Du er her: Forside Uddannelse Tilskud til udveksling og internationale projekter Deltag i arrangementer 2019 Kontaktseminar om Det Europæiske Solidaritetskorps

Kontaktseminar om Det Europæiske Solidaritetskorps

Portugals nationale kontor for Erasmus+ inviterer til kontaktseminaret "Bridge to Solidarity". Seminaret finder sted den 15.-19. juni 2019 og retter sig mod ungdomsarbejdere, som ønsker nye partnere og netværk til tilskudsprojekter. Søg senest den 17. maj 2019.
Det europæiske solidaritetskorps
Kontakt
Louise Frilund
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 82 81
Email: lfr@ufm.dk

Tid og sted

15. juni 2019 til 19. juni 2019
Arcos de Valdevez, Portugal

Ungdomsprojekter med tilskud fra Erasmus+ er populære

Målgruppe

Kontaktseminaret henvender sig til medarbejdere og frivillige i ungdomssektoren, som ønsker at møde nye partnere og danne netværk med henblik på at søge om tilskud til projekter inden for Det Europæiske Solidaritetskorps. Kontaktseminaret henvender sig både til erfarne og uerfarne organisationer i Det Europæiske Solidaritetskorps.

Formål

Formålet med kontaktseminaret er at give deltagerne en grundig introduktion til Det Europæiske Solidaritetskorps, herunder de forskellige roller, som organisationer kan påtage sig. Deltagerne vil i løbet af kontaktseminaret udveksle erfaringer og god praksis med volontørprojekter, men der vil også være mulighed for at samarbejde med de andre deltagere om at idéudvikle i forhold til solidaritetsprojekter og praktikforløb.

Tilmelding

For at komme i betragtning som deltagere skal du udfylde et online ansøgningsskema på SALTO-YOUTH. Rejseudgifter til kontaktseminaret (op til 500 euro) dækkes af Styrelsen for Forskning og Uddannelse. Alle andre udgifter i forbindelse med kontaktseminaret dækkes af arrangøren, som er det portugisiske nationale agentur for Erasmus+. Kontaktseminaret finder sted i Arcos de Valdevez i Portugal og foregår på engelsk.

Der er ansøgningsfrist den 17. maj 2019.

Senest opdateret 15. juni 2020