Du er her: Forside Uddannelse Integration på uddannelsesområdet Uddannelser Videregående uddannelser

Videregående uddannelser

Ordinære videregående uddannelser samt voksen- og efteruddannelser

Adgang og optagelse

Når man har opnået asyl i Danmark, kan man ansøge om optagelse på en videregående uddannelse på lige fod med danske statsborgere. Asylsøgere kan derimod ikke optages på en videregående uddannelse – det er bestemt i udlændingelovgivningen.

Ansøgere, som har gennemført en dansk kandidatuddannelse eller en udenlandsk uddannelse, som er på niveau med en dansk kandidatuddannelse, kan kun blive optaget på en ordinær videregående uddannelse, hvis der er en ledig plads. Det er den såkaldte kandidatregel. Institutionerne kan dispensere, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Dispensation er begrænset til ansøgere, der kan dokumentere, at de ikke kan anvende den tidligere gennemførte kandidatuddannelse på arbejdsmarkedet. Fristen for at ansøge om dispensation er den 15. marts.

Ansøgere, som har en udenlandsk uddannelse, som er vurderet til ikke at svare til en dansk kandidatuddannelse, altså for eksempel til 1 år af en dansk kandidatuddannelse, er ikke omfattet af kandidatreglen. De kan søge optagelse på en dansk videregående uddannelse på samme måde som andre ansøgere uden en kandidatuddannelse.

Læs mere om betingelserne for at påbegynde en ordinær videregående uddannelse på grundlag af en udenlandsk uddannelse, herunder krav til eksaminer og til sprogkundskaber:


Merit

Man kan ansøge uddannelsesinstitutionen om merit, dvs. om at få godskrevet allerede beståede fag/uddannelseselementer fra anden uddannelse på samme niveau, således at de erstatter dele af den nye uddannelse.

Til en vis grad er der tale om en pligt:

  • Ansøgere til universitetsuddannelser og videregående kunstneriske uddannelser skal oplyse om og søge merit for beståede fag/uddannelseselementer fra alle tidligere uafsluttede uddannelsesforløb på samme niveau.
  • Ansøgere til professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser skal oplyse om beskæftigelse og beståede eller gennemførte uddannelseselementer for alle tidligere uddannelsesforløb på samme niveau.

Uddannelsesinstitutionen træffer afgørelse om den ansøgte merit.

Man kan søge vejledning om meritmuligheder hos den faglige vejleder eller studievejlederen for den pågældende uddannelse.


Merituddannelser

For pædagoger og lærere er der særlige uddannelsesforløb, der bygger på merit:


Betaling for flygtninge

Flygtninge har adgang til ordinære videregående uddannelser under Uddannelses- og Forskningsministeriet uden deltagerbetaling, hvis de er:

  • Konventionsflygtninge (udlændingelovens § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1)
  • Udlændinge med beskyttelsesstatus (udlændingelovens § 7, stk. 2, og § 8, stk. 2)

Det samme gælder familiesammenførte, der har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til flygtninge med opholdstilladelse efter ovennævnte bestemmelser.

De samme flygtninge og deres familie har adgang til åben uddannelse/deltidsuddannelse med delvis deltagerbetaling. Flygtninge og familiesammenførte skal derimod betale den fulde pris for uddannelsen, hvis de har fået opholdstilladelse på baggrund af et midlertidigt beskyttelsesbehov (udlændingelovens § 7, stk. 3).

Hvis man er i beskæftigelse, er der mulighed for at få støtte til deltagerbetaling til uddannelsesmoduler gennem VEU-omstillingsfonden på op til 10.000 kr. årligt. Omstillingsfonden blev oprettet som følge af trepartsaftalen i 2017 og er målrettet faglærte og ufaglærte i beskæftigelse, som tilmelder sig uddannelsesmoduler fra akademi- og diplomuddannelser. Ordningen løber til og med 2021.

Dokumentationskrav

En flygtning, der søger optagelse på en videregående uddannelse, skal give uddannelsesinstitutionen dokumentation i form af Udlændingestyrelsens afgørelse om opholdstilladelse. På den måde kan institutionen se, hvilken bestemmelse i udlændingeloven der gælder for den pågældende ansøgers opholdsgrundlag.

Baggrund for betalingskrav

Spørgsmålet om deltagerbetaling hænger sammen med, om uddannelsesinstitutionen kan opnå tilskud fra staten til uddannelsen.

Det fremgår af reglerne for de enkelte uddannelsesområder, om den udenlandske studerende udløser tilskud fra staten. Se nedenstående bekendtgørelser med ændringer.

Videregående uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler og maritime uddannelsesinstitutioner m.fl.

Universitetsuddannelser

Videregående kunstneriske uddannelser

Åben uddannelse

Se også


Ordinære videregående uddannelser

Erhvervsakademiuddannelser

En erhvervsakademiuddannelse kombinerer teori med praksis og retter sig oftest mod et bestemt erhverv. Varigheden er i de fleste tilfælde to år inklusive praktik.

Man har adgang til optagelse på en erhvervsakademiuddannelse, hvis man har en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Desuden er der typisk specifikke adgangskrav til den enkelte uddannelse,  hvor bestemte fag skal være gennemført på bestemte niveauer. Vær opmærksom på kandidatreglen, som betyder, at ansøgere med en kandidatuddannelse normalt kun kan optages på en erhvervsakademiuddannelse, hvis der er ledige pladser.

Uddannelserne udbydes hovedsagelig af erhvervsakademier, men nogle uddannelser udbydes også af professionshøjskoler.

Engelsksprogede uddannelser


En række erhvervsakademiuddannelser bliver udbudt på engelsk:

Enkeltfag

En del af de fag, der indgår i en erhvervsakademiuddannelse bliver udbudt som enkeltfag. Undervisningsperioden varer et halvt til et helt år pr. fag. Der opkræves deltagerbetaling for hvert fag, man tilmelder sig.

Se også:

Professionsbacheloruddannelser

En professionsbacheloruddannelse kombinerer teori og praksis og retter sig oftest mod et bestemt erhverv. Uddannelsen har normalt en varighed på 3, 3½ eller 4 år, inklusive mindst et halvt års praktik.

Adgangskravet til en professionsbacheloruddannelse er en gymnasial uddannelse, men også visse erhvervsuddannelser suppleret med gymnasiale fag giver adgang. Der er adgangsprøve til nogle af uddannelserne, for eksempel journalistuddannelsen. Vær opmærksom på kandidatreglen, som betyder, at ansøgere med en dansk kandidatuddannelse eller en udenlandsk uddannelse, som er på niveau med en dansk kandidatuddannelse, normalt kun kan optages på en professionsbacheloruddannelse, hvis der er ledige pladser.

Uddannelserne foregår på professionshøjskoler samt i visse tilfælde på erhvervsakademier og universiteter.

Enkeltfag

En del af de fag, der indgår i en professionsbacheloruddannelse, bliver udbudt som enkeltfag. Undervisningsperioden varer et halvt til et helt år pr. fag. Der opkræves deltagerbetaling for hvert fag, man tilmelder sig.

Engelsksprogede uddannelser

En række professionsbacheloruddannelser bliver udbudt på engelsk:

Se også:

Læs om diplomuddannelser i afsnittet om voksen- og efteruddannelser nedenfor.

Bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

En universitetsuddannelse er en forskningsbaseret uddannelse, som giver teoretisk viden om fagområdet, samtidig med at uddannelsen retter sig mod arbejdsmarkedet, evt. specifikt mod bestemte erhverv.

Bacheloruddannelserne er normalt 3-årige, og kandidatuddannelserne normalt 2-årige.

For at kunne blive optaget på en bacheloruddannelse skal man have en adgangsgivende eksamen, typisk en gymnasial uddannelse. Desuden skal man opfylde de specifikke adgangskrav til uddannelsen.

For at kunne blive optaget på en kandidatuddannelse skal man have en fagligt relevant bachelorgrad eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau.

Vær opmærksom på kandidatreglen, som betyder, at ansøgere med en dansk kandidatuddannelse eller en udenlandsk uddannelse, som er på niveau med en dansk kandidatuddannelse, normalt kun kan optages på en universitetsuddannelse, hvis der er ledige pladser.

Engelsksprogede uddannelser

En række bachelor- og kandidatuddannelser bliver udbudt på engelsk:

Se også

Læs om masteruddannelser i afsnittet om voksen- og efteruddannelser nedenfor.

Kunstneriske uddannelser

Uddannelser inden for arkitektur, design, billedkunst, film, teater, musik m.v. findes på forskellige uddannelsesniveauer, herunder kunstneriske bachelor- og kandidatuddannelser.

For at blive optaget på en kunstnerisk uddannelse skal man i de fleste tilfælde have bestået en gymnasial eksamen og bestå en adgangsprøve. Adgang til uddannelserne til billedkunstner eller inden for film, teater og musik kræver ingen bestemt uddannelsesbaggrund, men sker på baggrund af optagelsesprøve eller anden form for vurdering af talent og modenhed.

Vær opmærksom på kandidatreglen, som betyder, at ansøgere med en dansk kandidatuddannelse eller en udenlandsk uddannelse, som er på niveau med en dansk kandidatuddannelse, normalt kun kan optages på en kunstnerisk videregående uddannelser under Uddannelses- og Forskningsministeriet, hvis der er ledige pladser. Denne begrænsning gælder ikke for kunstneriske videregående uddannelser under Kulturministeriet.

Maritime uddannelser

De maritime uddannelser findes på forskellige uddannelsesniveauer, fra grundniveau til videregående niveau.

Uddannelserne giver både adgang til jobs til søs og på land. De udbydes af de maritime uddannelsesinstitutioner.


Voksen- og efteruddannelser

Akademiuddannelser

Akademiuddannelser henvender sig til voksne, der enten har gennemført en erhvervsuddannelse inden for et relevant fagområde eller en gymnasial uddannelse. Desuden skal vedkommende have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter den adgangsgivende uddannelse.

Akademiuddannelser retter sig mod bestemte erhverv og svarer til erhvervsakademiuddannelser i det ordinære uddannelsessystem.

Akademiuddannelserne tilrettelægges typisk som deltidsuddannelser over 2-3 år. Nogle akademiuddannelser kan tages på fuld tid over et år.

Fagmodulerne kan også tages enkeltvis.

Diplomuddannelser

Diplomuddannelser henvender sig til voksne med en kort eller mellemlang videregående uddannelse. Desuden skal vedkommende have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter den adgangsgivende uddannelse.

Diplomuddannelserne retter sig mod et eller flere erhverv og svarer til professionsbacheloruddannelser i det ordinære uddannelsessystem.

Diplomuddannelserne er opbygget som deltidsuddannelser over 2-3 år. Visse diplomuddannelser kan tages på fuld tid over et år.

Fagmodulerne kan desuden tages enkeltvis.

Masteruddannelser

Masteruddannelser henvender sig til voksne, der har en relevant mellemlang eller lang videregående uddannelse. Desuden skal vedkommende have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter den adgangsgivende uddannelse.

Masteruddannelserne retter sig mod et eller flere erhverv og svarer til kandidatuddannelser i det ordinære uddannelsessystem.

Masteruddannelser tilrettelægges typisk som deltidsuddannelser over 2-3 år. Visse masteruddannelser kan tages på fuld tid over et år.

Engelsksprogede uddannelser

En række masteruddannelser bliver udbudt på engelsk:

Enkeltfag og deltidsuddannelser ved universiteter

Universiteterne udbyder en række enkeltfag og heltidsuddannelser tilrettelagt på deltid for voksne, der ønsker at efter- og videreuddanne sig. Det kan være for at gå i dybden med en faglig interesse eller for at få en opdateret faglig viden eller yderligere kompetencer inden for et område.

Uddannelserne består af enten elementer fra universiteternes ordinære uddannelser eller hele uddannelser tilrettelagt på deltid. Undervisningen foregår normalt uden for almindelig arbejdstid.

Senest opdateret 27. marts 2020