Gå til indhold

Seminar om styrkelse af fremmedsprogsindlæring og -undervisning

Det estiske kontor for Erasmus+ inviterer til refleksionsseminar om sprogundervisning og –læring i forbindelse med European Language Labels 25 års jubilæum i Estland.
  • Tid og sted
  • Hvornår 26. september 2022 11:00 til 27. september 2022 16:00
  • Hvor Tallinn University, Estland

Målgruppe

Sprogundervisere og medarbejdere i skolesektoren.

Formål

Målet er at samle sproglærere til refleksion og idéudvikling vedr. metodiske og praktiske værktøjer til undervisning og understøttelse af elever i det virtuelle, flersprogede og multikulturelle klasseværelse, samt de utraditionelle læringsrum opstået gennem mobilitet og internationalt samarbejde. På seminaret diskuteres, hvordan eleverne bedst muligt støttes i at forbedre deres sprogfærdigheder og interkulturelle kompetencer.

Program

På den første dag gøres bl.a. brug af indholds- og sprogintegreret læring (CLIL) gennem mobilitet, følgerne for sprogundervisning i forbindelse med Covid-19 drøftes, og Companion Volume til den fælles europæiske referenceramme for sprog drøftes. Herudover afvikles netværkssession til nye kontakter og Erasmus+ projekter. På anden dag fokuseres på best-practice med eksempler på aktiv læring, sproglig fordybelse, flersproget og interkulturel læring gennem mobilitet, samt nye metoder og digitale værktøjer til sprogundervisning og –læring. Der kan forekomme ændringer i programmet.

Praktisk

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har mulighed for at tilmelde 2 deltagere til seminaret. For at komme i betragtning skal du udfylde nedenstående ansøgningsskema, hvor du kort begrunder din motivation for at deltage.

Rejseudgifter dækkes af Erasmus+-programmet.

Seminaret afvikles på engelsk.

Ansøgningsfrist

Der er ansøgningsfrist d. 29.06.2022

Ansøgning

Ansøgning om at deltage i seminaret foregår gennem portalen SALTO. Bemærk, der skal oprettes en bruger ved ansøgning, hvis det er første gang, at du skal søge et seminar via SALTO.

 

Kontakt

Ingrid Maria Möger
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 83 42
Email: immo@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 07. juni 2022

Afsendere