Du er her: Forside Uddannelse Indsatsområder Talentprogram: Nye muligheder til de dygtigste

Talentprogram: Nye muligheder til de dygtigste

Topbillede
Regeringen vil investere 190 millioner kroner i talentforløb og andre aktiviteter for talentfulde studerende over de næste fire år. Læs om talentprogrammet her.

I Danmark skal vi satse på de dygtigste. Vi skal indrette vores uddannelser, så flere får mulighed for at blive blandt de bedste inden for deres felt. De allerdygtigste skal have mulighed for at udleve deres fulde potentiale.

Derfor vil regeringen afsætte 190 millioner kroner til talentforløb og andre aktiviteter for talentfulde studerende over de næste fire år. Det er ambitionen, at der skal være særlige tilbud til de mest talentfulde studerende på alle de videregående uddannelsesinstitutioner.

Målgruppen for talentprogrammet er de 2 procent dygtigste og mest motiverede studerende på tværs af alle de videregående uddannelsesinstitutioner.

Talentpulje 2019

Regeringen har reserveret 122,5 millioner kroner til en talentpulje i 2019. Midlerne er målrettet talentforløb på de videregående uddannelser og skal bidrage til, at de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område indrettes, så flere får mulighed for at blive blandt de bedste inden for deres felt og skal give de allerdygtigste mulighed for at udleve deres fulde potentiale, så det er attraktivt for dem at læse i Danmark.

Baggrund

Flere unge tager i dag en videregående uddannelse end for 10 år siden. Det er godt, men det betyder også, at vores uddannelser skal give nogle ekstra muligheder til de allerdygtigste og mest motiverede unge.

Der findes allerede talentinitiativer på de videregående uddannelsesinstitutioner. De erfaringer skal videreføres og bygges videre på. Men der er behov for at øge ambitionsniveauet for talentinitiativer, udbrede dem til flere studerende og forankre indsatsen som en fast del af de videregående uddannelser. Og så er der behov for at brede fokus på talentudvikling ud, så et talentforløb ikke kun er forbeholdt forskerspirer, men også dygtige unge, der vil ud og skabe sig en karriere på arbejdsmarkedet efter deres studier.

Kontakt

Annemarie Falktoft, kontorchef

Tlf: +45 7231 8016, E-mail: anfa@ufm.dk

Senest opdateret 30. april 2019