Seminar for Kvalifikationsnævnet oktober 2011

Med et seminar for nævnets medlemmer blev der gjort klar til en ny fireårs periode med behandling af klager over merit m.m.

Den 6. oktober 2011 mødtes ca. 100 af Kvalifikationsnævnets sagkyndige medlemmer til et seminar, der blandt andet satte fokus på nævnets lovgrundlag, baggrunden for nævnets oprettelse, den konkrete sagsbehandling samt de kriterier, som nævnet arbejder efter i forbindelse med behandlingen af klagesager. Desuden deltog ca. 15 studieadministrative medarbejdere fra de institutioner, som Kvalifikationsnævnet primært modtager klager fra. 

Seminaret fandt sted på Syddansk Universitet i Odense, hvor nævnets formand, lic.jur. Nis Jul Clausen, LL.M., er ansat som professor ved Juridisk Institut.

Anledningen til seminaret var, at der i 2011 er blevet udpeget et nyt Kvalifikationsnævn, hvilket sker hvert 4. år. Kvalifikationsnævnet består af en lang række medlemmer med sagkyndighed inden for alle de uddannelsesområder, som nævnet behandler klager inden for.

Formand professor Nis Jul Clausen indledte seminaret med at byde velkommen og orientere om dagens program. Det var som følger nedenfor:

Rammer og lovgrundlag for anerkendelse af uddannelseskvalifikationer og realkompetence

Bente Olsen, kontorchef i Styrelsen for International Uddannelse, holdt oplæg:

Bente talte bl.a. om baggrunden for nævnets oprettelse. Vurderingsloven, som nævnet har hjemmel i, bygger på Lissabon-konventionen, der blev vedtaget i Europarådet og UNESCO i 1997 og ratificeret af Danmark i 2003. Formålet med denne konvention er at lette anerkendelse af kvalifikationer på tværs af landegrænser. Konventionen lægger vægt på, at både procedurer og kriterier for anerkendelse af kvalifikationer skal være gennemskuelige, konsekvente og pålidelige.

Det overordnede formål med vurderingsloven og dermed også Kvalifikationsnævnet er, at man ikke skal lære det samme to gange, og at der skal være øget fleksibilitet i forhold til merit.

Bente opridsede desuden, hvad man kan klage over til nævnet, og forklarede nævnets kompetence til at behandle faglige spørgsmål om anerkendelse af merit og realkompetence, i modsætning til såkaldte retlige spørgsmål som fx lovfortolkning og sagsbehandlingsfejl.

En klagesags gang

Fuldmægtig Anne Larsen fra Kvalifikationsnævnets sekretariat i Styrelsen for International Uddannelse holdt oplæg:

Anne talte om forskellige typer af klagesager og fortalte, hvor mange klager nævnet har modtaget de sidste år. Anne demonstrerede desuden databasen med Kvalifikationsnævnets afgørelser, som ligger på nævnets hjemmeside, og gav også nogle eksempler på sager, som er faldet uden for nævnets kompetence.

Anne understregede, at Kvalifikationsnævnets sekretariat sikrer, at sagerne er fuldt oplyste, inden sagerne bliver sendt til behandling hos nævnets medlemmer. Sekretariatets praksis med at sende eventuel ny dokumentation i høring på den berørte uddannelsesinstitution blev også omtalt.

Retningslinjer, kriterier og praksis for vurdering af klagesager

Formand Nis Jul Clausen afrundede seminaret:

Nis præsenterede konkrete eksempler på klagesager, som er behandlet af nævnet, og redegjorde nærmere for de vurderingskriterier, som i de enkelte sager og mere generelt anvendes i forbindelse med klager over merit.

Det blev præciseret under seminaret, at Kvalifikationsnævnet er en uafhængig klageinstans, og at nævnet træffer afgørelser baseret på uddannelsesinstitutionernes afgørelser. Når nævnet behandler klagesager, tages der desuden udgangspunkt i uddannelsesinstitutionens mål- og kompetencebeskrivelser.

Ved nedsættelse af nævnet sikres en bred sammensætning af sagkyndige fra forskellige uddannelsesinstitutioner. Kvalifikationsnævnet sikrer dermed, at der ikke deltager sagkyndige, som er ansat ved eller har anden direkte tilknytning til den institution, hvis afgørelse der er klaget over.

Det blev nævnt, at deltagelse i Kvalifikationsnævnets arbejde kan være meget begrænset, da nævnet ikke modtager alle typer af sager. De sagkyndige udpeges fra sag til sag afhængigt af, hvilket fagområde den konkrete klagesag omhandler.

Uddannelsesinstitutionernes forpligtelse til at give korrekt klagevejledning og til at give en begrundelse, hvis der er givet ikke fuldt ud medhold i en meritsag, blev understreget. Det er erfaringen, at en studerende er mindre tilbøjelig til at klage over institutionens meritafgørelse, hvis der er givet en udførlig begrundelse fra institutionens side.

Senest opdateret 05. januar 2017