Om processen for Call for action

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers satte i august 2018 gang i et Call for action for at samle erfaringer, ideer, visioner og viden om barrierer i arbejdet med digitale kompetencer og teknologier på de videregående uddannelser.

Call for action

Hvordan får vi studerende, som mestrer digitale teknologier? Hvordan kan teknologi i højere grad bruges til at gøre undervisningen på de videregående uddannelser endnu bedre?

Fra august-oktober 2018 kunne alle interesserede sende input til ministeren i form af erfaringer, ideer og visioner samt bud på barrierer i arbejdet med digitale teknologier og kompetencer. Det resulterede i 81 bidrag fra undervisere, studerende, og uddannelsesinstitutioner samt borgere, brancheforeninger og andre interessenter.

Andre initiativer som led i  videns- og erfaringsindsamlingen

Dialogmøder og besøg

Styrelsen for Forskning og Uddannelse har gennemført mere end 20 besøg og dialogmøder med institutioner, ministerier, virksomheder, studerende og øvrige interessenter.

Workshop

Den 6. december 2018 blev der afholdt workshop for underviserrepræsentanter, forskere, studieledere og virksomhedsrepræsentanter. Formålet var at dykke mere ned i og arbejdere videre med konkrete temaer identificeret i de indsendte bidrag til Call for action. 

Rundbordsmøde

Den 17. december 2018 inviterede uddannelses- og forskningsministeren ledelsesrepræsentanter fra de videregående uddannelser til rundbordsmøde for at drøfte den ledelsesmæssige og organisatoriske forankring af  den digitale dagsorden. 

Workshop om teknologisk upgrade

Se eksempler på uddannelsernes arbejde med digitale teknologier

Teknologi i den kreative proces

Video fra Kunstakademiets Arkitektskole

Digitaliseringsprojekt EASV

Video fra Erhvervsakademi Sydvest

Digitalisering på AAMS

Video fra Aarhus Maskinmesterskole

'Fremtidens Uddannelser'

Video fra Syddansk Universitet

Videnskabsteori i praksis

Københavns Professionshøjskole

Tommy Ahlers om Call for Action

Senest opdateret 23. april 2019