Du er her: Forside Uddannelse Tilskud til udveksling og internationale projekter Deltag i arrangementer 2018 Seminar om europæisk kulturarv for Erasmus+ Voksen-sektoren

Seminar om europæisk kulturarv for Erasmus+ Voksen-sektoren

Det spanske Erasmus+ kontor arrangerer et kontaktseminar i Santiago de Compostela om europæisk kulturarv, hvor du kan møde mulige europæiske partnere og vil blive klædt på til at søge om tilskud til fremtidigt samarbejde.
Kontakt
Semi Kilic
Studentermedhjælper
Tlf.: +45 72 31 82 38
Email: ski@ufm.dk

Tid og sted

14. november 2018 til 17. november 2018
Santiago de Compostela, A Coruña, Spanien
Tilmelding nederst på siden

Målgruppe

Målgruppen for seminaret er repræsentanter fra alle typer af institutioner og organisationer i voksen-sektoren (almen voksenuddannelse eller folkeoplysning). Deltagerne ved seminaret skal have planer om, at deres institution/organisation vil planlægge en Erasmus+ aktivitet (et mobilitetsprojekt eller et strategisk partnerskab) under temaet europæisk kulturarv, og du vil ved seminaret kunne mødes og netværke med eventuelle fremtidige partnere.

Formål

2018 er det europæiske år for kulturarv. Den europæiske kulturarv omgiver de europæiske byer, landskaber, kunst og litteratur og er et vigtigt instrument i fælles europæisk kulturforståelse og en europæisk følelse af tilknytning. Det kræver, at repræsentanter i voksensektoren kan reflektere over de sociale- og uddannelsesmæssige værdier, europæisk kulturarv har i voksenuddannelse samt deres rolle i videregivelsen af europæisk kulturarv. Erasmus+ aktiviteter giver mulighed for at udbrede kendskabet til den europæiske kulturarv. Seminaret har således til formål at samle deltagere med lignende projektidéer om europæisk kulturarv for at udvikle Erasmus+ aktiviteter (KA1-mobilitetsprojekter eller KA2-strategisk partnerskaber).

Program

Programmet for seminaret lægges her på siden snarest muligt.

 

Tilmelding         

Styrelsen for Forskning og Uddannelse har to pladser til deltagere fra danske institutioner og organisationer. For at komme i betragtning skal du udfylde ansøgningsskemaet:

Der er lukket for tilmelding.

Ansøgningsfristen er den 21. september 2018 kl. 12:00. Alle vil kort herefter få besked, om de har fået en plads ved seminaret.

LinkedIn - Internationale Uddannelsesprogrammer

Alle udgifter til rejse og ophold dækkes af Erasmus+ programmet.

Senest opdateret 24. september 2018