Gå til indhold

Handicaptillæg

Læser man på en videregående uddannelse eller en dansk erhvervsuddannelse og har en varig psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse, kan man søge et handicaptillæg ved siden af sin SU.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen administrerer ordningen om handicaptillæg, som er en suppleringsydelse til SU.

Hvem kan få handicaptillæg?

For at få handicaptillæg skal man have en varig psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse, der betyder, at man nærmest er ude af stand til at have et studiejob ved siden af uddannelsen.

Derudover skal man:

  • modtage enten SU eller slutlån
  • gå på en videregående uddannelse eller en dansk erhvervsuddannelse
  • dokumentere at funktionsnedsættelsen er varig

Styrelsen afgør ud fra en konkret vurdering, om man kan få handicaptillæg.

Man skal opfylde de samme SU-betingelser som andre studerende, når man får handicaptillæg. Det betyder for eksempel, at man ikke kan få tillægget, hvis man får revalidering fra kommunen.

Når man får handicaptillæg, har man et mindre fribeløb (må man tjene mindre ved siden af sin SU). Handicaptillægget kompenserer for det beløb, man kunne have tjent, hvis man ikke havde en varig funktionsnedsættelse.

Sådan søger man handicaptillæg

Man søger handicaptillæg i selvbetjeningssystemet minSU. Man logger på fra su.dk. Når man søger, skal man  vedlægge lægefaglig dokumentation for funktionsnedsættelsen fra enten hospital eller speciallæge.

Praksisundersøgelse

 

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 28. oktober 2021