Du er her: Forside Uddannelse Tilskud til udveksling og internationale projekter Deltag i arrangementer EPALE-konference 2020: Bæredygtighed i voksenlæring

EPALE-konference 2020: Bæredygtighed i voksenlæring

Få inspiration til arbejdet med bæredygtig voksenuddannelse, når Styrelsen for Forskning og Uddannelse og den Elektroniske Platform for Voksenlæring i Europa, EPALE, inviterer til konference om bæredygtighed i den danske voksenlæringssektor.
Kontakt
Malene Birgitte Sejberg Rickmann
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 89 27
Email: mbsr@ufm.dk

Tid og sted

27. oktober 2020 fra kl. 09:00 til 16:00
DGI-byen, København

Bæredygtighed i voksenlæring

Hvad er bæredygtighed? Er det ren energi? Er det god økonomi? Handler det om ulandshjælp eller om at være aktiv i sit lokalsamfund? Hvordan kan vi overhovedet meningsfyldt arbejde med et begreb, som er så bredt og spænder over så forskellige underliggende dagsordner?

Tirsdag den 27. oktober, vil nogle af ovenstående spørgsmål - og mange flere - blive drøftet i DGI-byen i København. Dørene åbner klokken 09.00 til et bredt sammensat program, hvor vi skal spore os ind på, hvad vi egentlig taler om, når snakken falder på bæredygtighed i voksenlæring. Vi skal høre om praktiske erfaringer med temaet, og vi skal netværke og tale med vores kolleger fra andre dele af sektoren, for at få et bredere perspektiv på spørgsmålet.

Programmet er bredt sammensat og indeholder perspektiver fra både højskolerne, LOF, AMU, VUC'erne, Bibliotekerne samt en netværkssession hvor vi har inviteret en række NGO'er, bæredygtighedsnetværk og andre spillere i den danske voksenlæringssektor, som arbejder med bæredygtighed. Endelig har Connie Hedegaard sagt ja til at komme og afslutte dagen med et bredere perspektiv på bæredygtighed.

Ligesom sidste år, har Jacob Fuglsang, Politikens uddannelsesredaktør, sagt ja til at moderere dagen.

Målgruppe

Konferencen er tænkt som en samlende netværksdag for hele voksenlæringssektoren, og det er blandt andet målet med dagen at møde spændende kolleger fra andre dele af sektoren, dele interessante historier, bedste praksis og blive inspireret!

Konferencen henvender sig til alle, der beskæftiger sig med voksenuddannelse, voksenundervisning og læring for voksne – formel, uformel som ikke-formel læring – herunder eksempelvis udbydere af almen voksenundervisning, undervisere, uddannelsesledere, folkeoplysende foreninger, frivillighedsorganisationer, sprogcentre, AMU, VEU, forskere og embedsmænd.

Tilmelding

Deltagelse i konferencen er gratis. Der er tilmeldingsfrist d. 18. oktober 2020. 

 

EPALE Danmark

Senest opdateret 28. september 2020