Det talte ord gælder
Eliminering af behovet for kastration af grise
Jeg ved ikke, om det er nogen speciel elegant overgang; men jeg vil gerne gå fra overrækkelsen af Pasteur-prisen og forskning i smerter til kastrering af smågrise. Det handler dog stadig om at omsætte viden til samfundsmæssig værdi.
I dag er det et stort problem, at man kastrerer alle hangrise for at forhindre, at nogle få af grisene udvikler ornelugt. Ornelugt gør simpelthen svinekød ubrugeligt.
Jeg har ikke selv haft fornøjelsen – eller snarere det modsatte – af lugten, men den skulle være en ganske intens og rædsom.
Lugten kommer først, når kødet koges eller steges. Og man kan ikke vide om grisen vil udvikle ornelugt, før den dag kødet ligger på grillen.
Derfor kastreres næsten alle smågrise i dag. Det gør man på trods af, at det er en meget lille del af grisene, der i sidste ende vil udvikle ornelugt.
En mindre virksomhed i Herlev, Carometec, forsøger i et samarbejde med Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet at finde en løsning.
I samarbejdet vil man udvikle et måleinstrument, der kan identificere, hvilke slagtegrise der vil udvikle ornelugt. Får metoden succes, vil det ikke længere være nødvendigt at kastrere alle smågrise.
Det giver flere fordele at undlade kastration.
For det første er der dyrevelfærd. Kasteration er ikke uden smerte for grisene – og kan nok ikke helt sammenlignes med det lille tryk, som Lars Arendt-Nielsen udsatte mig for lige før.
For det andet betyder det en mere effektiv svineproduktion, da grise, der ikke er kastreret, udnytter fodret bedre og får en højere kødprocent.
For det tredje er det kommercielle potentiale enormt. Alene i Danmark kastreres omkring 14 mio. smågrise hvert år.
Og endelig står vi ikke alene med ornelugtudfordringen; der vil være rigtig gode eksportmuligheder.
Fra Højteknologifonden til Innovationsfonden
Samarbejdet mellem Københavns Universitet og Carometec er finansieret med et tilskud på seks millioner kroner fra Højteknologifonden.
Det er et godt eksempel på et samarbejde mellem en privat virksomhed og en offentlig forskningsinstitution. Og det er et fremragende eksempel på, hvordan forskningssamarbejde kan finde løsninger på konkrete udfordringer.
Nu bliver Højteknologifonden sammen med Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation som bekendt samlet i én fond. Nemlig Danmarks Innovationsfond.
Hvorfor nu det?
Jeg er ikke i tvivl om, at salen her i dag er fyldt med projektledere og virksomheder, der har gode erfaringer med Højteknologifonden. Og Højteknologifonden har sat en masse spændende projekter i søen og været brobygger mellem virksomheder og offentlig forskningsinstitutioner. Det vil jeg gerne kvittere for.
Og jeg vil sige det samme om Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi. De to nuværende råd og Højteknologifonden har hver især arbejdet godt og opnået markante resultater.
Men vi har brug for én fond, der er endnu mere slagkraftig i forhold til at omsætte investeringer til resultater.
Med Danmarks Innovationsfond får vi en fond med et årligt budget på ca. 1,5 milliarder kroner. Vi får færre bevilgende organer og et mere enkelt system – for virksomhederne og for forskningsinstitutionerne.
Og så tager vi selvfølgelig alle de gode ting fra de to råd - ikke mindst fra Højteknologifonden - med over i den nye fond. Fra Højteknologifonden videreføres praksis med den aktive opfølgning på udviklingen i projekterne.
Jeg tror, at de fleste her i dag har oplevet modellen – kendt under navnet SPOC (Single Point of Contact) - hvor der er den samme kontaktperson fra de indledende kontraktforhandlinger, gennem projektets levetid og frem til afslutning,
Danmarks Innovationsfond etableres som et uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning i stil med Højteknologifonden, og vil blive betjent af et selvstændigt og uafhængigt sekretariat.
Og Jørgen Mads Clausen er som bekendt udpeget som bestyrelsesformand i en overgangsperiode frem til Fonden er blevet etableret.
Vi viderefører de gode ting fra Højteknologifonden og fra de to råd. Det bliver dermed en ny slagkraftig Innovationsfond med stor volumen, en enkel adgang og en central opgave: at bringe forskere og virksomheder sammen om at omsætte samfundsudfordringer til konkrete løsninger til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark.
Vi skal op i top fem
Ja, vækst og skabelse af nye jobs er regeringen vigtigste dagsorden. Og forskning og innovation har en hovedrolle i den sammenhæng.
I dag er Danmark blandt de 5 lande i OECD, der investerer flest offentlige midler i forskning og innovation.
Vi har været rigtig gode til at omsætte penge til forskning. Men vi skal være bedre til at omsætte forskning til penge. Vi skal have mere ud af vores investeringer.
For vi er ikke i top 5 i OECD, når det drejer sig om afkastet af investeringerne.
Vi kan ikke måle os med top 5, når det kommer til:
- andelen af innovative virksomheder
- antal private investeringer i forskning og udvikling
- og andelen af højtuddannede medarbejdere i den private sektor.
Det er en målsætning i innovationsstrategien og ikke mindst med den nye Innovationsfond, at Danmark skal være i top fem i OECD på alle tre områder.
Hvordan ser det ud i dag? Status er, at lidt over halvdelen af danske virksomheder er innovative. Det giver Danmark en placering som nummer 10 i Europa og en plads lige under OECD-gennemsnittet. Hvis vi kan komme op i top 5, er det vurderingen, at Danmarks BNP stiger med 7,8 mia. kr.
De private investeringer i forskning og udvikling i Danmark lå i 2011 med 2,1 pct. af BNP. Det gav en syvendeplads blandt OECD-landene.
Hvis vi kan komme op i top fem, er det vurderingen, at vores BNP stiger med 10 mia. kr.
Og endelig ligger andelen af medarbejdere med en videregående uddannelse i den private sektor i Danmark også under gennemsnittet for de europæiske OECD-lande.
Her er vurderingen, at hvis vi når målet om at være i top fem, så ville BNP stige med hele 20 mia. kr.
Nu skal man være varsom med at lægge disse tal sammen. Men alligevel. Det er helt tydeligt: Investeringer i innovation betaler sig.
INNO+ og samfundspartnerskaber
Den nye Innovationsfond får ansvar for bevillinger til forskning, teknologiudvikling og innovation, der tager udgangspunkt i samfundets og virksomhedernes udfordringer og behov.
Alle udfordringer kan ikke løses på én gang. Derfor er det vores ambition at identificere og prioritere de samfundsudfordringer, som vi har mulighed for at løse. Og hvor der er størst potentiale.
Regeringen ønsker at sætte ind på områder, hvor Danmark har gode forsknings- og erhvervsmæssige forudsætninger for at skabe løsninger. Og hvor vi kan gøre os gældende i en global sammenhæng. Det er det, som INNO+ handler om.
INNO+ er en innovationspolitisk pendant til prioriteringsgrundlaget FORSK2020
INNO+ er et katalog, der udpeger perspektivrige områder for innovationsindsatser med afsæt i væsentlige samfundsudfordringer og særlige danske forudsætninger. Kort sagt handler det om intelligente investeringer i innovation.
INNO+ kataloget indeholder seks tematiske hovedområder. Jeg vil ikke nævne dem alle her. Men det er f.eks. innovative sundhedsløsninger og bioøkonomi.
INNO+ kataloget vil blandt andet blive anvendt, når der skal udvælges samfundspartnerskaber om innovation.
Samfundspartnerskaberne er et nyt virkemiddel, som skal bidrage til at styrke samarbejde mellem private virksomheder, videninstitutioner og offentlige myndigheder.
Og op til en tredjedel af bevillingerne i Innovationsfonden kan gå til samfundspartnerskaber.
Samfundspartnerskaberne skal skabe nye løsninger på konkrete samfundsudfordringer inden for en kort tidshorisont.
For løsning af de store samfundsudfordringer kræver, at mange såvel offentlige som private parter samarbejder.
Den offentlige eller private sektor kan ikke løse f.eks. miljøproblemer hver for sig. Holdbare løsninger kræver nye samarbejdsformer og en mere helhedsorienteret tilgang.
Temaerne for samfundspartnerskaber vil blive besluttet i forbindelse med finanslovsforhandlinger med baggrund i INNO+.
Og i sidste uge landede vi en bred aftale om forskningens finanslov for 2014.
Og her fastlagde vi også temaerne for de samfundspartnerskaber, der skal understøttes af Innovationsfonden.
Igen vil jeg ikke nævne alle her, men et af temaerne er ambitionen om, at Danmark skal blive det foretrukne land for tidlig klinisk afprøvning af ny medicin.
Investeringer i innovation kan betale sig
Investeringer i innovation betaler sig. Det betaler sig at styrke samarbejdet mellem forskere og erhvervsfolk. Det betaler sig at bygge bro mellem forskning, innovation og produktion.
For resultatet er løsninger på de udfordringer, vi står over for som samfund. Og det er skabelse af vækst og nye arbejdspladser.
De tiltag og initiativer, som regeringen har iværksat for at styrke innovationen, er meget konkrete. Sådan skal det være; For innovation er både nærværende og konkret.
Det er f.eks. helt konkret, når et større forskningssamarbejde - som jeg ved I har hørt om tidligere i dag - udvikler højstyrkebeton til byggeri, der betyder, at man fremover bruger mindre beton, får mere plads i boligerne og et bedre CO2 regnskab.
Det er helt konkret, når Lars Arendt-Nielsen og hans hold bliver så meget klogere på smerter i bevægeapparatet, at man kan opnå både færre operationer og bedre behandlinger af patienter med slidgigt.
Og det er helt konkret, når en virksomhed i Herlev samarbejder med forskere på KU om at udvikle et måleinstrument, der kan påvise ornelugt, og som gør, at vi ikke behøver at kastrere 14 millioner grise hvert år.
Tak for ordet.
Og forsat godt netværksdag.