Kontaktseminar om europæisk og international mobilitet inden for bygge- og anlægsbranchen
- https://ufm.dk/uddannelse/tilskud-til-udveksling-og-internationale-projekter/arrangementer/2025/kontaktseminar-om-europaeisk-og-international-mobilitet-inden-for-bygge-og-anlaegsbranchen/kontaktseminar-om-europaeisk-og-international-mobilitet-inden-for-bygge-og-anlaegsbranchen
- Kontaktseminar om europæisk og international mobilitet inden for bygge- og anlægsbranchen
- 2025-10-06T00:00:00+02:00
- 2025-10-09T23:59:59+02:00
- Det franske kontor for Erasmus+ inviterer til kontaktseminar i Lille, med fokus på at øge tiltrækningen af elever til erhvervsuddannelserne gennem international mobilitet og samarbejde, særligt inden for bygge- og anlægsbranchen.
- Tid og sted
- Hvornår 06. oktober 2025 til 09. oktober 2025
- Hvor Lille, Frankrig
Målgruppe
Seminaret henvender sig til lærere, ledere, internationale koordinatorer eller andre relevante fagfolk fra erhvervsuddannelsessektoren, der er interesserede i at finde nye partnerskaber inden for bygge- og anlægsbranchen.
Seminaret henvender sig særligt til dig der:
- Kommer fra institutioner, der tilbyder uddannelse inden for byggefagene og har EQF-niveau 3 eller 4.
- Er interesseret i at udbygge dit netværk og finde nye partnerskaber til fremtidige mobilitetsprojekter
- Er interesseret i at høre om praktiske værktøjer og gode eksempler på vellykkede ophold i udlandet for elever.
Praktisk
Da seminaret foregår på engelsk, er det en forudsætning for deltagelse, at man taler engelsk.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har mulighed for at sende op til 2 deltagere til seminaret. For at komme i betragtning skal du udfylde nedenstående ansøgningsskema, hvor du begrunder din motivation for at deltage.
Rejse og ophold dækkes af Erasmus+ programmet.
Ansøgningsfrist
31.07.2025
Ansøgning
Ansøgning foregår via platformen SALTO E-T, hvor du skal oprette dig som bruger, hvis det er første gang, du tilmelder dig en aktivitet via SALTO E-T. Herinde finder du også programmet for seminaret.