Tematisk seminar: Kompetenceudvikling gennem sport og europæisk samarbejde
- https://ufm.dk/uddannelse/tilskud-til-udveksling-og-internationale-projekter/arrangementer/2025/tematisk-seminar-kompetenceudvikling-gennem-sport-og-europaeisk-samarbejde/tematisk-seminar-kompetenceudvikling-gennem-sport-og-europaeisk-samarbejde
- Tematisk seminar: Kompetenceudvikling gennem sport og europæisk samarbejde
- 2025-06-24T00:00:00+02:00
- 2025-06-27T23:59:59+02:00
- Det franske kontor for Erasmus+ inviterer til tematisk seminar i Nantes, med fokus på at fremhæve hvordan Erasmus+ kan spille en afgørende rolle og bidrage til kompetenceudvikling gennem sport og europæisk samarbejde.
- Tid og sted
- Hvornår 24. juni 2025 til 27. juni 2025
- Hvor Nantes, Frankrig
Målgruppe
Seminaret henvender sig til undervisere, fagfolk og professionelle aktører inden for voksen- og erhvervsuddannelse sektoren, idrætsorganisationer samt organisationer, der anvender sport som et redskab til inklusion og læring for unge. Både nye og erfarne tilskudsmodtagere i Erasmus+ programmet kan deltage.
Formål
Seminarets hovedformål er at udvikle et tværsektorielt samarbejde igennem Erasmus+ projekter, der fokuserer på både fysisk og psykisk velvære for unge.På seminaret præsenteres projekternes hidtidige bidrag og potentialet for fremtidige projekter, med særligt fokus på social udvikling og inklusion gennem sport og læring.
Deltagerne får blandt andet mulighed for at:
- Udvikle færdigheder inden for sport og træning i relation til ungdom og uddannelse.
- Udvikle faglige værktøjer til social inklusion ved hjælp af formelle og uformelle uddannelsesmetoder.
- Skabe europæiske mobilitetsprojekter og samarbejde mellem organisationer til brug i praksis og læringsstrategier.
Praktisk
Da seminaret foregår på engelsk, er det en forudsætning for deltagelse, at man taler engelsk.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har mulighed for at sende en deltager til seminaret. For at komme i betragtning skal du udfylde nedenstående ansøgningsskema, hvor du begrunder din motivation for at deltage.
Udgifter til rejse og ophold dækkes af Erasmus+-programmet.
Ansøgningsfrist
6. april 2025
Ansøgning
Ansøgningen foregår via platformen SALTO E-T, hvor du skal oprette dig som bruger, hvis det er første gang, du tilmelder dig et seminar via SALTO E-T.