Begreber

Her kan du læse om, hvad der forstås ved de centrale begreber i kvalifikationsrammen for livslang læring.

I kvalifikationsrammen for livslang læring anvendes en række begreber i en bestemt betydning. Læs mere om, hvordan de centrale begreber skal forstås:

  • Kvalifikation
  • Læringsudbytte
  • Viden, færdigheder og kompetencer
  • Grader, uddannelsesbeviser og beviser for supplerende kvalifikationer


Kvalifikation

Ved en kvalifikation forstås en grad, et uddannelsesbevis eller et bevis for en supplerende kvalifikation, der er offentligt godkendt og dokumenterer et læringsudbytte, som er opnået. Graderne og beviserne skal være tildelt i medfør af en lov eller bekendtgørelse og skal være kvalitetssikret af en offentlig myndighed i det danske uddannelsessystem.

Begrebet kvalifikation lægger vægt på resultatet af en læreproces frem for en uddannelses længde eller indhold.

Kvalifikationsrammen for livslang læring giver et samlet overblik over kvalifikationerne i det danske uddannelsessystem. I praksis er det de offentligt godkendte grader og uddannelsesbeviser, der er indplaceret i rammen. Grader og uddannelsesbeviser dokumenterer det læringsudbytte, som en given person har opnået efter at have gennemført et givet uddannelsesforløb.

Konkrete eksempler på kvalifikationer i Danmark er en kandidatgrad, en professionsbachelorgrad, et svendebrev og et AMU-bevis.


Læringsudbytte

Ved læringsudbytte forstås, hvad man skal vide og kunne som resultat af en læreproces.

I kvalifikationsrammen anvendes begrebet læringsudbyttet i tilknytning til en kvalifikation. En kvalifikations læringsudbytte er, hvad en person med en given kvalifikation forventes at vide og kunne.

Til beskrivelse af læringsudbyttet anvendes begreberne viden, færdigheder og kompetencer.

En konkret beskrivelse af et læringsudbytte i kvalifikationsrammen angiver dermed den viden, de færdigheder og de kompetencer, som en person med en given kvalifikation forventes at have.


Viden, færdigheder og kompetencer

Niveaubeskrivelserne i kvalifikationsrammen for livslang læring bygger på begreberne viden, færdigheder og kompetencer.

Beskrivelse af niveausystematikken

Viden

Viden angiver viden om et emne samt forståelse. Viden rummer følgende aspekter:

  • Hvilken type viden der er tale om: viden om teori eller viden om praksis; viden inden for et fag, inden for et fagområde eller inden for et erhverv.

  • Hvor kompleks denne viden er: graden af kompleksitet, samt hvor forskellige og uforudsigelige situationer denne viden beherskes i.

  • Forståelse: Evnen til at sætte sin viden i sammenhæng. Forståelse kommer f.eks. til udtryk, når man skal forklare noget for andre.

Færdigheder

Færdigheder angiver, hvad en person kan gøre eller udføre. Færdigheder rummer følgende aspekter:

  • Hvilken type færdighed er der tale om: praktiske, kognitive, kreative eller kommunikative færdigheder.

  • Hvor kompleks opgaveløsningen er: hvilken opgaveløsning færdigheden skal anvendes til, og denne opgaves kompleksitet.

  • Kommunikation: hvilken kommunikation der kræves, kompleksiteten i budskabet, til hvilke målgrupper og med hvilke virkemidler.

Kompetencer

Kompetencer handler om ansvar og selvstændighed og angiver evnen til at anvende viden og færdigheder i en arbejdssituation eller i studiemæssig sammenhæng. Kompetencer rummer følgende aspekter:

  • Handlerummet: i hvilke typer af arbejds- og/eller studiemæssige sammenhænge viden og færdigheder bringes i spil, samt graden af uforudsigelighed og foranderlighed i disse sammenhænge.

  • Samarbejde og ansvar: evnen til at tage ansvar for eget og andres arbejde, samt hvor komplekse samarbejdssituationer man kan indgå i.

  • Læring: evnen til at tage ansvar for egen og andres læring.


Grader, uddannelsesbeviser og beviser for supplerende kvalifikationer

Grader

Grader opnås i det videregående uddannelsesområde. En grad repræsenterer et dokumenteret og bedømt resultat af en læreproces på et videregående uddannelsesniveau.

Eksempler: kandidatgraden, bachelorgraden, diplomgraden, erhvervsakademigraden.

Uddannelsesbevis

Uddannelsesbeviser opnås i størstedelen af det ordinære uddannelsessystem ved endt uddannelse, f.eks. efter at have gennemført folkeskolens afgangsprøve, studentereksamen eller en svendeprøve. Et uddannelsesbevis repræsenterer et dokumenteret og bedømt resultat af en læreproces.

Eksempler: gymnasiale uddannelsesbeviser, erhvervsuddannelsesbeviser, AMU-beviser.

Bevis for supplerende kvalifikationer

Et bevis for supplerende kvalifikationer opnås inden for voksen- og efteruddannelsesområdet. Et bevis for supplerende kvalifikationer kan være:

  • Et supplement til en kvalifikation

  • En del af en kvalifikation

  • En kvalifikation, som ikke bygger oven på en kvalifikation på et underliggende niveau.

Eksempler: hf-enkeltfag, grundforløb på erhvervsuddannelser, arbejdsmarkedsuddannelser, forberedende kurser til videregående voksenuddannelse.

Senest opdateret 05. februar 2013