Det talte ord gælder.
Mange tak for invitationen.
Det er en særlig tid, vi lever i lige nu. Hver gang man tænder radioen eller kigger online er der en ny voldsom begivenhed i eller uden for Danmarks grænser.
Droner i dansk luftrum. Skovbrande i Sydeuropa. Nye russiske angreb i Ukraine. Forfærdelige billeder fra Gaza.
Der er mange store og alvorstunge hændelser hele tiden.
Vi orienterer os derfor meget ud mod verden for tiden. Fordi det er nødvendigt. Fordi der er behov for kollektiv handling, når vi skal løse vores allerstørste kriser som verdenssamfund.
Men vi skal også huske hinanden på, hvorfor vi engagerer os i verden.
Når tingene sættes på spidsen, og vi opruster både militært, teknologisk og åndeligt, så er det vigtigt at kunne sætte ord på, hvad det egentlig er vi kæmper for.
For mig at se er der ingen tvivl. I sidste ende handler det om, at vi skal kæmpe for de grundlæggende værdier, som vores samfund bygger på.
Demokrati. Ytringsfrihed. Åbenhed. Og gensidig forståelse.
De værdier kommer til udtryk i, at vi har et samfund bygget på demokratiske kerneværdier. At vi har et stærkt og sammenhængende velfærdssystem, som hjælper os på vej, når vi farer vild, passer på os, når vi er syge, og skaber rum for dannelse og læring for vores børn og unge.
Med andre ord, alt det, som gør vores samfund godt. Og det danske velfærdssamfund og dermed også pædagogerne er en grundsten.
Det er én ting at have stærke værdier eller holdninger – og en anden faktisk at leve efter dem.
I kommer til at blive nogle af dem, der i særlig grad er med til at oversætte vores fælles værdier til noget helt konkret. Pædagoger udvikler, danner og yder omsorg for vores børn. Planter de første frø i den demokratiske dannelse. I fællesskabet.
De hjælper og guider de udsatte i vores samfund.
Derfor siger det også sig selv, at vi skal sætte barren højt for pædagoguddannelsen og vores velfærd.
Det er, hvad borgerne fortjener. Og det er, hvad I forventer af jeres egen faglighed.
I har selv gjort jeres stemme gældende i udviklingen af reformen af de professions- og erhvervsrettede uddannelser. I hjertet af det arbejde har der været et skarpt fokus på kvalitet.
Reformen handler om, at vi ikke bare med nød og næppe skal hænge i med det yderste af neglene, når demografien ændrer sig i de kommende år. For den kommer til at ændre sig.
Vi skal i stedet skabe et velfærdssystem med overskud, som kan stå stærkt, selvom verden forandrer sig – og her spiller dygtige pædagoger med høj faglighed en vigtig rolle.
I har selv talt om behovet for ”en omsorgsrevolution”. At endnu flere unge mennesker kan se sig selv i de værdier og det arbejdsliv, som man får som pædagog. Det er jeg helt enig i.
Og jeg håber, at den reform, vi indgik en politisk aftale om tilbage i marts, kommer til at bidrage til den ambition.
Men forandringer og forbedringer, de sker jo ikke ved, at vi har nedfældet en aftale på et stykke papir inde i midten af København.
Vi får ikke vendt op og ned på alting på uddannelserne på nogle måneder. Udviklingsarbejde og omsorgsrevolutioner kræver både tid og tålmodighed.
Forandringer og forbedringer kommer ved, at aftalen udvikles og implementeres. At ambitionerne kommer fra papir til virkelighed.
Ligesom udviklingen af reformen ikke kunne ske uden jer studerende og alle de andre fagprofessionelle, som bidrog, så kan vi heller ikke implementere klogt uden jer.
Det arbejde er i gang. Det er en stor opgave.
Nu skal ideer klare mødet med virkeligheden. Det er sådan en klassisk udfordring, hvor kort og terræn skal passe sammen. Og når kortet ikke passer, så er det terrænet, man skal indrette sig efter.
Det gælder også i implementeringsarbejdet. Hvis vi undervejs finder ud af, at ideerne ikke passer på virkeligheden, så har vi en fælles opgave i at løse det.
Og der er de studerendes perspektiv jo helt afgørende.
Det er jer, der er derude. Ude på uddannelserne, ude på praktikstederne.
Det er jer, der oplever, om I får det med, I har brug for, når I møder virkeligheden ude i daginstitutionerne, på skolerne og på de sociale tilbud.
Det er jer, der har fingeren på pulsen.
Os, der sidder inde på Christiansborg, er dybt afhængige af, at I fortæller os om, hvordan jeres virkelighed ser ud.
I i PLS og jeres venner i BUPL har hele vejen igennem reformprocessen haft en konstruktiv tilgang og bidraget med mange gode overvejelser.
Det er en stor hjælp, når man skal forsøge at få rigtig mange ender til at mødes, at man har et konstruktivt rum at gøre det i.
Det gælder hele vejen rundt. Jeres engagement og passion for jeres uddannelse og jeres fag skinner igennem i alt, hvad I gør.
I har derigennem været med til at gøre reformen bedre. Og jeg er også sikker på, at I vil kaste jer helhjertet ind i næste fase, hvor aftalen skal blive til virkelighed.
Så rigtig mange tak for det.
Jeg er sikker på, at det arbejde, som vi står midt i sammen, at det kommer til at gå godt. Det kommer til at styrke pædagoguddannelsen og dermed også velfærden.
Danmark har ikke miner i undergrunden. Vi skal leve af alt det, vi kan med vores hænder, hjerner og hjerter. Det er det, vi bygger samfundet på. Og det er det, vi skal værne om i en tid med mange store problemer og kriser.
Tak for ordet.