Afmystificering af innovation

Det irske Erasmus+ kontor inviterer til kontaktseminar for organisationer og skoler med interesse i strategiske partnerskaber, der støtter innovation i skolesektoren.
Kontakt
Alexander Theis Kjærby Andersen
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 89 05
Email: atka@ufm.dk

Tid og sted

18. marts 2020 til 20. marts 2020
Dublin, Irland

Målgruppe

Seminaret henvender sig til organisationer, skoler og andre, der arbejder inden for skolesektoren.

Formål

Kontaktseminaret har til formål at give en forståelse for strategiske partnerskabsprojekter (KA201) i skolesektoren, samt hvordan de gode projekter tilrettelægges og udføres. Deltagerne kan ligeledes inspirere hinanden ved at dele erfaringer fra tidligere europæiske mobilitetsprojekter og diskutere innovationsbegrebet i henhold til KA201-projekter.
Udover at give deltagerne mulighed for faglig udvikling, er der også mulighed for at skabe netværk på tværs af europæiske landegrænser.

Praktisk 

Styrelsen for Forskning og Uddannelse har mulighed for at sende op til to deltagere til seminaret.

Udgifter til rejse og ophold dækkes af Erasmus+ programmet.
Seminaret foregår på engelsk og afholdes af det irske nationale agentur for Erasmus+. For at komme i betragtning som deltager skal du udfylde nedenstående ansøgningsskema.

Ansøgningsfrist

Der er ansøgningsfrist den 7. februar 2020.

Senest opdateret 27. januar 2020