Gå til indhold

Kontaktseminar: Anerkendelse af læringsudbytte i internationale mobilitetsprojekter

Det ungarske kontor for Erasmus+ inviterer til kontaktseminar i Budapest, med fokus på hvordan læringsresultater fra international mobilitet bedst vurderes og integreres i lærings- og erhvervsforløbene for elever, lærlinge og undervisere inden for erhvervsuddannelsessektoren.
  • Tid og sted
  • Hvornår 02. december 2025 til 04. december 2025
  • Hvor Budapest, Ungarn

Budapest

Målgruppe

Seminaret henvender sig til lærere, undervisere, skoleledere, internationale koordinatorer, eksperter, politiske interessenter og andre relevante fagfolk inden for erhvervsuddannelsessektoren, der er interesseret i hvordan man bedst anerkender, validerer og integrerer læring fra skole- og virksomhedsophold i udlandet for elever og lærlinge samt kompetenceudvikling i udlandet for ansatte.

Seminaret henvender sig særligt til dig der:

  • Ønsker at få større indsigt i de institutionelle og politiske mekanismer, som understøtter validering og anerkendelse af erfaringer fra international mobilitet.
  • Gerne vil høre gode praksiseksempler på, hvordan erhvervsuddannelsesinstitutioner fra andre europæiske lande bedst vurderer og anerkender læringsresultater opnået under international mobilitet.
  • Er interesseret i hvordan lærere og underviseres mobilitetserfaringer fra f.eks. job-shadowing eller kurser, tages i betragtning i karrierevejledning og præstationsvurderinger.
  • Er interesseret i at høre mere om de muligheder Europass-certifikatet giver elever og lærlinge i både uddannelses- og beskæftigelsessammenhænge. 

Både nye og erfarne deltagere i Erasmus+ -programmet er velkomne.

Praktisk

Da seminaret foregår på engelsk, er det en forudsætning for deltagelse, at man taler engelsk.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har mulighed for at sende op til 2 deltagere til seminaret. For at komme i betragtning skal du udfylde nedenstående ansøgningsskema, hvor du begrunder din motivation for at deltage.

Rejse og ophold dækkes af det nationale kontor for Erasmus+.

Ansøgningsfrist

15.10.2025

Ansøgning

Ansøgning foregår via platformen SALTO E-T, hvor du skal oprette dig som bruger, hvis det er første gang, du tilmelder dig en aktivitet via SALTO E-T. Herinde finder du også programmet for seminaret.

Kontakt

Ditte Lauritzen Mwakalukwa
Specialkonsulent
Tlf.: +45 72 31 83 06
Email: dlm@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 26. september 2025