Kontaktseminar om demokratisk deltagelse og aktivt medborgerskab inden for erhvervsuddannelser
- https://ufm.dk/uddannelse/tilskud-til-udveksling-og-internationale-projekter/arrangementer/2025/kontaktseminar-om-demokratisk-deltagelse-og-aktivt-medborgerskab-inden-for-erhvervsuddannelser/kontaktseminar-om-demokratisk-deltagelse-og-aktivt-medborgerskab-inden-for-erhvervsuddannelser
- Kontaktseminar om demokratisk deltagelse og aktivt medborgerskab inden for erhvervsuddannelser
- 2025-10-19T00:00:00+02:00
- 2025-10-21T23:59:59+02:00
- Det østrigske kontor for Erasmus+ inviterer til kontaktseminar i Wien, med fokus på hvordan man gennem Erasmus+-projekter kan styrke demokratisk deltagelse og aktivt medborgerskab inden for erhvervsuddannelser.
- Tid og sted
- Hvornår 19. oktober 2025 til 21. oktober 2025
- Hvor Wien, Østrig
Målgruppe
Seminaret henvender sig til lærere, undervisere, internationale koordinatorer og andre relevante fagfolk fra erhvervsuddannelsesområdet, der er interesserede i udvikling og anvendelse af demokratiske kompetencer og aktivt medborgerskab.
Seminaret henvender sig særligt til dig der:
- Er involveret i Erasmus+ projekter og ønsker at udvide dit netværk, eller planlægger at udvikle eller deltage i Erasmus+-projekter i fremtiden.
- Ønsker at udforske temaer som samfundsengagement, deltagelse og demokratiske færdigheder på erhvervsskoler eller erhvervsuddannelsesrelaterede læreruddannelser.
- Ønsker at få praktiske værktøjer og metoder til at fremme demokratiske færdigheder på din egen institution.
Både nye og erfarne deltagere i Erasmus+ -programmet er velkomne.
Praktisk
Da seminaret foregår på engelsk, er det en forudsætning for deltagelse, at man taler engelsk.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har mulighed for at sende op til 2 deltagere til seminaret. For at komme i betragtning skal du udfylde nedenstående ansøgningsskema, hvor du begrunder din motivation for at deltage.
Rejse og ophold dækkes af det nationale kontor for Erasmus+.
Ansøgningsfrist
05.09.2025
Ansøgning
Ansøgning foregår via platformen SALTO E-T, hvor du skal oprette dig som bruger, hvis det er første gang, du tilmelder dig en aktivitet via SALTO E-T. Herinde finder du også programmet for seminaret.