder kan klare sig på et arbejdsmarked med en benhård international konkurrence.
Der er brug for et dobbelt kompetenceløft. Vi skal sikre, at langt flere ufaglærte kvalificerer sig til faglært niveau. Og vi skal sikre, at flere faglærte videreuddanner sig.
Vi skal have den ufaglærte murerarbejdsmand til at blive faglært murer.
Når f.eks. en klejnsmed eller en værktøjsmager videreuddanner sig til maskinmester, diplomingeniør eller lignende, stiger månedslønnen i gennemsnit med omkring 7.000 kr.
Alle voksne skal uanset udgangspunkt have mulighed for og motiveres til at løfte sig i uddannelsessystemet.
Udsigten til bedre beskæftigelsesmuligheder for den enkelte skal stå klart. Og de økonomiske vilkår for at gennemføre uddannelsen skal være bedst mulige.
Jeg vil i den sammenhæng gerne fremhæve Kompetencefondene, som et væsentligt grundlag til, at det dobbelte kompetenceløft kan realiseres.
Kompetencefondene yder et vigtigt supplement til de offentlige ydelser, så virksomhederne kan give fuld løn eller en del af lønnen til de ansatte, når de deltager i efteruddannelse.
En rapport fra DEA-rapport sidste år, at efteruddannelse i industrien er præget af mange løsrevne kurser fremfor reelt kompetenceløft.
Der er behov for mere opkvalificering af industriens medarbejdere, og Kompetencefondene kunne være en vej til det.
Flere ufaglærte skal have en uddannelse
Regeringen arbejder på flere fronter for at understøtte det dobbelte kompetenceløft.
Med Vækstplan DK har regeringen lagt op til at afsætte en pulje på 1 mia. kr. til et markant løft af arbejdsstyrken. Det løft skal styrke den danske konkurrenceevne og bidrage til, at produktionsvirksomheder og arbejdspladser fastholdes i Danmark.
Sammen med arbejdsmarkedets parter vil regeringen igangsætte et fælles arbejde, der i foråret 2014 skal munde ud i anbefalinger til et uddannelsesløft for både ufaglærte og faglærte.
Og så er der jo reformen af erhvervsuddannelserne. Faglært til fremtiden – det er overskriften til regeringens udspil til en reform af erhvervsuddannelserne.
Det handler grundlæggende om at øge fagligheden, mindske frafaldet, og gøre det meget mere attraktivt at tage en erhvervsuddannelse.
Målet er, at 30 procent af alle unge fremover skal vælge en erhvervsuddannelse.
Og så er der særlig fokus på uddannelse af voksne. I dag har voksne mulighed for at tage en erhvervsfaglig uddannelse på to måder:
Enten som en almindelig erhvervsuddannelse med praktik. Eller som en grundlæggende voksenuddannelse i voksen- og efteruddannelsessystemet uden praktik, hvis den voksne har tilstrækkelig erhvervserfaring.
Som det er i dag kan det være vanskeligt for virksomhederne og den enkelte at vurdere, hvilken vej der er den mest hensigtsmæssige.
Mange voksne vælger en erhvervsuddannelse med praktik, da det er det mest kendte tilbud. Og da tilskudsmulighederne er mere gunstige.
Det medvirker til, at nogle voksne får et unødigt langt uddannelsesforløb. Og det betyder, at nogle måske slet ikke påbegynder en opkvalificering til faglært. Det er duer ikke.
Regeringen foreslår derfor, at der etableres et samlet erhvervsuddannelsestilbud for voksne.
Et erhvervsuddannelsestilbud der sikrer en målrettet, attraktiv og overskuelig vej for de voksne, som ønsker at blive faglærte.
Samtidig bliver erhvervsuddannelserne for de unge under 25 år en separat ungdomsuddannelse.
Den nye erhvervsuddannelse for voksne skal bygge videre på de kompetencer, som den enkelte har opnået gennem sit arbejdsliv og tidligere uddannelse. Og de erfaringer man har med sig skal tælle.
De voksne, der allerede har en uddannelse eller relevant arbejdserfaring, skal kunne tage en erhvervsuddannelse på kortere tid end de unge.
Samtidig skal erhvervsuddannelsen for voksne også være et tilbud for voksne uden uddannelse og erfaring, så de kan blive faglærte.
Regeringen vil i den kommende tid drøfte med parterne i erhvervsuddannelsessystemet, hvorledes den nye voksenuddannelse konkret skal indrettes.
Løft af faglærte til videregående niveau
Vi skal også få flere faglærte til at tage en videregående uddannelse.
I dag er det sådan, at andelen af erhvervsuddannede, der gennemfører en videregående uddannelse inden for 10 år efter dimissionen ligger relativt stabilt på omkring 12-14 procent. Det tal skal være højere.
Målet er ikke, at flertallet skal læse videre. Men muligheden skal være der. Der skal holdes flere døre åbne.
Med udspillet bliver erhvervsuddannelser af mindst tre års varighed fremover adgangsgivende til samtlige erhvervsakademiuddannelser.
Vi udvider med flere EUX pladser, så flere elever kan få en gymnasial eksamen sammen med deres erhvervsuddannelse.
Og regeringen vil se på, hvordan en erhvervsuddannelse ud fra en faglig vurdering kan give adgang til flere professionsbacheloruddannelser og relevante
universitetsbacheloruddannelser.
Det må ikke være sådan, at man afholder sig for at vælge en erhvervsuddannelse fordi mulighederne for at videreuddanne sig er for begrænsede.
Det er selvfølgelig afgørende, at der først og fremmest sikres et tilstrækkeligt udbud af relevante videreuddannelsesmuligheder. Både i det ordinære uddannelsessystem. Og i efter- og videreuddannelsessystemet.
Og her vil jeg gerne fremhæve, at f.eks. erhvervsakademierne - siden deres etablering i 2009 - har taget den opgave alvorligt. De har udviklet og udbyder i dag videregående
uddannelsestilbud, der både er interessante og relevante for faglærte.
Det må ikke være manglende uddannelsestilbud, som forhindrer kompetenceløftet af de faglærte. Det må heller ikke være manglende viden.
I dag har faglærte ofte en begrænset viden om deres muligheder for videreuddannelse. Og der er også en kultur på erhvervsuddannelserne, hvor svendebrevet ligesom er endestationen. Der skal der ændres på.
Der skal være mere målrettet information om mulighederne for videreuddannelse for de faglærte. Og her skal der ikke mindst være fokus på de mange jobmuligheder, som en videregående uddannelse giver adgangsbillet til.
Faglært til fremtiden
Vi må ikke miste et job i Danmark, fordi de rette kvalifikationer ikke findes på det danske arbejdsmarked.
Det er afgørende, at vi har dygtige faglærte i Danmark. Vi har brug for mennesker, der både kan bruge hoved og hænder. Og vi skal give alle mulighed for relevant efteruddannelse.
Udspillet til erhvervsuddannelsesreformen er et stort og ambitiøst skridt i den rigtige retning.
For et par uger siden var jeg til årsfest på Aarhus Universitet, og her blev direktøren for Kunstmuseet Aros udnævnt æres-alumne. Han fortalte, at han oprindeligt var elektriker, og da han var kommet ind på kunsthistorie, havde han brugt lang tid foran spejlet for at komme til at ligne en rigtig akademiker.
Historien er bemærkelsesværdig, fordi der jo er langt fra elektrikerlærlingen til æresalumnen, der bliver givet for bedrifter i formidling af moderne kunst. Men de findes.
I dag ville det ikke have været muligt. Men måske igen i en nær fremtid efter erhvervsuddannelsesreformen.
Tak for ordet. Og tak fordi I sætter voksen- og efteruddannelse på dagsordenen.