Du er her: Forside Uddannelse og institutioner Tilskud til udveksling og internationale projekter Deltag i arrangementer Aarhus: Informationsmøde om tilskud til internationale projekter gennem Erasmus+ og Nordplus Junior

Aarhus: Informationsmøde om tilskud til internationale projekter gennem Erasmus+ og Nordplus Junior

Arbejder du med dagtilbud, grundskoler eller ungdomsuddannelser? Ønsker du at styrke den internationale dimension på din institution? Du kan søge om tilskud til efteruddannelse eller partnerskaber i europæisk eller nordisk regi fra programmerne Erasmus+ og Nordplus Junior – kom og hør nærmere.
Kontakt
Fuldmægtig
Telefon: +45 72 31 78 07
E-mail: sak@ufm.dk
Fuldmægtig
Telefon: +45 72 31 89 49
E-mail: riu@ufm.dk

Tid og sted

18. december 2017 fra kl. 13:00 til 16:30
VIA University College, Campus Aarhus C, lokale B2.03

Styrelsen for Forskning og Uddannelse inviterer til informationsmøder om Europa-Kommissionens tilskudsprogram Erasmus+ og Nordisk Ministerråds tilskudsprogram Nordplus Junior. Informationsmøderne er primært rettet dig, som ikke kender til programmerne i forvejen, og som gerne vil i gang med europæisk eller nordisk samarbejde. Informationsmødet er for både lærere, ledere, kommunale konsulenter og andre relevante aktører, der vil arbejde med internationalisering i ”skolesektoren”.

Der afholdes to informationsmøder inden jul for deltagere fra sektoren for dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser i København den 11. december 2017 og i Aarhus den 18. december 2017. Informationsmøderne ligger i tidsrummet 13.00 til 16.30. Tilmelding til arrangementerne nedenfor.

Informationsmøderne skal præsentere muligheder og rammer i tilskudsprogrammerne og give grundlag for at kunne gå videre med en ansøgning til programmernes ansøgningsfrister i starten af 2018. Du vil ligeledes blive klogere på de praktiske detaljer i programmerne – såsom hvem der kan søge, hvem du kan samarbejde med og hvilke krav, der stilles til ansøgning og afrapportering.

Om Erasmus+

Erasmus+ er EU-Kommissionens uddannelsesprogram og samler alle europæiske tilskudsordninger til uddannelse, ungdom og sport i én ramme. Erasmus+ dækker blandt andet sektoren for dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser (Erasmus+ School Education) og giver vide mulighed for eksempelvis at sende lærere eller andre medarbejdere på efteruddannelse i udlandet eller lave udviklingsprojekter og udvekslinger – herunder elevmobilitet – med andre institutioner i Europa, mens programmet også åbner op for projekter og samarbejde på tværs af uddannelsessektorer og med andre organisationstyper.

Om Nordplus Junior

Nordplus er Nordisk Ministerråds tilskudsprogram og Nordplus Junior er målrettet børnehaver, grundskoler og ungdomsuddannelser. Nordplus dækker de nordiske og baltiske lande, og det er muligt at søge om tilskud til netværk, projekter og mobilitet for både lærere eller pædagogisk personale og elever. Målet er at styrke og udvikle samarbejdet samt danne netværk mellem institutioner i de deltagende lande mens der også er fokus på de nordiske sprog. 

Senest opdateret 06. december 2017