Gå til indhold

Seminar om social inklusion af migranter og etniske grupper gennem kulturarv

Er du fra voksenuddannelsessektoren? Og er du interesseret i inklusion og integration af migranter og etniske grupper? Det maltesiske Erasmus+ kontor inviterer en bred vifte af interessenter for voksenlæringssektoren til seminar om integration. Det sker den 22. til 24. oktober 2019.
  • Tid og sted
  • Hvornår 22. oktober 2019 til 24. oktober 2019
  • Hvor Valetta, Malta

Målgruppe

Seminaret henvender sig til institutioner, organisationer, foreninger og forbund, som er involveret i voksenuddannelse og livslang læring  - og som arbejder med tredjelandsstatsborgere og indvandrergrupper. Det inkluderer grupper, der er omfattet af international beskyttelse og/eller flygtninge. Yderligere er seminaret henvendt til repræsentanter for myndigheder, der er ansvarlige for integrationen af ​​indvandrergrupper og repræsentanter for myndigheder, institutioner og organisationer, der arbejder inden for kulturarv, herunder museer, kunstråd og lignende. Både nytilkomne og deltagere med en vis erfaring i Erasmus+ partnerskabsprojekter er velkomne.

Formål

Seminarets formål er at udforske de måder og midler, hvormed voksenuddannelse og kulturarv kan samarbejde om at sikre inddragelse af etniske- og indvandrergrupper. Under seminaret vil deltagere få mulighed for at dele viden, god praksis og erfaringer relateret til forskellige aspekter af Erasmus+ - herunder projekter, der har særligt fokus på migration og integration af indvandrere. Deltagere vil få mulighed for at præsentere projektforslag og modtage feedback og vejledning fra europæiske kollegaer samt støtte til udvikling af en internationaliseringsstrategi. Deltagerne vil få en indføring i mulighederne med Erasmus+ programmet, råd og vejledning til en god projektansøgning og sidst men ikke mindst, mulighed for at skabe et europæisk netværk samt møde potentielle partnere.

Tilmelding

For at komme med skal du udfylde et ansøgningsskema, hvor du kort begrunder din motivation for at deltage.

Ansøgning skal ske via nedenstående link:

Søg senest den 30. august 2019 kl. 12.00

Styrelsen for Forskning og Uddannelse dækker rejseudgifter på op til €500.

Det maltesiske Erasmus+ kontor dækker omkostningerne i forbindelse med opholdet.

Kontakt

Alexander Theis Kjærby Andersen
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 89 05
Email: atka@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 13. august 2019

Afsendere