Ekspertudvalg for kvalitetselement i ny model for basisforskningsmidler

Ekspertudvalget skal se på ny model for fordelingen af universiteternes basisforskningsmidler.

Regeringen ønsker at fremme kvaliteten i dansk forskning.

Derfor er Ekspertudvalg for kvalitetselement i ny model for basisforskningsmidler nedsat for at udarbejde konkrete forslag til modeller for det kvalitetsfremmende element i den nye samlede model til fordeling af forskningsbevillinger.

Ekspertudvalgets opgave er at:

  • Belyse praksis og erfaringer fra andre lande, hvad angår kvalitetsmåling og implementering af modeller, der har til formål at fremme kvalitet i forskning.
  • Identificere konkrete indikatorer for forskningskvalitet, der vil kunne indgå i en ny model for fordeling af basismidler.
  • Opstille forskellige modeller for, hvordan det performancebaserede element kan designes i den nye model, således at modellen fremmer forskningskvalitet inden for alle fagområder.

Forslaget om en ny model for fordelingen af basismidler er ét af initiativerne i regeringens forsknings- og innovationspolitiske strategi, der blev lanceret i december 2017