Analyse af ph.d.-området

Uddannelses- og Forskningsministeriet har gennemført et analysearbejde, der belyser kvaliteten og virkningerne af et øget ph.d.-optag i perioden 2003-2010.

Med Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen (Globaliseringsaftalen) fra november 2006 besluttede et bredt flertal bestående af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre at øge investeringerne i forskning med henblik på at styrke væksten og innovationsevnen i Danmark. Som led i investeringen skulle universiteterne øge optaget af ph.d.-studerende til 2.400 studerende årligt, særligt inden for naturvidenskab, teknisk videnskab, it og sundhedsvidenskab. Det forhøjede optag skulle blandt andet etablere et højt kvalificeret rekrutteringsgrundlag af forskere til både den private og offentlige sektor

Resultaterne af analysearbejdet blev præsenteret og diskuteret på en konference den 6. april 2017 i København.

    På den baggrund blev ph.d.-optaget øget, hvilket resulterede i mere end en fordobling af tilgangen til ph.d.-uddannelsen i perioden 2003-2010. Hvor der i 2003 blev optaget 1.200 og ca. 1.500 i 2006, blev der i 2010 optaget ca. 2.600 nye ph.d.-studerende. I 2012 valgte den daværende regering at videreføre niveauet for ph.d.-optaget, blandt andet på baggrund af analyser af ph.d.ernes arbejdsmarked.

    I dag, ti år efter indgåelsen af den politiske aftale, er nogle af virkningerne af det øgede optag slået igennem, idet de første store ph.d.-årgange er dimitteret og indtrådt på arbejdsmarkedet. Udviklingen er blevet fulgt tæt af en bred skare af interessenter, herunder universiteter, myndigheder og aftagere, og har løbende givet anledning til debat om blandt andet kvalitet af ph.d.-uddannelsen og ph.d.-dimittenderne.

     

    Analysens hovedresultater

    Analysens hovedresultater er sammenfattet i en sammenskrivningsrapport, der er baseret på en række analyser udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet samt af eksterne konsulentfirmaer. Disse analyser er desuden offentliggjort i deres helhed.

    • Målsætningen fra Globaliseringsaftalen i 2006 om et markant øget ph.d.-optag særligt inden for de sundhedsvidenskabelige-, naturvidenskabelige og tekniske hovedområder er realiseret.
    • Der er sket en fordobling af optaget af ph.d.-studerende i perioden 2003-2010 fra ca. 1.200 til 2.400. I 2015 blev der optaget ca. 2.300 nye ph.d.-studerende og 2.119 fuldførte deres ph.d.-uddannelse. Heraf var 630 og 575 inden for henholdsvis de sundheds- og naturvidenskabelige områder.
    • Andelen af internationale ph.d.-studerende er steget med 19 pct.point fra 2003-2014. Målt fem år efter dimission bliver 41 pct. af de internationale ph.d.-studerende fra dimittendårgangen 2009 i Danmark. 
    • 75 pct. af de responderende udenlandske bedømmere af danske ph.d.-afhandlinger vurderer, at kvaliteten af ph.d.-afhandlingerne er god eller meget god sammenlignet med internationale standarder på fagområdet.
    • 24 pct. af de responderende ph.d.-vejledere mener, at de ph.d.-studerendes niveau er højere end for 10 år siden. 48 pct. vurderer, at de ph.d.-studerendes faglige niveau er det samme som for 10 år siden.  
    • 41 pct. af de responderende ph.d.-studerende er i høj grad tilfredse med deres uddannelse og ca. 40 pct. er tilfredse. 
    • De ph.d.-studerende bruger i gennemsnit 54 pct. af deres tid på egen forskning, og 9 pct. af deres tid på andres forskning. Ligeledes vurderer de, at de bruger 10 pct. af deres tid på undervisning og 10 pct. af deres tid på ph.d.-kurser.
    • 19 ud af 20 ph.d.-uddannede er i beskæftigelse. Det giver Danmark en 5.plads i OECD. 38 pct. finder beskæftigelse i den private sektor, hvilket placerer Danmark som nr. 1 i OECD-sammenhæng.
    • Det privatøkonomiske afkast af en ph.d.-uddannelse er skønnet til mellem 400.000 og 700.000 kr. efter skat og overførsler over et arbejdsliv svarende til et afkast på mellem 3 og 4 pct. af en kandidatindkomst.
    • Det er samlet set vurderingen, at det samfundsøkonomiske afkast af ph.d.-uddannelsen er positivt. Baseret på erhvervsindkomsten svarer gevinsterne omtrent til omkostningerne. Oven i det kommer dog formentligt også en væsentlig værdien fra den forskning og viden, som ph.d.-uddannede bidrager med.
    • Antallet af lægefaglige ph.d.-uddannede er steget, hvilket også er tilfældet i blandt andet Tyskland, Finland og Sverige. Adspurgte aftagere af ph.d.-uddannede læger vurderer, at lægefaglige ph.d.-uddannede bidrager til at forskningsbasere det offentlige sundhedssystem.
    Senest opdateret 20. april 2017