Kontaktseminar om planlægningen af små samarbejdsprojekter for nye ansøgere
- https://ufm.dk/uddannelse/tilskud-til-udveksling-og-internationale-projekter/arrangementer/2025/kontaktseminar-om-planlaegningen-af-sma-samarbejdsprojekter-for-nye-ansogere/kontaktseminar-om-planlaegningen-af-sma-samarbejdsprojekter-for-nye-ansogere
- Kontaktseminar om planlægningen af små samarbejdsprojekter for nye ansøgere
- 2025-06-18T00:00:00+02:00
- 2025-06-20T23:59:59+02:00
- Det litauiske kontor for Erasmus+ inviterer til kontaktseminar i Vilnius, med fokus på at give nye ansøgere praktisk viden, færdigheder og værktøjer til planlægningen af små samarbejdsprojekter.
- Tid og sted
- Hvornår 18. juni 2025 til 20. juni 2025
- Hvor Vilnius, Litauen
Målgruppe
Seminaret henvender sig til nye eller mindre erfarne organisationer, der ønsker at få kendskab til de forhold, der gør sig gældende for små samarbejdsprojekter under Erasmus+.
Særligt henvender seminaret sig til dig der:
- Arbejder inden for dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelsessektoren eller voksenuddannelsessektoren.
- Er interesseret i at få praktisk viden og færdigheder til hvordan man planlægger små samarbejdsprojekter inden for Erasmus+ -programmet og hvordan man navigerer gennem nogle af de hyppigste forhindringer der opstår.
Praktisk
Da seminaret foregår på engelsk, er det en forudsætning for deltagelse, at man taler engelsk.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har mulighed for at sende op til 2 deltagere til seminaret. For at komme i betragtning skal du udfylde nedenstående ansøgningsskema, hvor du begrunder din motivation for at deltage.
Rejse og ophold dækkes af det nationale kontor for Erasmus+.
Ansøgningsfrist
11.05.2025
Ansøgning
Ansøgning foregår via platformen SALTO E-T, hvor du skal oprette dig som bruger, hvis det er første gang, du tilmelder dig en aktivitet via SALTO E-T. Herinde finder du også programmet for seminaret.