Gå til indhold

Internationaliseringsstrategier for erhvervsuddannelsesinstitutioner

Det spanske Erasmus+ kontor inviterer til seminar om internationaliseringsstrategier inden for erhvervsuddannelsessektoren, hvor du kan få ny viden og udveksle erfaringer med andre deltagere om arbejdet med internationalisering.
  • Tid og sted
  • Hvornår 10. juni 2019 21:49 til 13. juni 2019 16:30
  • Hvor Santa Cruz de Tenerife, Spanien.

Målgruppe

Seminaret henvender sig til Erasmus+ brugere i erhvervsuddannelsessektoren med igangværende mobilitetsprojekter, som er interesserede i at få en dybere indsigt i arbejdet med internationaliseringsstrategier.

  • Erasmus+ Erhvervsrettet: Erhvervsrettet grund- og efteruddannelse

Formål

Seminaret har til formål at give deltagerne viden og inspiration til, hvordan man kan fremme, udforme og implementere en strategisk plan for internationalisering. Programmet for seminaret har fokus på, hvordan du kan implementere elev- og medarbejdermobilitet i din institutions internationaliseringsstrategi, hvor du vil få redskaber til, hvordan det kan gøres. Seminaret sætter også fokus på, hvilke muligheder Erasmus+ kan give erhvervsuddannelsesinstitutioner i arbejdet med internationalisering. Programmet indeholder information om arbejdet med mobilitetsprojekter, at opnår charter for erhvervsuddannelsesmobilitet, strategiske partnerskabsprojekter og om at indgå i EU-administrerede projekter (centraler aktioner).
Til seminaret vil der blive holdt oplæg om god praksis og inspirerende eksempler på bl.a. internationalisering på din institution, IT ressourcer og global kompetenceudvikling. Derudover vil du få mulighed for at styrke dit internationale netværk.

Praktisk

Styrelsen for Forskning og Uddannelse har mulighed for at sende op til to deltagere til seminaret. Rejseudgifter til arrangementet dækkes af Styrelsen for Forskning og Uddannelse. Deltagergebyret dækkes af det spanske Erasmus+ kontor. Seminaret finder sted i Santa Cruz de Tenerife og foregår på engelsk.
Hvis du ønsker at deltage, skal du benytte nedenstående ansøgningsskema, hvor du kort begrunder din motivation for at deltage.

Der er ansøgningsfrist den 18. maj 2019.

Kontakt

Mads Madsen Henriksen
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 88 99
Email: mmh@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 03. maj 2019

Afsendere