Gå til indhold

Studiebesøg i Flandern om bæredygtige tiltag i grundskolen.

Det belgiske Erasmus+ kontor inviterer grundskolelærere og skoledere på studiebesøg vedrørende grønne og bæredygtige tiltag i grundskolen.
  • Tid og sted
  • Hvornår 26. september 2022 17:30 til 29. september 2022 10:00
  • Hvor Kortrijk, Belgien

Målgruppe

Folkeskolelærere og skoleledere samt repræsentanter for organisationer, der støtter folkeskoler i at tilbyde klima- og miljøundervisning.

Formål

Formålet med studiebesøget er at vise, hvordan grundskoler i Flandern integrerer klima- og miljøspørgsmål i elevernes undervisning, og hvordan de støttes af MOS-teamet og den lokale og flamske regering. Besøget inkluderer blandt andet besøg på lokale skoler med forskellige temaer og information om MOS-materialet for klimauddannelse. Der vil desuden være god tid til at dele sine nationale erfaringer med internationale kolleger.

MOS er et samarbejde mellem 7 partnere: De 5 flamske provinser, det flamske samfundscenter i Bruxelles samt afdelingen for miljø og fysisk planlægning, som er en del af regeringen i Flandern. Organisationen støtter skolelærere og skoledere med at implementere ESD (Education for Sustainable Development) på deres skoler. MOS styrker skolerne gennem skræddersyet coaching, læreruddannelser og inspiration. MOS blev en del af det internationale Eco-Schools-program i 2004, og de kvalificerede MOS-skoler opnår Eco-School-niveau ved at modtage det grønne flag og bliver ambassadører i ESD-netværket.

Praktisk

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har mulighed for at tilmelde 2 deltagere til seminaret.  

Udgifter dækkes af Erasmus+ programmet.

Seminaret afvikles på engelsk.

Ansøgningsfrist

Der er ansøgningsfrist d. 08.08.2022

Ansøgning

Send en ansøgning vedrørende studiebesøget til Ingrid Maria Möger på e-mail: immo@ufm.dk med en kort begrundelse for din motivation for at deltage og navnet på din organisation/institution.

 

Kontakt

Ingrid Maria Möger
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 83 42
Email: immo@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 04. august 2022

Afsendere