Gå til indhold

Et opgør med perfekthedskultur og karakterræs

Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersens tale ved Uddannelsesdebatten Nørre Nissum den 29. september 2022.

Det talte ord gælder.

Jeg er glad for at være her i dag og være med til at sætte de her vigtige emner på dagsordenen.

Dagen i dag sætter de studerendes trivsel og motivation i centrum – noget der også har stort fokus for mig og for regeringen.

Uddannelse spiller en central rolle i vores samfund og for den enkelte. Uddannelse er den platform, man skal springe sikkert ud i verden fra – derfor er det vigtigt, at den platform er solid.

Derfor har regeringen prioriteret uddannelse højt lige siden, vi trådte til. Vi har bl.a. stoppet den tidligere regerings besparelser på 2 procent årligt. Og vi har investeret bredt i uddannelse og undervisning.

Et nyt og bedre optagelsessystem

Ud over at investere massivt i uddannelse, har vi også sat os for at gøre op med den perfekthedskultur og det karakterræs, som mange unge oplever i dag.

Det er et komplekst problem, der har rod mange andre steder. Men ikke desto mindre spiller det en rolle i uddannelsessystemet. Derfor kan vi også aktivt med uddannelsespolitikken bidrage til øget trivsel. 

Det er blandt andet derfor, at de strategiske rammedokumenter - hvor institutionerne forpligter sig til det de skal arbejde med - omhandler styrket trivsel blandt de studerende.

Det er også en del af tækningen bag regeringens forslag til et nyt og bedre optagesystem til de videregående uddannelser.

Vi skal have skabt en sundere læringskultur, hvor der er fokus på at dygtigøre sig. Hvor der ikke er enøjet fokus på karakterer. Hvor man tør tage ordet, tør tage en chance, og hvor man ikke er bange for at træde forkert.

Vi har blandt andet foreslået, at der sættes en maksgrænse på 10 for, hvor højt et karaktergennemsnit man skal have for at kunne komme ind på en uddannelse.

Det skal tage toppen af karakterpresset og flytte fokus fra karakterdecimaler til læring og faglig fordybelse. Det skal være den faglig interesse og motivation, der fylder.

Danmark kan mere III

I mandags præsenterede regeringen en af de største reformer i nyere tid af universitetsområdet i forbindelse med ’Danmark kan mere lll’. En reform hvor vi investerer i uddannelse og undervisning, og øger bevillingerne til universitetsområdet markant.

Der skal være flere timer. Bedre kobling til arbejdsmarkedet. Mere kvalitet.

Det dur ikke, at mange nyuddannede har svært ved at gå fra studie til job. Har svært ved at forklare en arbejdsgiver, hvad de kan efter fem års universitetsuddannelse. Og at hver tredje studerende på kandidatuddannelser i dag har mindre end 10 timers undervisning om ugen.

Med mindre end 10 timer på skemaet om ugen, skubber vi et kæmpe ansvar over på de studerende. Mange har, hvad der svarer til mellem 27 og 30 timers selvstudie om ugen i to fulde år.

Kandidatstuderende kan uden tvivl tilegne sig meget viden på egen hånd, men vi kan samtidig se, at en del studerende oplever mistrivsel og ensomhed.

Der er behov for, at de studerende i højere grad får del i faglige fællesskaber.

Når man er i et fællesskab, så deler man både nederlagene og sejrene. Der er nogen, der regner med én. Man står ikke alene med ansvaret. Det bidrager til, at de studerende bevarer mening og motivation.

I regeringen tror vi på, at flere undervisningstimer og dét at være mere på sit studie er med til at styrke fællesskaberne.

Arbejdsmarkedskobling

Der er mange nyuddannede i Danmark, der ikke føler sig godt klædt på til arbejdslivet. 42% af de nyuddannede fra universiteterne synes, at overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked er svær.

Som nævnt har mange svært ved at forklare en arbejdsgiver, hvad de kan. De har svært ved at gennemskue, hvilke job de kan søge – det er jeg overbevist om, at vi kan gøre bedre!

De unge skal have flere veje til arbejdsmarkedet. Hvor man er bedre klædt på til arbejdslivet.

Det, at være tæt på arbejdsmarkedet, mens man studerer, er både godt for studielivet og for det arbejdsliv, man skal ud i bagefter. Og jeg er også sikker på, at det at have en forståelse for, hvad man kan bruge sin uddannelse til, skaber mere tryghed og trivsel i sig selv.

Vi er på mange måder oppe imod en kultur, hvor fordybelse, faglighed og fællesskaber fylder for lidt. Det går ud over trivslen. Og det er en kultur, vi i regeringen vil gøre noget ved.

Det er ikke noget, vi løser med et snuptag. Desværre.

  • Vi skal have gjort op med karakterræset og have skabt en sundere læringskultur.
  • Vi skal have skabt en bedre overgang mellem uddannelser og arbejdsmarked.
  • Vi skal væk fra den høje grad af selvstudie og i stedet have fokus på uddannelsesfællesskaber – både de studerende imellem og studerende og underviser imellem.

Tak for ordet. Jeg ser frem til diskussionen med jer.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 25. september 2023