Gå til indhold

Træningskursus om facilitering af læring i ungdomsarbejde

Kom med til Tyskland og bliv klogere på, hvordan du kan facilitere læring i dit daglige arbejde med unge. Kurset finder sted den 3. til 9. november 2019. Søg senest 5. september 2019.
  • Tid og sted
  • Hvornår 03. november 2019 til 09. november 2019
  • Hvor Tyskland

Målgruppe

Træningskurset 'Learning to Fly! Training Course on Facilitation of Learning in Youth Work' henvender sig til alle, som arbejder med unge mennesker.

Formål

Træningskurset giver deltagerne mulighed for at udforske spørgsmål såsom: 

- Hvad er læring i ungdomsarbejde, og hvordan kan det tilrettelægges?

- Hvad betyder læring for din rolle og tilgang som ungdomsarbejder?

- Hvilke metoder og værktøjer kan anvendes for at facilitere læring?

- Hvordan kan man understøtte unge i at dele deres viden om, hvad de har lært?

Kurset er designet på en sådan måde, at man som deltager først introduceres til alle elementerne i kurset, hvorefter man har mulighed for at gå i dybden med bestemte elementer sammen med andre deltagere i små grupper.

Tilmelding

For at komme i betragtning som deltager skal du udfylde et online ansøgningsskema på SALTO-YOUTH's hjemmeside. Rejseudgifter til aktiviteten (op til 500 euro) dækkes af Styrelsen for Forskning og Uddannelse. Alle andre udgifter i forbindelse med aktiviteten dækkes af arrangøren, som er det tyske nationale agentur for Erasmus+. Aktiviteten finder sted i Tyskland og foregår på engelsk.

Der er ansøgningsfrist den 5. september 2019.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 05. august 2019

Afsendere