Gå til indhold

Hvad står der i et Europass Certificate Supplement?

Der er anvendt en fælles skabelon for alle beskrivelser af erhvervsuddannelser i Certificate Supplement. Skabelonen svarer i store træk til den skabelon, de øvrige europæiske lande også allerede anvender eller vil anvende fremover.

Skabelonen indeholder følgende felter:

Navn på uddannelsesbevis på dansk
Her angives den ordrette titel på dit danske uddannelsesbevis, fx svendebrev.
 
Uddannelsens navn
Her angives navnet på din uddannelse på dansk og evt. derudover på engelsk.
 
Beskrivelse af kvalifikationer og færdigheder
Her nævnes de kvalifikationer og færdigheder, du har opnået igennem uddannelsen.
 
Typiske jobs eller arbejdsområder
Her beskrives de arbejdsopgaver og områder, du er kvalificeret til at udføre/varetage.
 
Uddannelsens varighed
Her angives længden af din uddannelse og uddannelsens fordeling imellem skole- og praktikophold, samt en kort forklaring om, at de danske uddannelser er vekseluddannelser.
 
Kvalifikationsrammen for Livslang Læring
Kvalifikationsrammen giver et overblik over uddannelsesniveauerne i Danmark, samtidigt med at den gør det nemmere at sammenligne danske og udenlandske uddannelser. Den Europæiske Kvalifikationsramme (EQF) er bindeleddet mellem de nationale kvalifikationsrammer.

Udstedende myndighed
Her anføres, hvilken faglig myndighed - oftest det faglige udvalg - som udsteder dit uddannelsesbevis og tillæg. Et fagligt udvalg er et samarbejde mellem arbejdsgivere og arbejdstagere for din erhvervsuddannelse.

Karakterskala
Din uddannelse bedømmes ofte både med en mundtlig skala og 12-skalaen. 

Kontakt

Mads Madsen Henriksen
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 88 99
Email: mmh@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 24. juni 2021

Afsendere