Gå til indhold
Du er her: Forside Uddannelse Tilskud til udveksling og internationale projekter Deltag i arrangementer Kursus: First step first - introduktion til Erasmus+

Kursus: First step first - introduktion til Erasmus+

Arbejder du med inkluderende aktiviteter eller udsatte målgrupper, og har du hørt om Erasmus+ og om internationale læringserfaringer, men aldrig haft modet til at komme i gang? Det rumænske Erasmus+ kontor inviterer til kursus for nye deltagere i Erasmus+.
Kontakt
Ingrid Maria Möger
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 83 42
Email: immo@ufm.dk

Tid og sted

05. september 2022 til 09. september 2022
Bukarest, Rumænien

Målgruppe

Kurset er for lærere, skoleledere og projektledere, der arbejder med inkluderende aktiviteter eller udsatte målgrupper og som repræsenterer organisationer uden tidligere Erasmus+ erfaring inden for skoleområdet, erhvervsuddannelsesområdet eller voksenuddannelsesområdet, og som gerne vil:

  • Tage skridtet hen imod mulighederne i Erasmus+
  • Lære om og dele god praksis på europæisk plan 
  • Netværke og udvikle aktiviteter i fællesskab med projektpartnere
  • Håndtere/løse institutionelle uddannelsesbehov kollaborativt
  • Indsende en ansøgning om et Small-scale Partnership-projekt 

Formål

Målet med kurset er at skabe et trygt rum for uerfarne organisationer til at finde ud af mere om Erasmus+-programmet, skabe rammen for interaktion med europæiske kollegaer og give deltagerne mulighed for tilpasset støtte til at skrive en ansøgning til et Small-scale Partnership. 

Hver deltager vil herudover modtage tilbud om online en-til-en coaching og feedbacksessioner efter kursusforløbet, inden ansøgningsfristen for Small-scale partnerships. .

Emner

På kurset vil der bl.a. blive berørt emner som:

  • Oplysninger om Erasmus+-programmet generelt og Small-scale Partnerships i særdeleshed
  • Relevansen af et Erasmus+-projekt i din organisation og dit lokalsamfund
  • Hvordan og hvor man kan finde partnere
  • Strukturering af et projekt
  • Budget
  • Resultater og effekt
  • Arbejde med ansøgningsskemaet


Praktisk

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har mulighed for at tilmelde 3 deltagere til kurset. For at komme i betragtning skal du søge via nedenstående link, hvor du kort begrunder din motivation for at deltage.

Udgifter dækkes af Erasmus+ programmet.

Der er ankomst 05.09, aktiviteter 06-08.09 og afgang 09.09.

Seminaret afvikles på engelsk.

Ansøgningsfrist

Der er ansøgningsfrist d. 22.07.2022.

Ansøg om at deltage i kurset nederst på platformen SALTO. Bemærk, der skal oprettes en bruger ved ansøgning, hvis det er første gang, du benytter SALTO:

Senest opdateret 22. juni 2022