Gå til indhold

Europæisk konference om digitalisering på skoleområdet

Det tyske kontor for Erasmus+ inviterer til konference om digitalisering og digital dannelse i skolesektoren
  • Tid og sted
  • Hvornår 06. maj 2024 til 08. maj 2024
  • Hvor München, Tyskland

Målgruppe

Konferencen henvender sig til en bred målgruppe på skoleområdet, og for at deltage forventes det, at du kan svare ja til ét eller flere af følgende punkter:

  • Du er interesseret i at starte et Erasmus+-projekt inden for emnet ’digitalisering’.
  • Du er/har været involveret i et Erasmus+-projekt om digitalisering og er interesseret i at dele projektets praksis.
  • Du repræsenterer Erasmus+ Teacher Academies eller Jean Monnet aktiviteter og arbejder med digitalisering.
  • Du er koordinator for et mobilitetskonsortium.
  • Du arbejder på læreruddannelsen og har erfaring med emnet ’digitalisering’.

Deltagere fra erhvervsuddannelsesområdet er også velkomne under forudsætning af, at de er ved at gennemføre eller ønsker at gennemføre et eTwinning-projekt.

Både nytilkomne og erfarne inden for Erasmus+ er velkomne.

Formål

Den europæiske konference vil adressere de to Erasmus+-prioriteter ‘Digital transformation’ og ‘Deltagelse i det demokratiske liv’. Der vil være et særligt fokus på digital dannelse i skolesektoren og på elevens perspektiv og trivsel i den digitale hverdag.

På konferencen vil du bl.a. få:

  • En dybere forståelse af emnet ’digitalisering’ ved hjælp af ny viden på området samt en præsentation af innovative Erasmus+-projekter.
  • Viden om hvordan skoler og lærere kan drage fordel af Erasmus+-skoleprojekter, herunder platformene eTwinning og European School Education Platform.
  • Mulighed for at diskutere og udvikle koncepter for skoleprojekter og skoleudvikling.
  • Mulighed for at etablere netværk, finde nye partnere og igangsætte nye Erasmus+-projekter.

Praktisk

Da konferencen foregår på engelsk, er det en forudsætning for deltagelse at kunne tale flydende engelsk.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har mulighed for at sende op til to deltagere til konferencen. For at komme i betragtning skal du udfylde nedenstående ansøgningsskema, hvor du begrunder din motivation for at deltage.

Ansøgningsfrist

15.02.2024

Ansøgning

Ansøgning foregår via platformen SALTO E-T, hvor du skal oprette dig som bruger, hvis det er første gang, du tilmelder dig en aktivitet via SALTO E-T.

Kontakt

Mads Madsen Henriksen
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 88 99
Email: mmh@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 26. juni 2024

Afsendere