Du er her: Forside Ministeriet Ministeren Taler Danmarks grønne vagthund

Danmarks grønne vagthund

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensens tale til Dansk Ungdoms Fællesråds delegeretmøde, 30. november 2019.

Det talte ord gælder

Kære DUF, kære delegerede

Tak for invitationen. Og tak til DUF for at sætte klima på dagsordenen i dag. Sidst jeg stod her, var det som dirigent. Nu er jeg glad for at være her igen som hovedtaler. Det er trods alt lidt sjovere.

Og jeg vil gerne lægge ud med at sige et kæmpe stort tak.

Tak for at være Danmarks grønne vagthund.

Jeg oplever, at vi som politikere er blevet skubbet af en hel ungdomsgeneration, der har set skriften på væggen længe før os på Christiansborg. Vi står i dag med en grøn, dansk regering, som hele verden ser på. Og det var jer, der gjorde det. Det var jer, der fik os skubbet derhen, hvor vi har mulighed for tage det næste skridt.

I regeringen har vi sat os et mål. Vi vil reducere CO2-udledningen i Danmark med 70 procent i 2030. Det er ikke bare ambitiøst. Det er monster ambitiøst.

Og vi har brug for alle de kræfter, vi overhovedet kan mobilisere, for at nå det. 

Forskning er nøglen til den grønne omstilling

En af de ting, der er rigtig vigtig for at finde de nye bæredygtige løsninger, det er forskningen. For det er gennem forskningen, at vi kan udvikle et mere klimavenligt landbrug. Det er gennem forskningen, at vi kan finde en måde at rejse på, der belaster kloden mindre. Og det er gennem forskningen, at vi kan finde nye metoder til at udvikle grøn energi.

Derfor har jeg besluttet - med opbakning fra alle Folketingets partier - at sætte én milliard kr. ekstra af til grøn forskning og udvikling. Så ud af de næsten 2 mia. kr., vi prioriterer til forskellige forskningsområder fra forskningsreserven, udgør det grønne nu 1,5 mia. kr.

Det er jeg stolt af.

Det grønne skal ind i vores uddannelser

Der er rigtig meget, vi kan gøre gennem forskningen. Der er også rigtig meget, vi kan gøre på uddannelserne og i klasselokalerne. Jeg er meget optaget af, hvordan vi kan uddanne kommende generationer til at tænke og handle mere grønt.

Hvis I har prøvet at gå en tur i skoven og sætte jer ned på en træstub i bare fem minutter. Lytte til suset fra trætoppene og se en bille vandre hen over jeres sko. Så har I måske også mærket den der fornemmelse af: Hold da op – det her gør jeg for sjældent.

Naturen er blevet et fjernt fænomen for mange af os. Noget, vi kun besøger to-tre gange om året, når vi er tvunget derud af en eller anden grund. Men hvis vi gerne vil blive bedre til at passe på naturen, så har vi også brug for at få en tættere relation til den. Være i den, mærke naturen og få et sprog for den.

Nu er det ikke, fordi jeg skal spille hellig. Jeg ved selv meget lidt om naturen, og hvad ting hedder. Hvordan ser en røllike ud for eksempel? Jeg er vokset op i et område, hvor der var rigtig mange rølliker. Men det er først nu, jeg har fundet ud af, at det hedder en røllike. Ved I tilfældigvis, hvor rølliken holder til? Hvad den spiser? Hvor højt den kan flyve? Nej, vel? Og det skyldes først og fremmest, at det ikke er en fugl. En røllike er en blomst. En lille hvid blomst. 

Så jeg tror, det vil være nyttigt at få det grønne mere ind i vores liv og vores uddannelser. Og det gælder hele vejen op gennem uddannelsessystemet – lige fra vuggestue til ph.d.

Jeres foreninger kan gøre en forskel

I de foreninger, I hver især repræsenterer, kan I også gøre noget. På spejderdagen sidste år lancerede Spejderorganisationerne for eksempel initiativet; 'Byg en bedre verden.' Det gik ud på, at spejderne skulle lave små bæredygtige heltegerninger i hverdagen: Lave fremtidsmad i form af spiselige insekter, finde nye måder at spare på energien i Spejderhytten. Sådan noget. Det begynder i det små. Men det har stor betydning på den lange bane, fordi det er en del af en større global bevægelse. 

Også hos Ungdommens Røde Kors har man omfavnet det grønne. Her har medlemmerne besluttet at servere plantebaseret mad til foreningens arrangementer. Og undgå at købe bestik i plastik.  

Og på Københavns Universitet har syv grønne studenterforeninger samlet 1.733 underskrifter for at få klimaet mere på dagsordenen. 

Det engagerede arbejde, I gør - hver især - ude i jeres lokale foreninger, er med til at gøre en forskel.

Fælleskabet er vigtigt

Og det er godt. For klima er en vigtig dagsorden. Det er fælleskab også.

Derfor har det stor betydning, det I gør, i DUF og alle jeres medlemsforeninger. Om det så er rollespil, klima, skak, flygtninge, politik eller noget helt sjette, så har I noget at samles om. Så er I noget for hinanden. Så kæmper I sammen, fester sammen, nørder sammen.

Vi har en ungdomsgeneration, som er mere ensom, end nogensinde før. Hver 10. studerende i dag har ikke nogen, de kan kalde en ven på deres studie. Hver femte studerende føler sig stresset og presset, også på en helt almindelig tirsdag. Det er et kæmpe problem for vores fælles fremtid.

Jeg er ikke i tvivl om, at styrkede fælleskaber er en af vejene til en bedre studietid. For alle har brug for at være en del af noget større. Tætte relationer og fælleskaber er afgørende for, om vi trives og har det godt.

Her er I forbilleder i DUF.

Og jeg ville ønske, at mange flere unge lod sig inspirere af jer og meldte sig ind i et foreningsfælleskab. For så tror jeg, vi ville se nogle helt andre tal på stress og ensomhed.

I er Danmarks grønne vagthund

Hver for sig er I små. Men samlet har I en stor stemme: Ungdommens stemme. Det er jer, der har rusket op i alle os politikere på Christiansborg, så vi nu står samlet om at bakke om nogle meget ambitiøse klimamål.

I er Danmarks grønne vagthund. Og I skal blive ved med at bide os politikere i haserne, hvis vi pludselig bliver for tilbagelænede i kampen for en grønnere verden.

Så bliv ved med at gå på gaden, bliv ved med at råbe højt og tage grønne initiativer – og bliv endelig ved med at bygge jeres argumenter på fakta og saglighed.

Klimakampen må ikke splitte befolkningen. Den skal samle os. Så vi i fælleskab kan skabe en mere bæredygtig udvikling, både for mennesker og for den klode, vi bor på.

Tak skal I have.

Overrækkelse af prisen: "Årets Ungdomsforening 2019"

 Årets Ungdomsforening 2019. Det er en pris, jeg er enormt stolt af at få lov til at overrække.

DUF uddeler prisen hvert år for at hylde projekter og lokale initiativer, som styrker foreningslivet og gør noget, som ligger udover, hvad man kan forvente.

Dommerpanelet har lagt vægt på, at årets vinder virkelig engagerer sig i det omkringliggende samfund.

Det er ikke bare noget, de gør, som var det kirsebær på toppen af lagkagen. Hvis foreningen her var en lagkage, så var samarbejde i lokalsamfundet en helt grundlæggende ingrediens. For eksempel samarbejder foreningen med den lokale friskole, biblioteket, museer og de lokale spejdere.

Prisen går til en forening, som kun er ét år gammel. Men på kort tid har den haft en enorm udvikling. Foreningen skaber stor lokal værdi… og magi.

Foreningen tilbyder kostumesyning. Magi-skole. Brætspil. En fantasy-bogklub. Bueskydning. Sværdkamp.

I kan nok fornemme, hvor vi bevæger os henad…

Prisen som Årets Ungdomsforening 2019 går til en lokalforening under Landsforeningen Bifrost:

Rollespil i Ryomgaard!

Senest opdateret 03. december 2019