Til forældre, der gerne vil vide mere

Er du forælder til en ung, der skal søge ind på en videregående uddannelse i år? Og er du i tvivl om, hvordan du bedst kan rådgive om uddannelsesvalget? Vi har samlet en række nyttige link, når man skal vælge uddannelse.

Natascha

Det er vigtigt, at I orienterer jer bredt i mulighederne, for der er kommet nye uddannelser til, I måske ikke kender. Det er også vigtigt, at I tænker over, om der er job at få på den anden side af uddannelsen. 

Uddannelseszoom

På Uddannelseszoom kan I blandt andet:

  • sammenligne uddannelser på forskellige områder
  • se, hvor mange, der er faldet fra uddannelserne
  • læse de studerendes vurdering af undervisningen og, om de efterfølgende føler sig rustet til deres job
  • finde tal om arbejdsløshed blandt færdiguddannede
  • se løn blandt færdiguddannede 
  • læse, hvor mange, der starter egen virksomhed

    Uddannelses- og Forskningsministeriet står bag Uddannelseszoom.


    UddannelsesGuiden - ug.dk

    På UddannelsesGuiden kan I:

    • få svar på spørgsmål om adgangskrav
    • se tal for optagelse
    • læse om fremtidsmuligheder og jobudsigter
    • finde inspiration ved hjælp af vejledningsværktøjer 
    • læse artikler med nuværende studerende
    • prøve vejledningsværktøjet Studievælgeren, hvor du kan læse mere om uddannelser ved at skrive om dine interesser er - Studievælgeren - på ug.dk
    • læse mere om nye uddannelser oprettet og udbudt i 2018 og 2019

    Det er Undervisningsministeriet, der står bag UddannelsesGuiden.


    Studievalgcentrene

    I ét af de syv regionale studievalgcentre kan uddannelsessøgende:

    • få personlig studievejledning 
    • få svar på spørgsmål om alt fra ansøgningsprocessen til regler om SU

    De syv studievalgscentre hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet.


    eVejledning

      Hos eVejledning kan man: 

      • få anonym studievejledning via mail, chat eller telefon
      • høre oplæg om videregående uddannelse via webcam og deltage i fælleschat.

      e-Vejledning er en del af Styrelsen for it og læring i Undervisningsministeriet.


      Der er også andre muligheder...

      Skal din søn eller datter først søge ind på en videregående uddannelse senere, er der også andre relevante muligheder for at få viden om de forskellige uddannelser, eksempelvis:

      • Studiepraktik på uddannelsesinstitutionerne, som foregår i oktober. Et samarbejde mellem videregående uddannelser og ungdoms- og VUC-uddannelser og er et ikke-kommercielt projekt.
      • Åbent hus-arrangementer på uddannelsesinstitutionerne.
      • Uddannelsesmesser.
      • Og så selvfølgelig muligheden for at tale med studerende og færdiguddannede, som aktuelt har gjort sig egne erfaringer med specifikke uddannelser.

      Professionshøjskolen Absalon
      Foto: Professionshøjskolen Absalon
      Senest opdateret 17. januar 2019