Du er her: Forside Ministeriet Ministeren Taler På vej mod fremtidens klimaneutrale landbrug

På vej mod fremtidens klimaneutrale landbrug

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensens tale ved Landbrug og Fødevarers Forskningsstrategiske Forum den 10. september 2019.

Det talte ord gælder. 

Kære alle sammen

Tak for invitationen. Jeg har glædet til at hilse ordentligt på jer.

Det er jo som forskningsminister, jeg er her. Og det er ikke altid, man tænker, at en minister for forskning og uddannelse også er minister for jeres område: landbrug og fødevarer.

Men jeres område forekommer mig ikke så fjernt. Jeg er vokset op i det nordjyske med en svinestald som nabo, og jeg tror roligt, at jeg kan sige, at jeg er den eneste på ministerholdet, der rent faktisk har været i praktik på en minkfarm.

Så jeg har det her område godt oppe under neglene. Og mit ophav gør, at jeg ved, hvor vigtigt jeres sektor er for vores lokalsamfund, for vores økonomi og for vores land.

Som ny minister og medlem af vores nye regering vil jeg gerne sige jer tak for det.

I gør det godt - branchen står på ryggen af forskning

Landbrug- og fødevarebranchen er en succeshistorie. I kan prale af en utrolig stor eksport. I kan prale af at beskæftige en utrolig stor gruppe danskere. I er på mange måder vigtige.

Den succes, vi oplever, er ikke opstået af god, dansk jord alene. Folk som jer har haft mod og vilje til at stå på ryggen af fremragende forskning. Lige fra den gamle brygger Jacobsens samarbejde med videnskabsmænd som H.C. Ørsted og Emil Christian Hansen til de seneste nye metoder til fermentering af fødevarer.

Det er forskning, som er blevet udviklet og implementeret med succes i branchen. Og som bygger på en hundredårig tradition.

Så der er meget at være stolt af. Men jeg oplever også, at I insisterer på at gå endnu videre. Og det er jeg glad for. For i den nye regering har vi sat os et temmelig ambitiøst mål på klimaudfordringen.

Klimaudfordringerne kalder på handling

Som alle her i salen ved, forandrer klimaet sig. 2015, 16, 17 og 18 har været de varmeste år nogensinde. Vi kan se, at noget er på vej i den helt forkerte retning.

Da jeg for nyligt stod foran Amalienborg sammen med det nye regeringshold med blitzlys, flag og en stemning af optimisme, så slog det mig samtidig også, at vi er en del af en meget lille gruppe politikere, der kan nå at gøre noget ved det her.

At vi er den første generation, der kan mærke klimaforandringerne og den sidste, der kan nå at gøre noget ved det.

Situationen kalder på handling. Og vi har travlt. Det vidner vores reduktionsmål også om. Og vi har brug for jer, hvis vi skal nå vores mål.

Landbruget udgør både problem og løsning

Jeres sektor udgør på én gang både problem og løsning.

Der er meget stor CO2-udledning i det, I laver, men der er også et kæmpe stort potentiale i jeres branche for at bidrage til fremtidens grønne løsninger. Og derfor har jeg glædet mig ekstra meget til at komme og tale med jer i dag.

Forskning er nøglen

Som I ved, har vi sat os det mål, at vi vil nedbringe CO2 med 70 procent inden 2030. Det er et meget ambitiøst mål, og særligt den sidste del fra 65 til 70 bliver svær at nå. Det vil kræve virkemidler, vi endnu ikke kender.

Statsministeren plejer at sige det meget ærligt. I en lukket stund, så kigger hun på mig og siger: "Ane, den fixer du." Jeg plejer så at kigge videre ud på forskere, og i dag på jer, og sige: "Den fixer vi."

For der er brug for samarbejde, hvis vi skal finde fremtidens grønne løsninger. Derfor glæder det mig også, at I allerede er med. At I allerede er jeres ansvar bevidst, at I allerede er i fuld gang. Det er jeg rigtig glad for.

Græs og halm kan blive guld

For eksempel har I taget fat på at udvikle bæredygtigt protein af græs. Med hjælp fra et nyt anlæg på Foulum under Aarhus Universitet har I vist, hvordan vi kan bioraffinere græsset, så det kan bruges som foder til grise og kyllinger. Det kan løfte utroligt meget på de udfordringer, vi står over for. Det har store perspektiver.

Et andet af jeres projekter handler om at omdanne halm til flybrændstof. Det er godt tænkt, for det handler jo om, at vi ikke behøver sige til danskerne, at de skal skrue deres levevis 50 år tilbage. Folk skal kunne blive ved med at flyve. Men vi skal kunne tage ansvaret på os og finde en metode, hvor vi kan flyve uden samtidig at ødelægge vores eksistens her på kloden.

Jeg har bemærket, at de her projekter ikke er gratis. Og at jeg godt ved, at jeg sidder med en del af nøglen til det her. Det er med en økonomisk løftestang og et tæt samarbejde, at vi sammen skal gå den grønne vej.

Danmark skal være foregangsland for grønne løsninger

Danmark har før vist, at vi kan gå forrest for at skabe en bedre fremtid. At vi tør satse på nye ideer. Nu har verden brug for, at vi gør det igen.

Mit håb for de næste år, er, at vi sammen kan tænke endnu større. At vi sammen tager udgangspunkt i det stærke fødevarefællesskab, vi har, til at danne endnu flere partnerskaber.

Vi er helt og aldeles afhængige af, at det her sker i et tæt samspil. Og at vi er på solid grund i de partnerskaber, vi laver på tværs af virksomheder, brancheforeninger og universiteter. Derfor er jeg også utrolig glad for de ting, I har sagt, om forskningsfrihed i den seneste tid.

For hvis vi skal det her i fællesskab, så er vi nødt til at kunne stole på, at det foregår ordentligt. At det foregår inden for de kodeks, vi laver og at vi kan regne med hinanden. Jeg er glad for, at I har reageret på de seneste dages skriverier om forskningsresultater med stor seriøsitet. At I vil forskningsfriheden. For det er afgørende, at det samarbejde vi har, respekterer forskernes uafhængighed.

I skal vide, at når vi siger grøn forskning, så tænker vi både på at bekæmpe madspild, og vi tænker på klimatilpasning. Men vi tænker også i høj grad på forskningen inden for jeres område.

Så, tusinde tak for jeres grønne ambitioner. Tak fordi I insisterer på ordentlige partnerskaber. Tak fordi I insisterer på forskningsfriheden.

Jeg glæder rigtig meget til at samarbejde med jer.

Senest opdateret 11. september 2019