Du er her: Forside Ministeriet Ministeren Taler Træd stierne ud

Træd stierne ud

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensens tale ved Danmarks Frie Forskningsfonds årlige forskningskonference, 10. oktober 2019

Det talte ord gælder

Forestil jer en computerchip på størrelse med jeres ene tommelfingernegl. Om cirka to år er dén chip afløst af en ny chip. Stadig på størrelse med jeres tommelfingernegl. Men med dobbelt så meget regnekraft. Dobbelt så hurtig. Cirka hvert andet år.

Gordon Moore forudså udviklingen helt tilbage i 60'erne. Og hans forudsigelse var så rammende, at den fik sin egen lov – ”Moores Lov”. Jeg synes, det er en god illustration, fordi den minder os om, hvor hurtigt det faktisk går. At morgendagen er total uforudsigelig. Og når morgendagen er dét, så har vi i den grad brug for forskere, som er på forkant. Forskere som træder stierne ud som de første. Ser mulighederne som de første.

Kære Danmarks Frie Forskningsfond. Det er dén rolle, I udfylder. I fremmer forskning, der er drevet af nysgerrighed. Forskning der er original, og som netop tager chancer. Risikovillighed.

Nogle gange ender stien blindt. Og andre gange leder den til en ny erkendelse, der forbedrer vores liv.

Vi prioriterer grøn forskning

Lige nu er klimaet en af de helt store udfordringer for os som samfund, og vi har i regeringen sat en meget klar, men også meget ambitiøs, målsætning: At CO2-udledningen skal sænkes med 70 procent i 2030.

Vi har sat det mål, fordi vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget. Men det kræver, at forskning når de 70 procent. For vi kender ikke alle løsningerne i dag.

Hvis I har hørt interviews med regeringens ministre, inklusiv vores klimaminister, så er vi blevet spurgt: ”Hvordan vil vi nå det?”. Det ærlige svar er: ”Vi ved det ikke”. Statsministeren plejer så at kigge over på mig og sige: ”Den fikser du ovre ved dig”. Og så kigger jeg så på jer og siger: ”Den fikser I”.

For det er jo her, I kommer ind i billedet. Vi har brug for jeres vurdering af, hvad der er den bedste, nyskabende forskning. Som kan give os grønne løsninger, men også en dybere indsigt, nu og om lang tid. Det gælder ingeniøren i DTU’s kælder, men i høj grad også det, som du var inde på, David: Hvordan lever vi vores liv? Hvordan gør vi tingene klogere? Hvordan bygger vi med nye materialer? Det sidste var jeg oppe og se i Aalborg for nylig. Bredt set: Hvordan griber vi dét her an?

Forhandlingerne om forskningsreserven begynder i morgen. Så detaljerne omkring den præcise økonomi – regelmæssigheden og forudsigeligheden – den må I vente lidt på, som det nu engang er, når man er politisk styret. Men vi lægger op til i regeringen, og jeg lægger op til som minister, at vi skal udmønte 260 millioner alene til grøn, banebrydende forskning.

Og dét gør jeg, fordi jeg mener, at I har den viden, der skal til, når vi tager fat på store samfundsopgaver som den her. Når vi skal løse opgaver, der kræver grundlagsskabende forskning af høj kvalitet.

Og ja! Det er essentielt, at der også er de andre midler. Vi har lige siddet og talt om det inden, og jeg vil også gerne nævne det her: Det er vigtigt for mig, at der også er den anden kasse. Den, som vi politikere ikke har pillet ved. Den, som I kan udmønte frit. Og derfor vil vi hæve jeres samlede budget – ikke skære i det.

En bred ramme til grøn forskning

Selvom vi ikke kender alle løsningerne på klimaet, så er én ting i hvert fald sikker: Vi er nødt til at gå bredt til den her opgave. Det handler både om, hvordan vi lever, hvordan vi bor, hvordan vi forbruger, hvordan vi transporterer og hvordan vi producerer på en bæredygtig måde. Det handler om at udregne grønne forretningsmodeller. Om at drivhusgasserne ikke skal lukkes ud til fuglene, men i stedet bruges som næringsmiddel for alger.

Det er med andre ord en bred pallette, vi skal i gang med. I har allerede støttet flere af de her ideer. Og de giver et godt billede af omfanget.

Jeg er, personligt, interesseret i, at vi får et bredt ejerskab til det her. At vi, som regering, har en meget vigtig målsætning om, at det her er noget, befolkningen er fælles om. Men det gælder også i sektorerne. Det gælder i forskningsverdenen. Det gælder om at signalere meget tydeligt: Vi har brug for jer alle sammen. På tværs af uddannelsessektorer. På tværs af forskningsområder.

”Den største udfordring er vores fantasiløshed”, som Rachel Kyte sagde til Politiken for nylig. Hun er FN’s direktør for bæredygtig energi. Det tror jeg, hun har ret i. Indtil nu har det også været, overhovedet at have det tilstrækkelige fokus. Det prøver vi så, politisk, at indhente nu.

Ud over dét, så er der også allerede sat kloge ting i gang. Et godt eksempel var ham, I gav en pris sidste år, nemlig Toke. Du sidder her et sted. Toke modtog prisen for ”Årets originale ide”. Det var jo netop, fordi du gjorde noget på tværs. Og der må jeg bare sige: Når jeg ser en biolog, så tænker jeg ikke umiddelbart, at I vågner op om morgenen og tænker på ”Moores lov”. Men det lader alligevel til, at det er dét, du gør.

For når en computer er blevet så muskuløs, at den kan lære ”af sig selv”. At den kan indsamle og bearbejde millioner af billeder. Så kan vi opnå en helt ny og langt mere detaljeret forståelse af verden. Og i dit tilfælde, Toke, så udnytter du ”machine learning” til at monitorere – og hold nu fast – hvordan insekter bestøver planter i Arktis. Ja, det ville du også kunne have gjort selv. Men der er grænser for, hvor meget et sæt øjne kan se. Og der er grænser for, hvor længe man kan være vågen ad gangen, og hvor mange steder man kan befinde sig. Der kommer dine computere ind i billedet. Det er et af de greb, der er brug for, når verden ændrer sig. Når årstiderne ændrer sig. Vi er nødt til at kende konsekvenserne.

Og Toke, nu skal jeg ikke afsløre alt. Jeg har ladet mig fortælle, at du kommer herop lidt senere. Jeg synes bare, det er så godt et eksempel på, at god fantasi er vigtig. At det at tænke på tværs er vigtigt.

Vores visioner skal definere teknologien

Stor regnekraft giver os langt mere data at arbejde med. Højere detaljegrad. Og det er fristende bare at spænde sig for algoritmernes vogn og nyde turen.

Men der følger etiske dilemmaer med, når teknologiens kræfter vokser eksponentielt. Det er jeg glad for, at I har sat til debat i dag. Og dér skal vi huske på, at teknologien ikke er et mål i sig selv. Den er et middel til at nå målet.

Derfor er det også vigtigt, at vi, både politisk, men også i samfundet bredt set, definerer målene aktivt. Og så bruger vi robotterne, ”big data”, 3D-print og ”machine learning” til at nå dem.

Man hører ofte ingeniører sige, at en smartphone er millioner gange hurtigere end månerakettens computer. Sådan går det, når man fordobler regnekraften hvert andet år. Men når jeg nævner NASA’s Måneprogram, så er det fordi, det er et rigtig godt eksempel på, hvordan netop det at sætte et mål også kan definere teknologien. Jeg mener – da Kennedy stod og holdt Måne-talen, der vidste ingeniørerne da ikke, hvordan de skulle gøre det. Hvordan bygger man en computer, der kan nå Månen? Den fandtes ganske enkelt ikke.

Men de besluttede, at rygraden skulle være det ”integrerede kredsløb”. En ”chip”, som jeg måske nok nærmere ville kalde det, med min manglende viden omkring det tekniske. Og det var lige præcis dét, Gordon Moore arbejdede med. Han arbejdede i det firma, der vandt leverancen af chips til NASA. Resten er historie. Og i dag er der chips i – ja – alt.

Det er et af de mange eksempler på, hvad forskning betyder for samfundet. Hvad det at sætte et politisk mål kan drive af udvikling. Hvad det betyder for, at der bliver født nye løsninger, som bevarer og udvikler vores velfærdssamfund.

Det er godt at være ambitiøs

Jeg har lagt mærke til, at I er ude i dag og foreslå, at vi skal hæve investeringsmålsætningen. Regeringens ambition er, at de offentlige investeringer i forskning udgør mindst 1 procent af BNP. Det er ambitiøst. Og er det er højt i forhold til andre lande. Men I er endnu mere ambitiøse. Og det synes jeg er godt. Det er godt at have en offentlig debat om forskningens betydning for Danmarks fremtid. Og det er godt at have ambitioner om at kunne gøre det endnu bedre.

Men jeg synes faktisk også, det er godt at have debatter, der gør det tydeligt for helt almindelige danskere, hvad forskning giver til os som land. Hvorfor skal vi ikke bruge pengene på SOSU-medarbejdere? Hvorfor skal vi bruge dem på forskning? Det er en vigtig debat at have.

Vi skal værne om forskningsfriheden

Men det kræver også, at det der kommer, det er noget, vi kan regne med. Og som har en høj kvalitet. Som bliver formidlet, så vi kan stole på det. Jeg havde ikke været minister i ret mange dage, før lige præcis den debat ramte mit bord.

Hvis man lige pludselig er i tvivl om, hvorvidt man kan stole på dét, forskerne siger, så er det klart, at jeg bliver bekymret som minister. Fordi: Hvad ligger der inden under det? Hvor stort er det her problem? Kan vi overhovedet regne med forskningen?

Jeg har den grundlæggende holdning, at det tror jeg godt, vi kan i Danmark. Men i det øjeblik der bliver sået tvivl om det, så ødelægger det jeres mulighed for at udspille den rolle, som I er afgørende for: Nemlig den demokratiske debat. For uden forskning var vores demokrati og vores offentlige samtale enormt meget fattigere. Og derfor er det vigtigt, at forskere kan forske frit og kan formidle frit. Og siger fra, hvis de bliver bedt om noget andet.

Men det minder mig jo også om, at vi har et godt fundament. At vi grundlæggende har dansk forskning i verdenseliten. At forskning er en afgørende grundpille i den offentlige debat og i vores demokrati. Og når en lille sag i det store billede kan få så meget opmærksomhed, så er det jo – forhåbentlig – et udtryk for, at det er en outlier.

Jeg glæder mig rigtig meget over den kvalitet, forskningen har i Danmark. Men jeg vil også tillade mig, hver eneste gang der dukker tvivl op, at slå ned på det og tage en grundig drøftelse. Jeg vil gerne kvittere for, at uddannelsesverdenen har været meget insisterende og interesserede i netop at tage den diskussion.

Fortsæt med at træde stier ud

Det glæder jeg mig faktisk over hver eneste dag, jeg møder ind. At være minister for det her. Det er jo fantastisk. Den mulighed for nybrud der ligger hver eneste dag, I møder ind. Forandrer verden, både i morgen og om 20 år.

Det kan I, fordi I får – sådan nogenlunde – ro, regelmæssighed og dét der med risikovillighed. Til at være netop fantasifulde. Og til at forfølge de gode ideer.

Vi lever i en tid, hvor selv ”Moores Lov” står for fald, og fremtiden i dén grad er uforudsigelig. Og derfor er det så utrolig vigtigt, at lige præcis Danmarks Frie Forskningsfond træder stierne ud og går morgendagen i møde med nysgerrighed og originalitet.

Jeg glæder mig til at se, hvad de helt fri midler bringer i de kommende år, men også hvordan I med drivkraft, nysgerrighed og originalitet kan bidrage til vores fælles ambition om en grøn omstilling.

Hvordan vi med politiske mål, og I med excellent forskning, kan gøre en forskel i verden. Jeg glæder mig umådeligt meget til samarbejdet.

Tak for ordet.

 

Senest opdateret 16. oktober 2019