Gå til indhold

Udfyld bevis

Overblik over udfyldelse af Europass mobilitetsbevis: I denne vejledning kan du se, hvordan mobilitetsbeviser bestilles, udfyldes og udstedes.

Bestilling og brugerprofil

Når du klikker ind på mobilitetsdatabasen, bliver du allerførst bedt om at oprette din egen brugerprofil. Herefter kan du bestille adgang til at udfylde det antal mobilitetsbeviser, du har behov for. Du skal angive udsendelsesland og perioden, hvor opholdet finder sted. Sender du studerende/medarbejdere af sted til mere end et land eller i forskellige perioder, skal du lave et tilsvarende antal bestillinger. Du vil til enhver tid kunne bestille flere mobilitetsbeviser.

Oprettelse af beviser

Når du derefter logger ind, vil du få en oversigt over antallet af beviser, du har adgang til, samt de beviser, som er oprettet – dvs. hvor du har udfyldt de første felter med oplysninger om indehaveren af beviset samt din egen institutions/organisations kontaktoplysninger.

Beskrivelse af bevisets fem afsnit

  • Det første afsnit: beskriver indehaverens kontaktoplysninger.
  • Det andet afsnit: er oplysninger om den udsendende part (typisk din egen institution/organisation).
  • Det tredje afsnit: er uddybende oplysninger om hhv. den udsendende og modtagende institution/organisation.
  • Det fjerde afsnit: indeholder overordnede oplysninger om opholdets art og indehaverens uddannelsesretning.
  • Det femte afsnit: udfyldes med oplysninger om de opnåede kompetencer og færdigheder. Hvis opholdet består af kurser osv., kan disse listes op og pointgives i forhold til ECTS og ECVET.

Automatisk mail

Hvis du har angivet den modtagende institutions/organisations mail, vil der automatisk blive sendt en mail til den pågældende kontaktperson/vejleder, så han/hun får adgang til at udfylde det sidste afsnit af beviset.

Udstedelse af beviset sker ved at trykke på udstedelsesknappen. Herefter kan du printe beviset ud i pdf-format og tilføje evt. stempel og underskrift. Der vil automatisk blive sendt en mail til indehaveren af beviset, hvis du har angivet hans/hendes mailadresse i det første afsnit af beviset.

Indehaveren har mulighed for at indsætte et portrætbillede og evt. en elektronisk underskrift. Derfor vil det være optimalt, hvis du aftaler dette med ham/hende inden den endelige udstedelse.

Logo

Kontakt

Mads Madsen Henriksen
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 88 99
Email: mmh@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 01. juli 2020