Gå til indhold

Udsyn - Nyt om internationale uddannelsesprogrammer, januar 2016

Fristen for at søge om tilskud til nordiske og europæiske uddannelsesprojekter nærmer sig med hastige skridt. Få hjælp til din ansøgning på en række skriveseminarer og hent inspiration til dit projekt i en ny publikation fra Nordplus. Velkommen til årets første nyhedsbrev.

Nordplus nyhed

Ansøgningsfristen til Erasmus+ nærmer sig

Har du planer om at deltage i et europæisk uddannelsesprojekt i 2016, er det nu, du skal fatte pennen. Fristen for at søge tilskud til mobilitetsprojekter er den 2. februar 2016, mens fristen for at søge om tilskud til et strategisk partnerskab er den 31. marts 2016. 

Vil du deltage i nordiske uddannelsesprojekter?

Fristen for at søge om tilskud til nordisk og/eller baltisk netværks- og uddannelsessamarbejde gennem Nordplus er den 1. marts 2016.

Ny facebookside for skole

Projekteksempel: Europæisk uddannelsessamarbejde er også for børnehaver

Pædagoger og børnehavebørn i Hjørring Kommune deler erfaringer med børnehaver ude i Europa via den sociale internetplatform eTwinning.net. Det giver både nye venskaber og løfter personalets kompetencer. Næste skridt er pædagogudvekslinger.

EU-rapport: Ungdomsarbejde styrker forbindelse mellem uddannelse og job

En ny rapport fra Europa-Kommissionen om europæisk ungdomsarbejde viser, at ungdomsarbejde har positiv indvirkning på flere af de udfordringer, som unge europæere oplever. Især styrker ungdomsarbejdet forbindelsen mellem uddannelse og job.


Den Europæiske Volontørtjeneste har sendt unge ud i verden i 20 år 

I år fylder den Europæiske Volontørtjeneste (EVS) 20 år. Det vil året igennem blive fejret i hele Europa. Følg med på Facebook, hvor du lige nu kan se filmen om Mina, der har valgt at bruge et år som EVS-volontør på at arbejde med flygtninge i Bruxelles.
voksen-002.jpg

Voksnes nøglekompetencer - i et nordisk perspektiv

I en ny publikation fra Nordplus deler en række institutioner ud af deres erfaringer med nordisk/baltisk uddannelsessamarbejde gennem Nordplus Voksen-programmet.

Ny publikation om udvikling af politikker og systemer inden for livslang vejledning 

Euroguidance har i samarbejde med Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling udgivet en dansk oversættelse af en ny publikation fra det europæiske netværk: The European Lifelong Guidance Policy Network (ELGPN).

Fotolia_52545019_Subscription_XXL.jpg


Skriv en bedre ansøgning om tilskud fra Erasmus+ og Nordplus

Som optakt til ansøgningsrunden 2016 for tilskud til europæiske og nordiske uddannelsesprojekter inviterer Styrelsen for Videregående Uddannelser uddannelsesinstitutioner og organisationer til skriveseminarer. 

Tur til USA for ledere og internationale koordinatorer på erhvervsskolerne

For at styrke samarbejdet mellem danske erhvervsskoler og amerikanske community colleges arrangerer DK-USA programmet en tur til USA for ledere og internationale koordinatorer på erhvervsskoler. Turen finder sted den 6. til 12. april 2016.

Seminar i Ungarn om internationaliseringsstrategier inden for erhvervsuddannelsesområdet

Det ungarske Erasmus+ kontor inviterer til seminar om internationaliseringsstrategier inden for erhvervsuddannelsesområdet. Det foregår fra den 5. til den 8. april 2016 i Ungarn. 
Billeder oktober

Udsyn udsendes næste gang i februar 2016

Har du ønsker eller gode idéer til indhold, er du velkommen til at sende en mail til cmv@uds.dk

1: Tuala Hjarnøe, 2+3: Fotolia, 4: Mauricio Pavez, 5+6: Fotolia.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 24. juli 2020