Gå til indhold
Du er her: Forside Uddannelse Integration på uddannelsesområdet Økonomi Betaling for uddannelser

Betaling for uddannelser

Betaling af udgifter til uddannelse under selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.

Uddannelse under selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet

Det fremgår af § 16 i integrationsloven, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram. For andre familiesammenførte benævnes programmet introduktionsprogram. Kommunalbestyrelsen fastlægger i samarbejde med udlændingen fastlægger indholdet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet. Bopælskommunen betaler udgifter under selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet og dermed også udgifter forbundet med en uddannelse, som en udlænding er blevet tilbudt som led i programmet. De nærmere regler om statstilskud og refusion af kommunernes udgifter findes i integrationslovens kapitel 9.

I tilfælde, hvor en kommune giver et tilbud om et ordinært uddannelsesforløb, jf. integrationslovens § 23 a, stk. 1, nr. 3, dækker kommunen eventuel egenbetaling som en udgift under selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet. Det samme gør sig gældende for udgifter forbundet med tilbud om vejledning og opkvalificering i form af studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse, som er ydet til en udlænding, der er fyldt 30 år, eller en udlænding under 30 år med forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn, jf. integrationslovens § 23 a stk. 6.

Uddannelsespålæg efter integrationsloven for unge udlændinge mellem 18 og 25 år

En kommune skal pålægge unge udlændinge mellem 18 og 25 år, som vurderes uddannelsesegnede, at påbegynde en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, hvor udlændingen under hele studieforløbet kan modtage SU, elevløn eller lignende som forsørgelsesgrundlag.

Flygtninge på højskole

Kommunerne kan efter en konkret vurdering give aktivitetsparate udlændinge tilbud om højskoleophold som led i selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet, jf. integrationslovens § 23 a, stk. 1, nr. 2. Tilbuddet gives med udgangspunkt i arbejdsmarkedets og den enkeltes behov. Kommunen kan dække egenbetaling for deltagelse i op til 26 uger, og modtage 50 % i statslig refusion af den afholdte udgift.

Kommunerne kan desuden under visse betingelser og efter en konkret vurdering give jobparate udlændinge over 18 år, men under 30 år, tilbud om et højskoleophold. De nærmere betingelser herfor fremgår af integrationslovens § 24. I disse tilfælde kan kommunen ligeledes dække egenbetaling for deltagelse i op til 26 uger. Der ydes dog ikke statsrefusion for kommunens udgift til dækning af egenbetaling.

Udlændinge på højskole udløser statstilskud efter højskoleloven.


Uddannelse under lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.

I betalingsloven er der fastsat regler for kommunernes betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., hvilket kan være relevant for personer, der ikke er omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller et introduktionsprogram.

Betalingsloven (med de tilhørende bekendtgørelser) betyder, at kommunerne skal afholde udgifter svarende til tilskud eller bevillinger, som uddannelsesinstitutionen ville have fået fra Børne- og Undervisningsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet eller Kulturministeriet, hvis personen ikke havde været omfattet af betalingsloven og de tilhørende bekendtgørelser.

 

Senest opdateret 19. november 2020