Du er her: Forside Ministeriet Ministeren Taler Fremtiden er grøn

Fremtiden er grøn

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensens tale til COconference på RUC 20. november 2019.

Det talte ord gælder

Tak fordi jeg måtte komme. Og tak fordi I ville komme!

Alle jer, der er til stede her i dag, har brugt tid og kræfter på at udvikle nye, bæredygtige løsninger. I har brugt jeres viden, fantasi og gode ideer til at tænke nyt og på tværs. Alt sammen med det formål at skabe en grønnere og mere bæredygtig verden.

Det værdsætter jeg rigtig meget.

Klimaudfordringen – vor tids største udfordring

Vi har brug for jeres indsats. 

FN har defineret 17 verdensmål, der skal sætte kurs mod en mere bæredygtig udvikling - både for mennesker, og for den planet, vi bor på. 

En af de udfordringer, der optager mig og hele regeringen rigtig meget, det er klimaforandringerne. Og hvis vi et øjeblik forestiller os, at vi om 80 år mødes igen her på RUC – eller, at vores børnebørn og oldebørn mødes - så synes jeg, vi skylder dem at komme op med løsninger, som gør, at vi ikke behøver svømme rundt her på campus. Så vi ikke behøver ankomme her til COconference i gummibåd.

Ligesom vi skylder vores børn og børnebørn, at de stadig kan gå en tur i en frodig skov. Glæde sig over lærken, der synger og drikke vand direkte fra hanen.

Det er folk som jer, der har været med til at bestemme, at det seneste folketingsvalg blev så grønt. Og jeg er glad, stolt og en lille smule ydmyg over at være en del af en regering, der tager det ansvar på os. Vi har sat os et mål om at nedbringe Danmarks udledning af CO2 med 70 procent i 2030. Det er en ambition, selv Uffe Elbæk ville kalde "crazy". Og sandheden er, at vi endnu ikke ved, hvordan vi når derhen. 

Forskning og innovation er nøglen til den grønne omstilling

En ting er sikker; vi har brug for forskningen, hvis vi skal finde de bæredygtige løsninger. Derfor blev jeg for to uger siden enig med alle Folketingets partier om at sætte 1,5 mia. kr. af til forskning i grønne løsninger.

Med aftalen sætter vi nogle overskrifter på de områder, hvor vi mener, at ny grøn forskning kan gøre gavn. Det gælder inden for landbrug, tung transport og byggeri. Og det gælder inden for arkitektur, design, natur og biodiversitet. 

Og fordi vi endnu ikke ved, hvordan vi når målet, så har vi brug for forskning, som er helt fri – og drevet af forskernes egne ideer. Men vi har også brug for forskning, der udvikles i tæt samarbejde med virksomhederne og kan give svar på nogle af de konkrete udfordringer, vi står med her og nu.

Med aftalen om forskningsreserven sætter vi en ny grøn retning for udviklingen af Danmark. Men penge til forskning gør det ikke alene. Vi har brug for offensive hjerner som jeres til at bringe forskningen i spil. Og vi har brug for alle de vilde, konkrete, usandsynlige, fantastiske og inspirerende ideer, I kan komme op med. 

Tværfaglighed og sektorsamarbejde giver gode ideer

Det gode er jo, at når man - som jer - arbejder sammen på tværs af professioner, sektorer og fag, så kommer man til at se verden med nye briller. Og det er ofte lige der - i krydsfeltet mellem forskelligheder - at de gode ideer opstår. Derfor er COchallenge et fantastisk initiativ. Her deltager både gymnasieelever, bygningskonstruktører, datamatikere, multimediedesignere, forskere, virksomheder og mange flere med hver deres faglighed og syn på verden. Det kan ikke undgå at give nye og skæve perspektiver på bæredygtigheden. Perspektiver, som vi ellers ikke kunne have forudset.  

Unik skraldeløsning

Tag bare vinderne af ARGO's COchallenge sidste år; "Skraldepigerne", som de blev kaldt. 

"Skraldepigerne" var 4 studerende fra Zealand, der gik sammen om at gøre det sjovt og attraktivt at genbruge de ting, vi andre smider ud. Ingen af de fire studerende kendte hinanden i forvejen. De kom fra tre forskellige studieretninger med tre forskellige fagligheder.

Alligevel lykkedes det Rikke, Nadia, Christina og Melisa at komme op med en løsning, ingen havde tænkt på før. Ideen var at afholde skraldefester på genbrugspladsen. For et lille entrébeløb kan man få adgang til genbrugspladsen og komme og tage, hvad man har lyst til, mens man samtidig får inspiration fra designere og håndværkere til at upcycle skraldet.

Jeg går selv ind for genbrug. Jeg blev faktisk gift i genbrug. Ikke at min mand var genbrug, men brudekjolen var. Det forbrug, vi mennesker har af tøj, er af så enorme dimensioner, at tøjindustrien er den næstmest forurenende industri i verden. Det tøj, vi ikke når at købe, bliver nogle gange brændt. Enorme bål med dyre sko, tasker og designertøj går op i røg og ender som aske. Det er næsten ikke til at bære.

Vi har kun én jordklode. Men globalt forbruger vi, som om der var 1,7 jordkloder. Det kan ikke blive ved med at gå. Derfor har vi brug for studerende som Rikke, Nadia. Christina og Melisa, der kan vende tingene på hovedet og tænke nyt. Og vi har brug for initiativer som COchallenge, der inspirerer os til, hvad vi kan gøre – både sammen og hver især - for at blive mere miljøbevidste i dagligdagen.

I viser vejen

850 studerende har deltaget i forløbet her. Jeg synes, I er seje. I viser vejen. I er "blæredygtige", som arrangørerne af konferencen kalder jer med et sjovt, nyt ord. Det samme gælder de 450 virksomheder og offentlige organisationer, der deltager. Jeg synes, det viser noget om, at der er en bevægelse i gang, som er svær at stoppe.

Og samtidig er vi jo en del af en global bevægelse, hvor virksomheder, kommuner, byer og ngo'er verden over har kastet sig ind i kampen for mere bæredygtighed.

Så når I spørger jer selv, om jeres lokale initiativer nytter, så er svaret ja. For nuvel, der kan være langt fra et initiativ som skraldefester på genbrugspladsen til abstrakte verdensmål. Men hvert lille initiativ og hver lille opfindelse udgør brændstof til den bevægelse, der kan skabe forandring.

Vi har gjort det før, vi kan gøre det igen

Og hvis vi gør det her rigtigt, kan vi gøre bæredygtighed til en god forretning for Danmark. Vores udvikling af bæredygtige løsninger kan være med til at flytte verden.

Vi har gjort det før. For eksempel besluttede vi for mange år siden at bekæmpe vandspild og satse på bedre vandkvalitet. I dag eksporterer vi vandteknologi for milliarder. Opfindelser som vindmøllehoveder, termostater og pumper er alle sammen "made in Denmark."

Nu har verden brug for, at vi gør det igen.

Jeg vil gerne sige tak til Roskilde Kommune, RUC og alle I andre regionale aktører, der har stillet op med viden og ressourcer i dagens anledning. I starter lokalt for at forandre globalt. Det er sådan, det skal gøres.

Fremtiden er grøn. Jeres fremtid. Vores fremtid.

Lad os sammen skabe den forandring, der er brug for.

Rigtig god COconference.  

Senest opdateret 21. november 2019