Gå til indhold

Erasmus+: Søg tilskud til projekter inden for erhvervsuddannelsessektoren med fokus på at styrke arbejdsbaseret læring og lærlingeuddannelser

EU-Kommissionen indkalder ansøgninger til projekter om politikudvikling inden for erhvervsuddannelserne. Indkaldelsen retter sig mod institutioner, organisationer, virksomheder og offentlige myndigheder, der arbejder med erhvervsrettet grund- og efteruddannelser.

DALL_20120301_14160540.jpg

EU-Kommissionen har netop offentliggjort indkaldelse af ansøgninger til politikudvikling inden for de erhvervsrettede grund- og efteruddannelser.

Indkaldelsen retter sig mod institutioner/organisationer, der ønsker at bidrage til udviklingen af relevante og systematiske metoder, der kan udvikle og øge kvaliteten i arbejdsbaseret læring og lærlingeuddannelserne. 

Det overordnede formål med projekterne er:

  • At skabe bedre balance mellem uddannelsesverdenen og erhvervslivet.
  • At forbedre uddannelsernes relevans i forhold til arbejdsmarkedets behov.
  • At styrke kvaliteten af uddannelserne.

EU-Kommissionen opfordrer institutioner til at indsende projekter, der involverer erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter, for derigennem at sikre et stærkt arbejdsbaseret læringselement i erhvervsuddannelserne.

Ansøgningsfrist

Fristen for at søge om tilskud er den 17. januar 2017 kl. 12.00. 

Tilskud til politikudvikling (Key Action 3) forvaltes centralt af EU-Kommissionen, og ansøgningen skal derfor sendes til EU-Kommissionen.

 

Kontakt

Lars Møller Bentsen
International rådgiver
Tlf.: +45 72 31 89 26
Email: lmb@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 10. november 2021