Kontaktseminar om borgerinddragelse og bæredygtige aktiviteter
- https://ufm.dk/uddannelse/tilskud-til-udveksling-og-internationale-projekter/arrangementer/2025/kontaktseminar-om-borgerinddragelse-og-baeredygtige-aktiviteter/kontaktseminar-om-borgerinddragelse-og-baeredygtige-aktiviteter
- Kontaktseminar om borgerinddragelse og bæredygtige aktiviteter
- 2025-04-08T00:00:00+02:00
- 2025-04-11T23:59:59+02:00
- Det rumænske kontor for Erasmus+ inviterer til tematisk seminar i Cluj-Napoca, med fokus på deling af gode projekteksempler indenfor demokratisk deltagelse samt bæredygtighed, både nationalt og internationalt
- Tid og sted
- Hvornår 08. april 2025 til 11. april 2025
- Hvor Cluj-Napoca, Rumænien
Målgruppe
Seminaret henvender sig til dig, der har en interesse i Erasmus+-prioriteterne: demokratisk deltagelse og bæredygtighed. Både nye og erfarne deltagere i Erasmus+-programmet er velkomne.
Særligt henvender det sig til dig der:
- Er lærer, rektor, projektleder, vejleder, praktikansvarlig, tutor (eller andet relevant)
- Arbejder inden for skolesektoren, erhvervsuddannelsessektoren, de videregående uddannelser eller voksenuddannelsessektoren
- Er eksempelvis Erasmus+-ambassadør, EuroApprentice-medlem eller ESN-medlem.
Formål
Seminarets hovedformål er at styrke den europæiske identitet gennem formidlingsaktiviteter for borgerinddragelse og skabe rum og kontekst for vidensdeling. Seminaret ønsker at fremme yderligere dialog og udvikling og vil fokusere på arbejdet med Erasmus+ ambassadører og Erasmus+ rollemodeller samt undersøge effekten af disse aktiviteter på deltagelse i det demokratiske liv.
På seminaret får deltagerne blandt andet:
- Udbredt kendskabet til europæiske muligheder blandt borgere
- Øget bevidsthed om de udfordringer EU står over for og den aktive rolle EU-borgere spillere
- Mulighed for at deltage i korte kurser, gruppe aktiviteter og besøge lokale organisationer
- Mulighed for at skabe sit eget ”grønne hjørne” ved at deltage i en plante-session, som et bæredygtigt tiltag
Praktisk
Da seminaret foregår på engelsk, er det en forudsætning for deltagelse, at man taler engelsk.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har mulighed for at sende op til to deltagere til seminaret. For at komme i betragtning skal du udfylde nedenstående ansøgningsskema, hvor du begrunder din motivation for at deltage.
Udgifter til rejse og ophold dækkes af Erasmus+-programmet.
Ansøgningsfrist
16.02.2025
Ansøgning
Ansøgning foregår via platformen SALTO E-T, hvor du skal oprette dig som bruger, hvis det er første gang, du tilmelder dig en aktivitet via SALTO E-T. Herinde finder du også programmet for seminaret.