Gå til indhold

Træningskursus for ungdomsarbejdere om inklusion og frivillighed

Den 10.-14. december 2018 kan I som ungdomsarbejdere deltage i 'Inclusive Volunteering in Social Enterprises' i Glasgow. Søg senest 3. september.
  • Tid og sted
  • Hvornår 10. december 2018 til 14. december 2018
  • Hvor Glasgow, Skotland

Målgruppe

Træningskurset henvender sig både til ungdomsarbejdere, som arbejder med unge med færre muligheder, samt til personer som arbejder i frivilligorganisationer eller socialøkonomiske virksomheder. Det er ikke påkrævet, at man som deltager skal have international erfaring.

Formål

Deltagerne vil blive introduceret til europæiske frivilligprojekter og få inspiration til at understøtte bæredygtige frivilligprojekter for unge med færre muligheder. Ligeledes vil deltagerne få indblik i mulighederne for frivillige under Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps, og der vil være mulighed for at finde nye partnere i form af sende- og modtagerorganisationer som kan understøtte unge med færre muligheder.

Tilmelding

For at komme i betragtning som deltager skal du udfylde det online ansøgningsskema på SALTO-YOUTH's hjemmeside. Rejseudgifter til træningskurset (op til 500 euro) dækkes af Styrelsen for Forskning og Uddannelse. Alle andre udgifter i forbindelse med træningskurset dækkes af arrangørerne, som er henholdsvis SALTO Inclusion & Diversity Resource Centre samt Storbritanniens og Italiens nationale agenturer for Erasmus+. Træningskurset foregår på engelsk.

Der er ansøgningsfrist den 3. september 2018.

     

    Handlinger tilknyttet webside

    Senest opdateret 20. juli 2018

    Afsendere